Find Your Next Job
Administrativ Medarbejder Til Center For Service Ved Personelkommandoen
Posted on Jan. 27, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Skab struktur, overblik og kvalitet i den digitale sags- og dokumenthåndtering.
Har du sans for struktur, systematik og god service? Trives du i en rolle, hvor du både arbejder med dokument- og sagshåndtering, support og undervisning? Så har vi en spændende stilling til dig.
Om os
Produktions- og ESDH-sektionen er en del af Center for Service under Personelkommandoen i Ballerup. Centeret består af seks sektioner, der løser administrative og serviceorienterede opgaver for Personelkommandoen og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriets område.
Du bliver en del af en sektion med 11 engagerede og erfarne kollegaer, der arbejder tæt sammen om at sikre en professionel og velfungerende støtte og service.
Vores kerneopgaver i ESDH-elementet er:
- Drift og udvikling af det elektroniske dokument- og sagshåndteringssystem WorkZone
- Support og rådgivning til chefer, superbrugere og medarbejdere
- Samarbejde på tværs af centerets sektioner
- Styring og kvalitetssikring af digitale løsninger
Vi har et uformelt, inkluderende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor videndeling og sparring er en naturlig del af hverdagen. Samtidig lægger vi vægt på faglig udvikling og fleksibilitet i arbejdslivet.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og du får gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag – herunder mulighed for hjemmearbejde.
Om stillingen
Du får en central rolle i den daglige drift og anvendelse af WorkZone. Dine primære opgaver vil være:
- Dokument- og sagshåndtering i WorkZone
- Undervisning af Personelkommandoens medarbejdere i brugen af WorkZone
- Support og sparring til chefer, superbrugere og kollegaer
- Controlling og kvalitetssikring af sager og dokumenter
- Medvirken til aflevering af databaser til Rigsarkivet
Du bliver en del af den medarbejdergruppe, der har særlige rettigheder i systemet, og du vil løbende blive oplært i nye opgaveområder – fx receptionsopgaver – for at sikre bredde og fleksibilitet i opgaveløsningen.
Vi sørger for en grundig introduktion og relevante kurser, så du hurtigt bliver klædt på til at arbejde selvstændigt. Stillingen rummer gode muligheder for faglig udvikling og ansvar.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en kontoruddannelse eller tilsvarende relevant baggrund
- Har erfaring med – eller interesse for at lære – elektronisk dokument- og sagshåndtering, gerne WorkZone
- Har kendskab til SAP i Forsvaret (en fordel, men ikke et krav)
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Er struktureret, omhyggelig og serviceminded
- Trives i en hverdag, der indimellem kan være travl
- Har lyst til at sætte dig ind i gældende regler og bestemmelser
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå konstruktivt i et team
- Har gode formidlingsevner og kan undervise og vejlede brugere
Du vil få succes i stillingen, hvis du hurtigt opnår et sikkert kendskab til WorkZone og de tilhørende arbejdsgange, og kan arbejde selvstændigt. Det er vigtigt, at du kan vejlede og undervise brugere professionelt samt bidrage til controlling og kvalitetssikring.
Samtidig forventes det, at du samarbejder aktivt med kollegaer og bidrager til stabile, ensartede og regeloverholdende digitale arbejdsgange i Personelkommandoen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Alt efter dine kvalifikationer og færdigheder har du mulighed for at forhandle et tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer
Kontakt og ansøgning
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jan Schou Ellekilde på telefon 7281 9179.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sheeba Krause på telefon 3266 5036.
Ansøgningsfristen er den 20. februar 2026, og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2024.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Forsvaret
Leder I Maritime Assistance Service Ved Søværnskommandoen I Karup
Som leder af Maritime Assistance Service bliver du en central del af overvågningen af danske …
Full Time | Vestjylland, Denmark
Apply 3 months, 1 week ago
Sektionschef Til Backoffice Ved Etablissement- Og Terrænkommandoens Servicecenter
Ønsker du at skabe resultater gennem faglighed, koordinering og ledelse? Har du stærke…
Full Time | Holstebro, Denmark
Apply 4 months, 3 weeks ago
Flådestation Korsør
Administrativ Medarbejder Til Søværnets Center For Administration I Korsør
Administrativ medarbejder til Søværnets Center for Administration i Korsør Vi…
Full Time | Korsør, Denmark
Apply 4 months, 3 weeks ago
Skive Kaserne
Administrativ Medarbejder Til 2. Exsplosive Ordnance Disposal Bataljon Ved Ingeniørregimentet I Skive
Er du en motiveret , struktureret og ansvarsbevidst medarbejder, der trives med en hverdag præ…
Full Time | Skive, Denmark
Apply 5 months, 3 weeks ago
Flyvestation Karup
Administrativ Medarbejder Til Kapacitetscenter Holstebro Eller Karup
Har du sans for struktur, holde styr på detaljerne – og trives i en omskiftelse hverdag…
Full Time | Karup, Denmark
Apply 6 months, 1 week ago
Flådestation Frederikshavn
Administrativ Medarbejder Til Kapacitetscenter Frederikshavn Eller Aalborg
Har du sans for struktur, holde styr på detaljerne – og trives i en omskiftelse hverdag…
Full Time | Frederikshavn, Denmark
Apply 6 months, 1 week ago
Flådestation Korsør
Administrativ Medarbejder Til Kapacitetscenter Korsør Eller Slagelse
Har du sans for struktur, holde styr på detaljerne – og trives i en omskiftelse hverdag…
Full Time | Korsør, Denmark
Apply 6 months, 1 week ago
Forsvaret
It-Specialist Til Lokal It Servicecenter Ved Personelkommandoen I Ballerup
Er du udadvendt og selvstændig og kan du holde overblik i en travl og alsidig hverdag? Kan du…
Full Time | København, Denmark
Apply 7 months, 2 weeks ago