Find Your Next Job
Ac-Fuldmægtig Til Juridisk Institut
Posted on Sept. 5, 2025
- Odense, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
AC-fuldmægtig til Juridisk Institut
Juridisk Institut søger en AC-fuldmægtig til at varetage opgaver relateret til uddannelsesområdet. Tiltrædelse er den 1. oktober 2025 eller efter aftale, og arbejdsstedet er Odense. Stillingen er på fuld tid.
Den nye medarbejder skal i tæt samarbejde med instituttets viceinstitutleder for uddannelse /studieleder, administrative kollegaer samt instituttets forskere varetage en række opgaver inden for uddannelsesområdet.
Stillingen er organisatorisk forankret i sekretariatet på Juridisk Institut. Der er syv medarbejdere i sekretariatet, som varetager en bred vifte af administrative opgaver relateret til økonomi, funding, kommunikation, events, indkøb, ansættelser m.v. Alle administrative medarbejdere har egne opgaver og ansvarsområder, men hjælpes ad ved større arrangementer og tværfaglige opgaver.
Opgaverne omfatter:
- Planlægning af undervisning og vejledning samt administration af langtidsplaner for undervisning (Hvem skal undervise i hvad?)
- Ansættelse og aflønning af eksterne lektorer
- Kvote II-samtaler, herunder kalenderstyring og planlægning, udarbejdelse af forberedelsesdokumenter, beskrivelse og vurderinger af kriterier m.v.
- Deltagelse i arbejdet med uddannelsesberetninger, herunder opfølgning på nøgletal, identificering af indsatser, udarbejdelse af handleplaner, implementering af indsatser m.v.
- Deltagelse i arbejdet med studiemiljøundersøgelser, herunder fastlæggelse af gennemførselsindsatser og udarbejdelse af handleplaner
- Planlægning og gennemførelse af uddannelsesmæssige arrangementer
- Deltagelse i arbejdet med akkrediteringer og kommende uddannelsesreformer, herunder kandidatreformen
- Udvikling og vedligeholdelse af processer og procesbeskrivelser, administrative årshjul samt systematisering af datahåndtering/dataopbevaring
- Mødeplanlægning, herunder udarbejdelse af mødeindkaldelser, dagsordener og referater
- Udarbejdelse af analyser, notater og beslutningsoplæg relateret til uddannelsesområdet
- Deltagelse i netværk, uddannelsesfora og projektarbejde
- Generel ledelsesunderstøttelse
Det forventes, at ansøgeren:
- Har en uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område
- Har erfaring med opgaver inden for uddannelsesområdet
- Har gode sprogkompetencer i dansk og engelsk
- Har interesse og flair for IT – og er indstillet på at bruge en del forskellige programmer i opgaveløsningen
- Er god til at koordinere og skabe/bevare overblik
- Er proaktiv, opsøgende og selvstændig i sin opgaveløsning
- Er samarbejds- og helhedsorienteret
- Er fleksibel og villig til at tage en ekstra tørn i spidsbelastningsperioder
- Er serviceorienteret og bidrager til opretholdelsen af et godt arbejdsmiljø
- Har lyst til at være i et job med en bred kontaktflade
Spørgsmål om stillingen kan rettes til:
Chefkonsulent Bodil Kjær Andersen, e-mail boa@sam.sdu.dk
eller
Specialkonsulent Malene Lyngbo Møller, e-mail: malm@sam.sdu.dk
Ansøgningsfrist: den 21. september 2025 kl. 23:59
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her .
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Om Juridisk Institut
Juridisk Institut er en del af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der består af i alt fem institutter. Instituttet har ca. 65 fastansatte medarbejdere samt en række deltidsansatte undervisere. Instituttet arbejder for at sikre høj kvalitet og samfundsmæssig relevans inden for retsvidenskabelig forskning, uddannelse og videnudveksling.
Juridisk Institut udbyder den traditionelle jurauddannelse som dagstudie og på deltid (dvs. med undervisning på lørdage) samt kombinationsuddannelsen HA (jur.)/cand.merc.(jur.). Instituttet varetager endvidere undervisningen i de øvrige juridiske fag, der udbydes på SDU, bl.a. på cand.merc.aud., ingeniøruddannelserne samt HA- og HD-uddannelserne.
Instituttet har til huse på tre lokationer: Campus Odense (hvor størstedelen af medarbejderne har deres daglige virke), Campus Kolding og Campus Esbjerg. BA jur.-uddannelsen i Esbjerg startede i 2023, og her er det juridiske fagmiljø derfor fortsat under opbygning.
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!