Find Your Next Job
1-Årig Uklassificeret Stilling (Postintro) Som Reservelæge Ved Skulder- Og Albuesektionen På Afdeling For Led- Og Knoglekirurgi, Herlev Og Gentofte Hospital
Posted on April 23, 2026
- Herlev, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
1-årig uklassificeret stilling (postintro) som reservelæge ved skulder- og albuesektionen på Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital
En 1-årig uklassificeret stilling (postintro) som reservelæge ved skulder- og albuesektionen, Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest herefter.
Vi søger en reservelæge (postintro) med interesse for ortopædkirurgi og ønske om videre uddannelse inden for specialet. Ansøgere med særlig interesse for skulder- og albuekirurgi og relevant ortopædkirurgisk erfaring vil blive foretrukket, men dette er ikke en forudsætning.
Der tilbydes grundig oplæring i specialet. Efter introduktionsperioden forventes det, at reservelægen kan arbejde selvstændigt i ambulatoriet under supervision og indgå aktivt i det tværfaglige samarbejde. Stillingen omfatter eget ambulatorium og oplæring i operative adgange til skulder- og albuekirurgi med mulighed for selvstændigt at udføre simple procedurer indenfor subspecialet. Der kan være vagtforpligtelse i den ortopædkirurgiske afdeling efter nærmere aftale.
Gentofte Hospital er udviklingshospital for elektiv kirurgi med et stærkt fokus på det ortopædkirurgiske speciale. Afdeling for Led- og Knoglekirurgi varetager på Gentofte-matriklen udover skulder- og albuekirurgien også højtspecialiserede funktioner inden for håndkirurgi, regionsfunktion på fod-/ankelkirurgi og hofte- og knæalloplastikkirurgi. Lægerne i skulder- og albuesektionen varetager operativ behandling af akutte skader på både Herlev- og Gentofte-matriklerne.
Klinik for skulder- og albuekirurgi har hovedfunktion, regionsfunktion samt højtspecialiseret funktion, og er landets største indenfor subspecialet. Sektionen består af 6 overlæger, 4 afdelingslæger samt 2 reservelæger i ph.d.-forløb. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med høj faglig standard og en forskningsaktiv enhed. Afdelingen deltager i uddannelse af medicinstuderende og yngre læger i hoveduddannelse. Det forventes, at alle læger bidrager til klinisk undervisning og forskning.
Stillingen er tidsbegrænset til ét år og genansættelse kan ikke påregnes.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionsansvarlig overlæge Anne Kathrine Belling Sørensen, tlf.nr. 38 67 32 68.
Ansøgningsfrist: 13. maj 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 21.
Fakta
Afdeling for Led- og Knoglekirurgi
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!