Find Your Next Job

3. Eskadre Søger En Skibschef Til Miljøberedskabet

Posted on Sept. 28, 2026

  • D81, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

3. Eskadre Søger En Skibschef Til Miljøberedskabet job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du premierløjtnant og vil du som officer stå som skibschef med ansvaret for et af forsvarets skibe, så får du mulighed for det her. Du vil blive en del af et team, som udgør en integreret og uundværlig del af Danmarks sikkerhed og velfærd til søs. Du medvirker til at løse samfundsopgaver i lokalområderne i alle danske farvande.

Om os
Enhedens primære opgave er forureningsbekæmpelse. Det vil sige inddæmning af olie og opsamling af denne fra havoverfladen. METTE MILJØ og MARIE MILJØ er Forsvarets primære udrykningsenheder ved sager, hvor der er en potentiel forureningsfare. På en times varsel året rundt er enhederne altid i et højt operativt beredskab. I forbindelse med miljøboardinger i danske farvande gennemfører enheden disse i samarbejde med MAS-vagten, jurister, det stedlige politi samt Søfartsstyrelsen.

Hver enhed har 2 besætninger, som hver består af 6 mand. Ud over chefen er der 5 motiverede besætningsmedlemmer med 1 teknikbefalingsmand og 4 marinekonstabler. Kendetegnende for besætningerne er, at de kender deres opgave og løser den med stor professionalisme.

Om stillingen
Chefstillingen om bord på METTE MILJØ er en krævende og udfordrende stilling. Du er ansvarlig for enhedens opgaveløsning i forhold til Chefen for 3. Eskadre og Søværnskommandoen.

Du vil have kollegaer på den anden besætning, samt på søsterenheden (MARIE MILJØ) og internt i divisionen, der besidder stor erfaring med enhederne og miljøopgaven. Den interne sparring mellem alle miljøenhederne er vital for at sikre en stabil og kvalitativ opgaveløsning. Samarbejdet mellem alle miljøenheder øves jævnligt i forbindelse med øvelser.

Uddannelsesforløb.

  • For at blive skibschef, skal du gennemføre et uddannelsesforløb som chefelev, der afsluttes med en chefprøve. Denne skal bestås med et tilfredsstillende resultat. Uddannelsesforløbet påbegyndes snarest efter udvælgelsen. Varigheden af uddannelsesforløbet er ca. 1-2 måned - afhængigt af dine forudsætninger.

Om dig
Du er uddannet taktisk officer i Søværnet og har gennemgået officersgrunduddannelsen. Du har gode ledelsesmæssige kompetencer samt besidder gode navigatoriske og sømandskabsmæssige kundskaber. Du er i besiddelse af en bred viden om Søværnet, en høj personlig motivation og har et generelt højt fagligt niveau, der gør dig i stand til at agere som forbillede såvel fagligt som holdningsmæssigt.

Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med havmiljøoperationer, men såfremt du har, er det en fordel. Du vil have en regnskabsfører om bord, der har en solid erfaring med skibet.

Som chef for en af flådens enheder er du tildelt et stort ansvar, betragtelige rettigheder og autoritet. Du står som skibschef til ansvar over for din besætning, dine elever, dine foresatte, for Søværnet og for Forsvaret.

Du er komfortabel med at tale og skrive engelsk.

Du er sikkerhedsgodkendt og har gyldigt blåt bevis samt bestået Forsvarets Fysiske Basistest.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

Fast tjenestested er Frederikshavn.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til 3. Eskadre, Chef for Bemandingssektionen, KL Stefan Møller Rasmussen, Tlf. 2449 9289, Mail: 3E-ST-CHBEM@MIL.DK.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ida Jo Heede på telefon 4024 9731 eller mail PKOM-IJH@mil.dk.

Ansøgningsfristen er 9. november med ønsket start 1. december 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, som omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på såvel sejlende enheder som på landtjenestesteder.

I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.

Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.

3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.

Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.

Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.

3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!


Fakta


Application due
09-11-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Nordjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!