Find Your Next Job

Administrationschef Til Hospitalsenhed Midt

Posted on Aug. 7, 2026

  • Viborg, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Administrationschef Til Hospitalsenhed Midt job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du stå i spidsen for en stærk og professionel administration, der understøtter medarbejdere, ledere og kliniske afdelinger i at skabe mere sundhed og bedre patientforløb for borgerne? Vi søger en erfaren leder af ledere, som kan videreudvikle vores administration og være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen.

Om stillingen
Som administrationschef bliver du en nøgleperson i Hospitalsenhed Midt med et betydeligt ledelsesansvar og stor organisatorisk gennemslagskraft. Du får ansvaret for at lede og udvikle Administrationen gennem en gruppe erfarne og kompetente stabschefer, og du bliver en tæt strategisk samarbejdspartner for sundheds- og hospitalsledelsen.

Du skal sikre, at Administrationen fortsat leverer høj kvalitet og udvikler sig i takt med nye krav, muligheder og samarbejdsformer i sundhedsvæsenet. En central del af opgaven bliver at understøtte Hospitalsenhed Midt i at være et nært samarbejdende hospital, hvor stærke relationer og løsninger på tværs skaber værdi for patienter og borgere. Det indebærer et tæt samarbejde med de øvrige hospitaler, koncernstabene i Region Midtjylland, kommunerne og andre centrale samarbejdspartnere i og omkring sundhedsvæsenet.

Samtidig skal du være drivkraft for digitalisering og anvendelse af AI, så vi løbende udvikler vores arbejdsgange og anvender ressourcerne bedst muligt. Du skal kunne balancere sikker drift med udvikling, innovation og nye løsninger og skabe retning i en tid præget af forandringer og stigende krav til tværgående samarbejde. En vigtig opgave bliver at understøtte den fortsatte implementering af indsatserne i vores virksomhedsgrundlag herunder Sundhedsreformen.

Dine primære opgaver
Som administrationschef skal du:

  • sikre den samlede strategiske ledelse, udvikling og sammenhængskraft i Administrationen.
  • være en central strategisk sparringspartner for sundheds- og hospitalsledelsen og omsætte nationale reformer, regionale beslutninger og strategiske ambitioner til konkrete organisatoriske løsninger.
  • sikre den rette balance mellem drift, udvikling, kvalitet, ambitioner og ressourcer gennem tydelig prioritering og koordinering.
  • lede, udvikle og understøtte stabscheferne samt styrke deres ledelses- og udviklingskapacitet.
  • videreudvikle samarbejdet på tværs af stabe, afdelinger, hospitaler, Region Midtjylland og øvrige eksterne samarbejdspartnere.
  • drive udviklingen af administrative arbejdsgange, digitalisering og anvendelsen af AI til understøttelse af en effektiv og fremtidssikret opgaveløsning.
  • understøtte et godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed, trivsel, kompetenceudvikling og et stærkt MED-samarbejde.
  • styrke Administrationens rolle som en professionel, udviklingsorienteret og værdiskabende samarbejdspartner for hele Hospitalsenhed Midt og med fokus på hospitalets kerneopgave.


Om dig
Vi forventer, at du

  • er en erfaren leder af ledere med solid baggrund fra en større offentlig og politisk ledet organisation - meget gerne fra sundhedsvæsenet.
  • har dokumenterede resultater med strategisk ledelse, organisationsudvikling, reformimplementering og forandringsledelse.
  • har en god forståelse for administrative discipliner, governance og tværgående styring.
  • du har politisk tæft og organisatorisk forståelse og formår at lede tillidsbaseret og delegerende.
  • har en relevant videregående uddannelse gerne på kandidat- og/eller masterniveau -dokumenterede resultater vægtes højere end specifik uddannelsesretning.
  • løbende igennem dit ledelsesliv har taget ledelsesuddannelse.

