Find Your Next Job

Administrativ Medarbejder Med Fokus På Forskningsstøtte

Posted on July 7, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Administrativ Medarbejder Med Fokus På Forskningsstøtte

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Er du struktureret, nysgerrig og kan du motiveres af at yde kvalificeret og effektiv support til forskere og ledelse i arbejdet med fondsansøgninger og -administration? Har du desuden lyst til at arbejde i et internationalt forskningsmiljø og blive en del af en engageret, velfungerende og professionel administrativ enhed? Så er denne stilling måske det helt rigtige for dig.

Økonomisk Institut og Interdisciplinary Centre on Population Dynamics (CPop) er hjemsted for en international gruppe forskere, der forsker og underviser bredt i emner inden for økonomi, data science og demografi. Vi er bl.a. kendetegnet ved en flad struktur, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Vi dyrker en kultur, hvor nye idéer trives, og hvor resultater skabes gennem stærkt engagement, transparens og teamwork. Samarbejde, arbejdsglæde og et positivt miljø er centrale værdier for os,

Vores sekretariat spiller en central rolle i den daglige drift og har som hovedopgave at yde administrativ understøttelse til ledelsen og de videnskabelige medarbejdere inden for forskning, undervisning og vidensformidling. Sekretariatet består pt. af fire medarbejdere og to studentermedhjælpere.

Økonomisk Institut og CPop har succes med at tiltrække ekstern finansiering til forskningsprojekter – en udvikling, vi ønsker at fastholde og styrke. Derfor søger vi nu, til en nyoprettet stilling, en ny kollega til sekretariatet med særligt fokus på dette område med tiltrædelse 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af instituttets ansøgningspipeline.
  • Identificere relevante opslag og finansieringsmuligheder for instituttets forskere.
  • Understøtte forskere og ledelse i ansøgningsprocesser, fra idé til indsendelse.
  • Understøtte forskere i at lave ansøgningsplaner.
  • Sikre løbende overblik over instituttets ansøgningsportefølje og bevillingsstatistik.
  • Initiere og drive nye tiltag, der styrker instituttets indsats for ekstern funding.
  • Administrere og følge op på instituttets projektportefølje.
  • Opstartsmøder og løbende budgettering i projekter.
  • Koordinere juridiske aftaler i dialog med SDU’s juridiske afdeling.
  • Varetage generelle administrative opgaver, herunder mødeplanlægning, logistik og håndtering af henvendelser fra instituttets medarbejdere, samt GDPR-relaterede opgaver.
  • Løse ad hoc-opgaver efter behov som en del af instituttets fælles administration.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har interesse i at arbejde med fondsansøgninger og/eller projektadministration. Erfaring vil være en fordel.
  • Kan yde sparring til forskerne i forbindelse med fondsansøgning.
  • Har flair for IT-systemer og rutineret bruger af Office-pakken, særligt Excel.
  • Er talstærk og har mod på at arbejde med budgetter.
  • Har gode engelskkundskaber og kan kommunikere klart og effektivt på både dansk og engelsk.
  • Er en teamspiller, der er god til at samarbejde og til at koordinere på tværs.
  • Er systematisk, struktureret og god til at skabe overblik, men har også blik for detaljen.
  • Er selvstændig, effektiv og får opgaverne løst.
  • Er initiativrig, imødekommende og servicemindet.
  • Er en god kollega, der bidrager til god trivsel og deltager i et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde

  • Et selvstændigt job med udfordringer og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et aktivt og inspirerende miljø med vægt på samarbejde, fællesskab og vidensdeling.
  • En uformel omgangstone i et professionelt og godt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at bringe dine kompetencer i spil, når vi beslutter, hvordan opgaver bedst struktureres og løses.
  • En dynamisk arbejdsplads i et lille team, hvor dine idéer bliver hørt, og din indsats gør en forskel.

Yderligere information

Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Astrid Holm Nielsen på mail: astni@sam.sdu.dk eller telefon: 65504451.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold

Jobbet er på gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

Ansættelse pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er d. 14. august 2025 kl. 23.59.59 . Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 21. august 2025.

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Tjenestested er SDU Campus Odense.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her .

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!