Find Your Next Job
Administrativ Medarbejder Til Forsvarets Etablissement- Og Terrænkommando I Haderslev
Posted on June 6, 2025
- Syd-Og Sønderjylland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Trives du med at holde styr på trådene og sikre, at alt spiller i hverdagen? Som administrativ medarbejder hos Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando i Haderslev er du med til at få tingene til at fungere – fra indkøb og koordinering til dokumentation og kollegasupport. Du bliver en del af et stærkt fællesskab i en afdeling i udvikling, hvor du både løser praktiske opgaver og bidrager med overblik og struktur.
Om os
Etablissement- og Terrænkommandoen varetager bygherreansvaret og driften af kommandoens ejendomme og arealer i hele Danmark og på Grønland.
Etablissementspartnerelement Haderslev består lige nu af 23 medarbejdere, inklusiv en næstkommanderende/driftsleder, en rengøringsleder og en chef.
Administrationen refererer direkte til chefen.
Om stillingen
Som administrativ medarbejder, bliver du en del af vores kontor i Haderslev, hvor du får to dygtige og støttende kollegaer. Sammen vil I udgøre det administrative omdrejningspunkt, der støtter vores lokale medarbejdere i deres daglige arbejde.
En stor del af dine opgaver, vil handle om indkøb og bestilling af materiel og driftsmidler, koordinering af leverancer og opfølgning i både systemer og dialog med kollegaer. Du vil ofte have telefonisk kontakt med medarbejdere og leverandører, og derfor er det vigtigt, at du trives med at være bindeled og servicepartner.
Der vil være mange forskelligartede opgaver og du vil opleve en hverdag, hvor opgaverne kan skifte.
Du vil også være med til at opdatere og vedligeholde dokumentation og databaser. Vi arbejder primært i SAP og MS Office, derfor vil kendskab til systemerne være en fordel, men ikke en forudsætning. Har du det rette ”mindset” og interessen for at lære, skal vi nok sørge for at give dig en grundig og tryg oplæring.
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokostpause, og dit faste arbejdssted er Haderslev. Du skal have kørekort til personbil, da der lejlighedsvist kan være behov for lokal transport i forbindelse med opgaveløsningen.
Om dig
Vi søger en dygtig administrativ medarbejder, der trives med et element af rutineprægede opgaver og administrative funktioner i samspil med andre. Du kan tage initiativ til at starte opgaver og håndtere dem, mens du stiller spørgsmål, hvis der er noget, der kræver afklaring. Derudover sætter vi stor pris på, at du er serviceminded og kan skabe gode samarbejdsrelationer internt i huset og i teamet.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende administrativ stilling, hvor du har været vant til at arbejde selvstændigt, have mange parallelle opgaver og samarbejde med forskellige faggrupper. Men det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig i fællesskabet og tage ansvar for dine opgaver – både de store og de små.
Du har en struktureret tilgang og kan koncentrere dig om det, der er vigtigt, selv når der er travlt. Du er serviceminded, og du trives med at hjælpe andre. Du besidder en skarp sans for omstændighederne og har en imødekommende og venlig attitude over for både kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi forventer, at du er fortrolig med IT og har lyst til at blive oplært i nye systemer, du ikke allerede kender. Det vigtigste for os er ikke, hvor mange systemer du mestrer, men at du er motiveret og har lyst til at lære. Vi tilpasser oplæringen til dig, så du får en god start hos os.
Du skal kunne udtrykke dig klart og tydeligt på dansk – både mundtligt og skriftligt da du vil komme til at have kontakt med mange forskellige mennesker.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Haderslev
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte EP Chef Peter Kent Starup på telefon 4049 4631 eller FES-EP-CHHAD@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mie Jensen på telefon 3266 5394.
Ansøgningsfristen er den 3. august 2025. Vi afholder løbende samtaler.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Forsvarets Etablissement- og Terrænkommando er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og vidensfællesskaber.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!