Find Your Next Job

Administrativ Leder Hos Job & Sprog Djurs . Ansøgningsfrist: 23. Februar 2026 Ansøgningsfrist: 23. Februar 2026

Posted on Feb. 10, 2026

  • Grenaa, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Administrativ Leder Hos Job & Sprog Djurs . Ansøgningsfrist: 23. Februar 2026 Ansøgningsfrist: 23. Februar 2026 job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Administrativ leder hos Job & Sprog Djurs


Har du erfaring med sprogskoleområdet med snitflade til beskæftigelsesområdet, er du struktureret med et godt overblik, og vil du stå i spidsen for den administrative drift hos en sprogskole i udvikling, så har du her muligheden for at lede den administrative enhed hos Job og Sprog Djurs.

Job og Sprog Djurs fungerer som udførerenhed for Norddjurs Kommunes arbejdsarbejdsmarkedsafdeling og udbyder samtidig sprogundervisning for borgerne i Syddjurs Kommune. Dermed giver stillingen som administrativ leder af Job & Sprog Djurs en unik mulighed for at lede den daglige drift for to afdelinger, hvor målet er at skabe et samlet udgangspunkt.

Du vil have fokus på at administrationen yder stærk understøttelse af kerneopgaven og samtidig forstår du vigtigheden af sammenspillet med Norddjurs Kommunes beskæftigelsesindsatser. Du vil med reference til afdelingslederen indgå i et stærkt ledelsesteam, som anser nytænkning, faglighed og fællesskab som nødvendige elementer for at løse kerneopgaven.

Som administrativ leder vil du være en nøgleperson for organiseringen og strukturen af administrationen og du vil have personaleansvar for den administrative- og tekniske personalegruppe. Da du vil have det administrative ansvar for både afdelingen i Grenå og Hornslet forventes det, at du fordeler dine arbejdsdage ligeligt imellem de to afdelinger.

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor der er god mulighed for udvikling, fællesskab og respekt for forskellighed. Samtidig skal du se værdien i et tæt samarbejde og gode relationer til interne- og eksterne samarbejdspartnere.

Som en del af Norddjurs Kommune vil du arbejde i et miljø, hvor tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab er bærende værdier. Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø med høj grad af indflydelse og mulighed for at udvikle nye initiativer. Du bliver en del af en spændende arbejdsplads i konstant forandring, hvor du vil få en høj grad af indflydelse og mulighed for at udvikle nye tiltag.

Vi tilbyder:

  • Et job på en arbejdsplads, hvor vi bevidst arbejder med mål og resultater med afsæt i kerneopgaven
  • Et afvekslende og spændende arbejde, hvor fleksibilitet og omstillingsparathed er nøgleord
  • En arbejdsplads med kompetente og engagerede kollegaer, hvor samarbejde og fællesskab er omdrejningspunktet

Dine arbejdsopgaver:

  • Styring af den administrative drift for både Grenå og Hornslet
  • Planlægning og koordinering af opgaver i administrationen
  • Sørge for sammenspil mellem sprogskolen og den øvrige arbejdsmarkedsafdeling hos Norddjurs Kommune
  • Styrke og fremme samarbejdet med interne- såvel som eksterne samarbejdspartnere
  • Udvikling af nye initiativer til at fremme Job & Sprog Djurs
  • Personaleansvar for både det administrative og tekniske personale

Faglige kompetencer:

  • Kendskab til og erfaring med danskuddannelsesområdet og arbejdsgangene i sprogcenterregi
  • Gode ledelses- og kommunikationsevner
  • Bred erfaring fra administrative teams
  • Kendskab til driften af en kommunal sprogskole

Personlige kompetencer:

  • Du har respekt for, at alle funktioner og opgaver har lige stor betydning for kerneopgaven
  • Du er imødekommende og struktureret
  • Du er samarbejds- og løsningsorienteret
  • Du kan holde hovedet koldt i travle perioder og evner at arbejde tværgående

Om Job & Sprog Djurs
Job og Sprog Djurs driver to sprogskoler, og der er tilknyttet ca. 30 medarbejdere – heraf er otte medarbejdere en del af den administrative og tekniske drift. Vi tilbyder danskuddannelse og FVU for voksne og fungerer som prøvecenter for danskuddannelse 1, 2 og 3, FVU-trinprøver samt medborgerskabs- og indfødsretsprøven. Vores undervisere er højt kvalificerede med mange års erfaring med dansk som andet sprog. Vi tilbyder desuden fleksibel onlineundervisning, som gør det muligt for kursister at lære dansk uanset deres bopæl eller arbejdstider.

Ansøgningsfrist den 23. februar 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. februar 2026.

Løn efter gældende overenskomst
Ansættelse 37 timer pr. uge snarest muligt eller senest 1. april 2026.

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Ansøgningsfrist:

23. februar 2026

Tiltrædelse:

1. april 2026

Arbejdssted:

Sprogundervisning - Norddjurs

Ansættelsesforhold:

Fastansættelse

Arbejdstid:

Fuldtid

Kontakt:

Souschef Kirsten Søgaard

Kontakt telefon:

23 67 39 81


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!