Find Your Next Job
Administrationsbefalingsmand Ved I Panserinfanteribataljon, Gardehusarregimentet I Slagelse
Posted on Sept. 3, 2026
- Sydsjælland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for operativt virke koblet med personaleadministration og forvaltning? Vil du være en central figur i ledelse og drift af en professionel kampbataljon? Så er den ledige stilling som sektionschef for administrationssektionen/administrationsbefalingsmand ved I Panserinfanteribataljon noget for dig ?
Om os
I Panserinfanteribataljon består af den operative stab, 1PNINFKMP, 2MEKINFKMP, 4MEKINFKMP og STKMP
Bataljonen er en professionel enhed, som gennem de seneste år har været gennem flere beredskaber og indsættelser – eksempelvis NFP Hold 1 i 2022, hvor bataljonen blev udsendt med kort varsel.
Bataljonen er i pt. i opbygningsperiode, med fokus på næste beredskab og udsendelse. Det er altså en periode, der rummer gode muligheder for din egen udvikling og integration i bataljonen. Det kan du høre meget mere om ved en evt. jobsamtale.
Den professionelle ambition er at holde et fagligt højt niveau, og samtidig prioritere en god balance mellem arbejde, privatliv og evt. studier.
Om stillingen
Administrationssektionen består af en administrationsbefalingsmand (ADMBM) samt to tilknyttede kører/stabshjælpere fra bataljonens stabskompagni. Du kommer som ADMBM i I/GHR til at deltage i nationale og internationale aktiviteter.
Du er garant for effektive administrative processer bl.a. i tæt samarbejde med Gardehusarregimentets Administrative Element (GHR ADMELM), og er garant for, at de produkter, bataljonen som helhed leverer til GHR ADMELM, er valide og brugbare.
Du rådgiver og støtter BTNCH, staben og UAFD i den administrative forvaltning og er sagsbehandler i personelsager, som kræver en vis indsigt og kan være af følsom karakter.
Du er bataljonens CBRN-befalingsmand med ansvar for at beregne påvirkningsgrad af CBRN angreb/udslip og leverer det detaljerede overblik til bataljonens CBRNO.
Du bliver en del af en professionel stab, som gennemfører stabsarbejde og taktiske overvejelser på bataljonsniveau. Du vil her få rig mulighed for at bruge dine administrative erfaringer og støtte stabens arbejde inden for personel, CBRN eller funktionsområder hvor du har stærke kompetencer fra tidligere tjeneste.
Hverdagen er præget af sagsbehandling, koordination med underafdelinger og støttestrukturen (GHR ADMELM). Det er en fordel, at du har et indgående kendskab til personaleadministration.
Om dig
Du er seniorsergent, eller erfaren oversergent som er klar udnævnelse eller til at gennemføre MAU. Du har gerne erfaring med en kampbataljon – eksempelvis fra en underafdeling. Det er en fordel, hvis du har en baggrund som kompagnibefalingsmand samt bred erfaring og kendskab til administration på underafdelingsniveauet mhp. støtte til UAFD, men det er ikke et ubetinget krav.
Du har gode kommunikative evner, herunder behersker engelsk i skrift og tale, samt besidder gode IT-færdigheder og analytiske anlæg.
Du er velbedømt inden for FOKUS kompetencerne; faglighed, helhedsorientering og styring.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bataljonschef oberstløjtnant Jimmi Holst GHR-1B-CH@fiin.dk / Tlf.:+45 728 33501.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Denise B. Hartvigsen ved Personelkommandoen på mail PKOM-DHA@MIL.DK
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2026, og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om myndigheden
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i Slagelse. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige.
Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hans Majestæt Kongen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.
Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!