Find Your Next Job
Administrativ Koordinator Til Fjernvarme
Posted on May 15, 2026
- Glostrup, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du være med til at få de administrative processer til at fungere smidigt i en organisation, der arbejder med udbygning af fjernvarme?
Vi søger en administrativ koordinator, der kan sikre, at de administrative opgaver bliver løst i høj kvalitet og til tiden – og som trives med at samarbejde bredt på tværs af fagligheder.
Du bliver en del af Grøn Varmeforsyning Fællesfunktion, hvor vi understøtter projektafdelingen med blandt andet kontraktstyring, dokumenthåndtering, GIS- og CAD-ydelser, areal- og myndighedsarbejde, oprettelse af indkøbsordrer og kontering af fakturaer. Vi er et team med forskellige specialistområder, og du kommer til at arbejde tæt sammen med en anden koordinator og med projektlederne i Grøn Varmeforsyning.
Dine opgaver
Du får en central rolle i den daglige administrative understøttelse af projekterne. Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Oprette indkøbsordrer i Dynamics 365FO og understøtte kolleger i den tilhørende godkendelsesproces
- Sikre korrekt kontering og rettidig håndtering af leverandør-fakturaer
- Bidrage til overblik over projektomkostninger og gode arbejdsgange på tværs af projekter og regnskab
- Være med til at udvikle og optimere administrative processer, herunder digitalisering
- Koordinere praktiske opgaver og være tovholder på arrangementer og events i Grøn Varmeforsyning
Om dig
Vi søger en kollega, der kan skabe struktur, samarbejde godt med andre og trives i en rolle med mange kontaktflader. Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en administrativ funktion - måske fra forsyning, byggeri eller en lignende branche
- Har en relevant baggrund inden for administration, regnskab, kontor eller lignende, men der kan være flere veje ind i stillingen
- Har erfaring med regnskabs- eller ERP-systemer, Dynamics 365FO, og er fortrolig med MS Office
- Arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og har blik for kvalitet i administrative processer
- Kommunikerer godt på dansk og kan arbejde både på egen hånd og som en del af et team
Vi lægger desuden vægt på, at du har lyst til at lære om fjernvarmeområdet og er klar til at hjælpe andre samtidig med, at du tager ansvar for dine egne opgaver.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en sektion med gode kolleger med solid faglig viden, og hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab. Vi arbejder i storrumskontor med flyverpladser og har fleksible arbejdstider mellem kl. 7 og 17. Der er mulighed for hjemmearbejde, når din oplæringsperiode er afsluttet.
Vi tilbyder en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer samt en attraktiv pensionsordning. Derudover har vi en god kantine, en aktiv personaleforening, idrætsforening og træningsfaciliteter.
Interesseret?
Så send din ansøgning og dit CV senest den 7. juni 2026. Vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Katrine Højmark på kaho@vestfor.dk eller telefon +45 2425 7241, helst mellem kl. 9 og 10.
Vestforbrænding giver god energi videre. Vi er et af Danmarks største affaldsselskaber, og vores fineste opgave er at indsamle, genanvende og behandle affald miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, samt anvende en del af det til produktion af fjernvarme. Som medarbejder hos os, er du derfor med til at gøre en forskel for miljø, borgere og virksomheder.
Vi opfordrer alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion og etnicitet til at søge job hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Vestforbrænding
Teamkoordinator Til Drift Og Vedligehold Af Fjernvarmenet
Afdeling: Distribution Ansøgningsfrist: 23. november 2025 Arbejdssted: Ejby Mosevej 219 2600…
Full Time | Glostrup, Denmark
Apply 6 months, 1 week ago