Find Your Next Job

Adjunkt/Lektor I Pædagogik – Via University College, Pædagoguddannelsen Aarhus

Posted on June 5, 2026

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Adjunkt/Lektor I Pædagogik – Via University College, Pædagoguddannelsen Aarhus job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Pædagoguddannelsen Aarhus og Grenaa søger en adjunkt eller lektor med stærke kvalifikationer inden for pædagogik med særligt fokus på skole fritidsområdet. Stillingen omfatter undervisning på den ordinære, sporskifte- og merituddannelse samt deltagelse i udviklings- og forskningsaktiviteter. Primært arbejdssted er Aarhus, men der må også forventes opgaver i Grenaa.

Dine primære opgaver
Dine primære opgaver vil være undervisning, vejledning og eksamination af studerende, hvilket kræver didaktisk planlægning, udvikling og evaluering af undervisningsforløb. Dertil får du opgaver i relation til praktik, studiemiljø og uddannelsens kvalitetsarbejde. Sekundært skal du bidrage til forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Underviser med særlig fokus indenfor skole- og fritidspædagogik:
Du har en relevant kandidat-, master- og/eller ph.d.-grad og solid viden inden for pædagogik og gerne erfaring fra pædagogisk praksis.

Som underviser med særligt ansvar indenfor skolefritidsområdet skal du have viden om arbejdet med børn og unge i skole- og fritidsinstitutioner. Du bidrager til at kvalificere de studerende til at kunne skabe og udvikle pædagogiske miljøer, der fremmer børn og unges medbestemmelse, udvikling, læring, trivsel og demokratiske dannelse.

Herudover lægger vi vægt på, at:

  • Du har undervisningserfaring og ønsker at videreudvikle din pædagogik og didaktik i samspil med kollegaer med fokus på didaktiske planlægning, udvikling og evaluering af undervisningsforløb.
  • Du arbejder didaktisk med blik for den studerende og fællesskabet på holdene. Sammen med de studerende har du fokus på deltagelse i forpligtende fællesskaber og de studerendes faglige og sociale trivsel.
  • Du arbejder aktivt med øvelser og aktiviteter der understøtter de studerendes professionskompetence, så den studerende opnår erfaring med at indgå i og tage ansvar for konflikthåndtering, forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde m.m.
  • Du har interesse i at etablere og udvikle netværk med både praksis og forskning, så din undervisning både er forskningsbaseret og samtidig er rettet mod professionen.
  • Du indgår professionelt i teamsamarbejde, faglige læringsfællesskaber og tværgående udviklingsopgaver.
  • Du har gode digitale kompetencer og kan strukturere din arbejdstid- og opgaver.

Vi tilbyder
I øjeblikket står vi midt i en reform af pædagoguddannelsen, og du vil derfor få mulighed for at bidrage til udviklingen og implementeringen af en ny pædagoguddannelse.
Du kan læse mere om reformen her: Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark

Derudover tilbyder vi:

  • Et professionelt og udviklingsorienteret fagmiljø
  • Adjunkt-/lektorprogram samt deltagelse i forsknings- og udviklingsopgaver
  • Et engageret kollegialt fællesskab med fokus på faglig kvalitet
  • Et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist: 9. august 2026
Forventede samtaler: 17. august 2026
Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Send ansøgningen via nedenstående link. Vi ser frem til at høre fra dig.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:

  • Spørgsmål til procedure og ansættelsesproces:
    Administrativ medarbejder Seyma Akinci Baran, tlf. 87 55 35 45
  • Spørgsmål til stillingen:
  • Pædagogisk leder Janne Klok, tlf. 87553446
  • Uddannelsesleder Jannie Moon Lindskov, tlf. 87 55 34 51

Løn og ansættelsesforhold:
Der er tale en fast stilling med en arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Der kan forekomme arbejde aften og weekender.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og aftaler indgået med relevant faglig organisation.

Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner nr 414 af 27/04/2025 og Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner nr 413 af 27/04/2025.

Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/413
Ved ansættelse som adjunkt, vil du indgå i VIAs lektorkvalificeringsforløb.


Du kan læse mere om uddannelsen på følgende link:
Pædagoguddannelsen - Læs til pædagog på VIA - Find uddannelsen her | VIA


Om VIA University College

VIA er en professionshøjskole og en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner. Vi uddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører og designere – i samarbejde med arbejdslivet og med afsæt i forskning og et globalt udsyn. Det gør vi, så de studerende med mod, passion og nysgerrighed sætter aftryk på verden.

Vi tager ansvar for samfundet og for at skabe en bæredygtig fremtid sammen med vores omverden. Vi står solidt på vores faglige fundament og flytter grænserne for, hvordan vi udvikler, deler og anvender viden. Og vi fejler, lærer og lykkes sammen. For det er i ambitiøse lærende fællesskaber, vi sætter det stærkeste aftryk. Derfor arbejder vi i VIA mod en enkel, fælles vision: Tag ansvar. Flyt grænser. Lær sammen.

VIA i runde tal: 18.800 studerende på flere end 40 professionsbacheloruddannelser. 30.000 studerende og kursister om året på diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelsesforløb. 2.040 medarbejdere fordelt på otte campusser i Region Midt. I 2020 blev VIA udpeget til UNESCO Verdensmålsskole for vores arbejde med at integrere FN’s verdensmål i undervisningen.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/.

Om pædagoguddannelsen i Aarhus og Grenå:
Pædagoguddannelsen i Aarhus og Grenå optager omkring 600 studerende årligt. Vi tilbyder en stilling i en ambitiøs og dynamisk uddannelsesinstitution præget af forandringer og tilpasning til de krav, der stilles til en moderne uddannelsesinstitution, et engageret underviserkollegium med 65 undervisere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Du kan læse mere om uddannelsen på følgende link: Pædagoguddannelsen - Læs til pædagog på VIA

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Jobtype:
Fastansættelse
Frist:
09/08/2026, 16:59
Arbejdstid:
Fuldtid
Tiltrædelse :
01-10-2026
Lokation:
Ceresbyen, 8000, Aarhus C, Denmark


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!