Find Your Next Job

Administrativ Medarbejder Til Supportfunktioner

Posted on July 4, 2025

  • Full Time

Administrativ Medarbejder Til Supportfunktioner

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Er du struktureret, imødekommende og trives med at have mange bolde i luften? Har du lyst til at arbejde i et af Danmarks største revisions- og konsulenthuse? Så er det måske dig, vi søger til vores kontor i København!

Vi leder efter en dygtig og selvstændig kollega, som har lyst til at arbejde i krydsfeltet med struktur, samarbejde og support. Du bliver en del af vores to interne teams, Ressource Management og Audit Centralisation Team (ACT). Ressource Management-teamet planlægger og koordinerer ressourcer. Vi følger op på kapacitet og behov gennem rapportering og dataopfølgning samt støtter kolleger med vores budgetterings- og planlægningssystemer. ACT assisterer revisorerne i deres daglige arbejde. Vi sikrer, at KPMG overholder lovkrav ved godkendelse af kunder og opgaver og sikrer, at alle formelle krav til revisionen opfyldes gennem tæt samarbejde med revisorerne.

Grundlæggende arbejder begge teams for og med at få det daglige puslespil til at gå op og sikrer, at revisorerne får den support, som de har brug for. Vi er i alt en håndfuld kolleger på tværs af vores to teams – og derfor vil du opleve at få ansvar fra start og hurtigt kende dine kolleger. Du får en central rolle i at få hverdagen til at fungere med rutineprægede opgaver indenfor de to områder og med tæt kontakt til revisionsafdelingen.

Hos os er der højt til loftet og gode muligheder for udvikling. Vi vægter sammenhold højt – vi tror på, at et stærkt fællesskab skaber en bedre arbejdsplads for alle. Der er altid plads til grin, samarbejde og støtte – både i og uden for arbejdstiden.

Hvad du kan forvente:

  • En stor og varieret opgavepalette med fokus på faste ugentlige administrative opgaver.
  • Mulighed for at tilrettelægge og strukturere din egen arbejdsuge.
  • Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø, hvor din indsats gør en forskel.
  • Tæt kontakt med kolleger i forskellige funktioner og niveauer.
  • Grundig oplæring og gode muligheder for at vokse i rollen.

Om dig:

  • Du har en kontoruddannelse (fx med speciale i administration) eller lignende relevant uddannelse.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Du trives med rutiner, men er også klar til at gribe nye opgaver.
  • Du er kvalitetsbevidst, har en analytisk tankegang og er vant til at arbejde i Excel.
  • Du har en serviceminded tilgang og trives med en stor berøringsflade.
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Ansøg nu

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig! Alt, vi skal have fra dig, er CV, karakterudskrift og svar på tre spørgsmål. Vi håber at blive klogere på, hvem du er, og hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Når du svarer på spørgsmålene, må du meget gerne komme med konkrete eksempler fra dit liv og eventuelt tidligere job.

Spørgsmålene er:

  • Hvad glæder du dig mest til ved at starte hos KPMG?
  • Hvad er dine tre største styrker?
  • Hvad indeholder en god arbejdsdag for dig?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at række ud til Caroline Elgstrøm på +45 27631389 eller Caroline Porse på +45 29714920 for at høre mere.

Samtaler afholdes i august, og vi indkalder løbende til samtaler.

Bemærk venligst, at vi ikke accepterer ansøgninger pr. e-mail.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, seksualitet, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Application due
15-08-2025
Start date
As soon as possible
Position type
Audit


Work hours
Full-time
Workplace
Copenhagen


Questions regarding the position

Caroline Elgstrøm
Resource Manager

Caroline Porse
ACT Business Supporter

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!