Vi lægger vægt på, at du

  • er relationsstærk, samarbejdende og en tydelig og troværdig kommunikator.
  • er strategisk og analytisk, men også nysgerrig og udviklingsorienteret - du skaber energi, engagement og arbejdsglæde omkring dig.
  • er robust, struktureret og evner at skabe følgeskab.
  • både kan lytte, involvere og træffe beslutninger – og evner at balancere detaljeforståelse med helhedsperspektiv.
  • udøver situationsbestemt og differentieret ledelse og trives i kompleksitet og i en politisk ledet organisation.
  • har fokus på kompetenceudvikling, læring og arbejdsmiljø.
  • kendskab til digitalisering og AI som organisatoriske udviklingsredskaber.
  • kan skabe retning, sikre resultater og udvikle stærke samarbejdsrelationer på tværs af organisationer, fagligheder og sektorer.

Vi tilbyder

  • en central og synlig ledelsesposition i en veletableret administration med dygtige og engagerede medarbejdere og stabschefer.
  • en hospitalsenhed med høje ambitioner og en åben, tillidsbaseret samarbejdskultur, hvor du kan være med til at sætte dit præg på både den strategiske retning og den organisatoriske udvikling.
  • ansvar for en bred og alsidig opgaveportefølje, hvor sundhedsreform, digitalisering og udvikling af tværgående samarbejde udgør de centrale strategiske fokusområder de kommende år.
  • mulighed for ledelsesuddannelse og løbende kompetenceudvikling.
  • et veltilrettelagt onboardingforløb for ledere og mentorforløb ved en erfaren leder.
  • tæt samarbejde og sparring med sundheds- og hospitalsledelsen.
  • mulighed for at præge udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen fra en central position.


Om Administrationen
Administrationen ved Hospitalsenhed Midt er en central del af hospitalets drift, udvikling og hverdag. Vi støtter sundheds- og hospitalsledelsen, afdelinger og centre i opgaven med at skabe optimale patientforløb og gode, trygge rammer om medarbejdernes arbejdsliv. Vores arbejde spænder bredt over økonomi, planlægning, sekretariatsbetjening, forskning, løn, arbejdsmiljø, uddannelse, personaleforhold, sundheds-it, kvalitetsarbejde, innovation og kommunikation. Vi er 140 ansatte fordelt på seks stabe. Se organisationsdiagram her

Vi sætter en ære i at være servicemindede og løse komplekse opgaver effektivt, i en god proces og med høj faglig kvalitet. Vi tror på, at vi står stærkest, når vi giver plads til forskellighed og viser respekt for hinandens opgaver, kompetencer og personlighed.

Læs mere om Administrationen
https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/administrationen/

Læs mere om Hospitalsenhed Midt
https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/

https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/om-os/virksomhedsgrundlag/



Yderligere information
Kan fås ved henvendelse til:
Sundheds- og hospitalsdirektør Brian Brøndum Møller, tlf. 21 44 94 91
Sygeplejefaglig direktør Jannie Falk Bjerregaard, tlf. 28 43 13 34
Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, tlf. 30 91 13 41

Interesserede kan også rette henvendelse til partner Christian Roslev fra Genitor på 2520 1505 eller chro@genitor.dk for en fortrolig og uforpligtende drøftelse af stillingen.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen. Stillingen er en fuldtidsstilling. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2026 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation. Stillingen aflønnes i henhold til "Aftale for chefer" på trin 52 med et opslagsniveau på kr. 889.420 (1. juni 2026-niveau). Hertil kommer pension på 21,59 % samt mulighed for forhandling af kvalifikationsløn. Stillingen er undtaget fra kravet om tidsregistrering.

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 29. august 2026. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Ansættelsessamtaler:
1. samtale: 7. september 2026
2. samtale: 22. september 2026

For kandidater, der går videre til anden samtale, udarbejdes personprofil og kognitiv test med tilbagemelding ved konsulent.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk


Frist: 29/08/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse: Ledelse
Tiltrædelse: 01-11-2026
Arbejdssted: Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg
Afdeling:
Administrationen, Hospitalsenhed Midt
Lokation: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Brian Brøndum Møller Sundheds hospitalsdir.
Telefon (Primær kontakt): 21 44 94 91

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!