Find Your Next Job

1-2 Contract Managers Til Strategisk Styring Og Planlægning

Posted on Sept. 11, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

1-2 Contract Managers Til Strategisk Styring Og Planlægning

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Vil du kombinere din juridiske faglighed med en samfundsmæssig mission, hvor du bidrager til sikre sundhedsvæsenet de bedste it-løsninger? Det kan blive din hverdag, når du bliver en del af et team med store ambitioner.

I en organisation med mere end 25.000 medarbejdere, hvor sundhedsvæsenet er vores hovedopgave, anvender vi mange forskelligartede og specialiserede it-systemer, som typisk anskaffes gennem EU-udbud. Vi søger derfor 1-2 strukturerede og detaljeorienterede contract managers, der skal være nøglepersoner gennem hele anskaffelsesprocessen og den efterfølgende implementering og drift af løsningen.

Hvem er vi?
Funktionsområdet Strategisk Styring tæller 42 dedikerede medarbejdere, og du bliver en del af teamet Leverandørstyring, hvor 11 engagerede kolleger arbejder med it-kontrakter, udbud og licenshåndtering. Vi har en bred portefølje med både små og store indkøb, der oftest håndteres via SKI- og K02-kontrakter.

Om jobbet
I rollen som contract manager på udbudsprojekter har du ansvaret for både kontrakten og for sammenhængen mellem kontrakten og bilagene i det samlede udbudsmateriale. Dine opgaver bliver bl.a.:


  • Fokus på at uddbudsmaterialet hænger sammen som helhed og senere kan anvendes som styringsredskab under implementering og den efterfølgende drift
  • Udformning af kontrakten og enkelte bilag
  • Sparring og koordinering i forhold til øvrige bilag
  • Tæt samarbejde og koordinering med projektleder, udbudskonsulent og øvrige it- og sundhedsfaglige specialister.
I lyset af opgavens omfang og kompleksitet overvejer vi at ansætte 2 contract managers, så den ene primært skal sikre bilagenes indhold – både i forhold til kontrakt og udbudsregler, og derudover støtte fagpersoner med at omsætte deres behov til krav og kontrakttekst.

Fortæl os gerne om dine erfaringer med at sikre sammenhæng i udbudsmateriale og med at understøtte fagpersoner.

Om dig
Vi ser gerne, at du har erfaring som contract manager med funktionelle it-systemer. Grundet kompleksiteten er erfaring med standardprogrammel og licenser ikke nok for at lykkes i stillingen. Vi lægger derfor vægt på:


  • Erfaring med K-kontrakter og gerne K02-kontrakter
  • At du kan omsætte viden til konkrete handlinger og kommunikere klart på tværs af fagligheder
  • At du har erfaring med eller kendskab til EU-udbud er en fordel, og har du indsigt i sundhedsområdet, er det et ekstra plus.
Du har et detaljeret blik for alle krav på tværs af kontrakt og bilag, og inddrager de rette kompetencer fra organisationen, som kan bistå med indhold i udbudsmaterialet.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tror på, at medarbejdere, der får udfordrende opgaver og samtidig føler sig trygge i organisationen, præsterer bedre. Hos os får du derfor ikke blot et komplekst og fagligt spændende job, men også et arbejdsmiljø, hvor ordentlighed, samarbejde og fællesskab prioriteres højt.

Du får mulighed for at blive en nøgleperson i et af regionens mest betydningsfulde udbuds- og implementeringsprojekter på sundhedsområdet. Opgaven er kendetegnet ved høj kompleksitet, strategisk betydning og et tværfagligt samspil, der stiller store krav til faglig indsigt, analytisk styrke og evne til at skabe fremdrift i komplekse processer. Erfaringen herfra vil være direkte overførbar til fremtidige roller, hvor styring af komplekse processer, samarbejde på tværs af fagområder og strategisk indflydelse er centrale elementer.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd:


  • En opgaveportefølje, hvor udfordringer og udvikling følges ad, og hvor din indsats får reel betydning for organisationen og brugerne af vores løsninger
  • Dygtige og engagerede kolleger med højt specialiserede kompetencer, som bidrager til et stærkt fagligt fællesskab
  • Dit arbejdssted vil blive vores kontor i Odense, men der vil blive behov for kørselsaktivitet til regionens øvrige lokationer, herunder Kolding og Vejle
  • En fleksibel og hybrid arbejdsform, hvor møder på andre lokationer i Region Syddanmark forekommer og hvor mobilitet derfor er en forudsætning
  • Efter en indkøringsperiode på 3-6 måneder er der mulighed for hjemmearbejdsordning som en del af vores fleksible arbejdsrammer.
Din nye arbejdsplads
Regional IT er Region Syddanmarks centrale driftsorganisation og tæller ca. 450 medarbejdere. Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgere og patienter.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere. Vi har respekt for vores medarbejders faglighed. Vi lægger vægt på personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Læs mere om Regional IT som arbejdsplads på regionsyddanmark.dk

Yderligere informationer
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kim Lund på 24 96 95 62.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer med ansættelse hurtigst muligt eller senest den 1. december 2025.

Ansøgningsfrist den 5. oktober 2025 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i Odense den 20. oktober 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!