Find Your Next Job
DHL
Administrativ Medarbejder Til Terminalen, Dhl Freight Taulov
Posted on Nov. 20, 2024
- Taulov, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Administrativ medarbejder til terminalen, DHL Freight
Vil du være med til ”at flytte verden” og sikre de bedste services til vores kunder? Grib muligheden og bliv en del af verdens førende logistikvirksomhed DHL Group!
Til vores terminal i Taulov søger vi en administrativt stærk, samarbejdsorienteret og ansvarsbevidst kollega, som har lyst til at indgå i et effektivt og kvalitetsorienteret team på 28 medarbejdere, hvor nøgleordene er effektivitet og stor dedikation.
Som Administrativ Medarbejder vil du assistere med den daglige drift på vores terminal i Taulov for at sikre, at vores gods kommer sikkert frem og hurtigt ud til vores kunder. Du vil blive bindeleddet mellem trafikker, distributionen og terminalen, og vil bidrage til en optimal driftsafvikling sammen med resten af teamet.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Afsendelse og modtagelse af biler både fysisk og i vores TMS-systemer efter gældende CMR-lovgivning
- Kontrollere læsse-/losserapporter og sikre manko/overtal
- Rapportere på afvigelser
- Kontakt til vores vognmænd, leverandører og samarbejdspartnere i form af support og opfølgning på opgaver via telefon og mail mv.
- Driftsopgaver - herunder sikre opfølgning på økonomi og kvalitet
Vi søger en kollega, som tager ejerskab, har gå-på-mod og lyst til at varetage de daglige opgaver og samtidig har fokus på at optimere kvaliteten af vores service og kundeoplevelsen. Du skal trives i en til tider uforudsigelig hverdag, samt formå at bevare overblikket når tingene går stærkt.
Dertil forventer vi, at du:
- Sætter en ære i at levere excellent kundeservice
- Trives med at træffe selvstændige beslutninger og ikke er bange for at tage fat
- Er kommunikativ og forstår vigtigheden af rettidig kommunikation
Dine faglige kvalifikationer:
- Du har produktionskendskab og erfaring fra lignende stillinger
- Du har gode IT-kundskaber og erfaring med lignende TMS-systemer
- Du behersker flydende dansk, og kan kommunikere på engelsk i både skrift og tale.
- Tyskkundskaber er en fordel, men ikke et krav.
Vi ser det som en fordel, hvis du har erfaring fra logistikbranchen eller tidligere har siddet i en tilsvarende funktion. Truckcertifikat er ligeledes en fordel, men ikke et krav.
Din arbejdstid vil være 37 timer om ugen i tidsrummet mellem kl. 10:00 – 18:00.
Opstart forventes hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Vi behandler ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til, at du sender din ansøgning hurtigst muligt via linket på denne side.
Er du vores nye kollega?
Hvis du har lyst til at læse mere om DHL Freight som arbejdsplads, kan du læse mere på vores karriereside: https://careers.dhl.com
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Vi informerer om, at vi i rekrutteringsprocessen kan forespørge på straffeattest og CFSP-listen, udarbejde person-profil samt søge på diverse SoMe kanaler.
Det er vigtigt for os at beskytte dine personlige oplysninger, herunder kontaktoplysninger og dit CV, og sikre, at dine oplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi opbevarer dine data, indtil du trækker din ansøgning tilbage, og du kan til enhver tid slette dine data i vores rekrutteringssystem. Rollen som databeskyttelsesansvarlig påhviler flere enkeltpersoner i virksomhederne i Deutsche Post DHL Group. De kan kontaktes på følgende e-mailadresse: Datenschutz-Bewerbung@dpdhl.com.
Customize Your Resume to Match this Job
Share with Friends!