Find Your Next Job

Ac-Medarbejder Med Fokus På Praksis- Og Medicinområdet På Koncernniveau I Region Midtjylland

Posted on Aug. 7, 2026

  • Viborg, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Ac-Medarbejder Med Fokus På Praksis- Og Medicinområdet På Koncernniveau I Region Midtjylland job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Har du lyst til at være en del af maskinrummet i sundhedsvæsenet og være med til at præge, hvordan sundhedsvæsenet skal se ud i fremtiden? Så har vi en spændende stilling til dig i Koncernøkonomi.


Hvem er vi?

Koncernøkonomi er en stabsfunktion bestående af 5 kontorer. Vi hjælper det politiske niveau, Direktionen og hospitalerne med alt omkring budgetlægning, økonomistyring, regnskab og byggeri.


Stillingen er placeret i Kontoret for Økonomistyring, hvor bl.a. regionens overordnede økonomistyring, herunder også i forhold til Sundhedsreformen, er en betydelig opgave. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kolleger i kontoret Budget og Sekretariat samt de øvrige kontorer i Koncernøkonomi, hvor vi lægger vægt på fælles opgaveløsning, vidensdeling og faglig sparring.


Hvad skal du lave?
Der vil være en bred vifte af spændende opgaver. En af dine hovedopgaver vil være økonomistyring for hele praksis- og medicinområdet – herunder budgetlægning, økonomirapportering og regnskabsaflæggelse. Du vil ligeledes få en rolle i regionens samlede økonomiopfølgning og budgetlægning.

Hertil vil der komme andre opgaver indenfor økonomistyring og analyse.


Hvem er du?

Vi leder efter dig, der

  • Er talmæssig stærk: Du kan overskue budgetter og regnskaber og er sikker i at foretage økonomiske beregninger.
  • Har stærke analytiske evner: Du kan hurtigt sætte dig ind i komplekse sager og har nemt ved at skaffe dig overblik over data, forudsætninger og tendenser.
  • Kan formidle økonomiske problemstillinger på en forståelig og let tilgængelig måde både i skrift og tale.
  • Kan arbejde både selvstændigt og ansvarsbevidst og indgå i arbejdsfællesskaber.
  • Kan arbejde med flere opgaver på én gang og bidrage til hurtigt at prioritere dine arbejdsopgaver, når det er nødvendigt.
  • Er åben, udadvendt og dialogbaseret af natur og fungerer godt i samspillet med andre.
  • Kan etablere netværk og begå dig i en stor organisation på tværs af faggrupper og ledelsesniveauer.


Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse (cand. oecon., cand. merc., cand.scient.pol, cand.scient.oecon el. lign). og at du er faglig dygtig og kvalitetsbevidst.


Du må gerne have erfaring med praksis- og/eller medicinområdet samt økonomirapportering og budgettering i en region eller kommune – men det er ikke en forudsætning.



Hvad kan vi tilbyde?

  • En dynamisk og afvekslende arbejdsplads tæt på direktion og det politiske niveau.
  • En arbejdsplads, der vægter høj faglighed og mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Stor selvstændighed i opgaveløsning.
  • Dygtige, løsningsorienterede, ordentlige og ansvarsbevidste kolleger.
  • En hverdag med et arbejdsklima præget af engagement, gensidig respekt, åbenhed og en uformel og humoristisk omgangstone.
  • En arbejdsplads, der prioriterer den enkeltes trivsel og giver mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder hjemmearbejde, og med plads til fritid og familie.


Om Kontor for Økonomistyring og Budget og Sekretariat

De to kontorer i Koncernøkonomi arbejder tæt sammen om bl.a.:

  • Udarbejdelse og udvikling af budget, økonomistyring og økonomirapportering
  • Øvrige økonomiopgaver herunder bl.a. økonomisager, økonomimodeller, analyser og løbende driftsopgaver
  • Økonomi på praksis- og medicinområdet
  • Aktivitet, herunder bl.a. DRG og produktivitet
  • Samhandel med andre regioner
  • Regionens Årsrapport
  • Regionens investeringsplan med særligt fokus på finansiering
  • Sekretariat for hele Koncernøkonomi

Løsningen af opgaver sker i et tæt samarbejde med hospitaler og øvrige stabe.



Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Afhængig af din baggrund og kvalifikationer kan der evt. forhandles kvalifikationstillæg. Stillingen er placeret i regionshuset i Viborg.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kontorchef Leif P. Christensen på tlf. 2441 8826 eller kontorchef Carsten Tinggaard Nielsen på tlf. 4030 2435.

Frist for ansøgning er søndag d. 23. august 2026. Samtaler forventes afholdt onsdag den 26. august 2026.

Tiltrædelse snarest muligt.



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk


Frist: 23/08/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse: AC-medarbejder
Arbejdssted: Regionshuset Viborg
Afdeling:
KØ Økonomistyring
Lokation: Skottenborg, 26, 8800, Viborg, Denmark
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Leif P. Christensen Kontorchef
Telefon (Primær kontakt): 2441 8826
Kontakt: Carsten Tinggaard Nielsen, Kontorchef
Telefon: 4030 2435

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!