Find Your Next Job

Administrativ Specialist (M112) Til Personeladministrationselementet Ved Trænregimentet I Aalborg.

Posted on Feb. 24, 2026

  • D81, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Administrativ Specialist (M112) Til Personeladministrationselementet Ved Trænregimentet I Aalborg. job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Har du erfaring inden for administration i Forsvaret eller kunne du tænke dig at skifte karriere?
Kunne du tænke dig en spændende og alsidig arbejdsplads med speciale i offentlig administration?

Ønsker du en hverdag hvor du udfører et meningsfuldt stykke arbejde?
Så er du måske den helt rette kandidat til stillingen, som vores nye Administrative Specialist. Så send os din ansøgning!

Om os

Stillingen som Administrativ Specialist er placeret i Personeladministrationselementet, som er en del af Staben ved Trænregimentet.

Vi er organiseret i en række teams med forskellige ansvarsområder - der støtter Trænregimentets enheder med personale- og arbejdstidsadministration - herunder at gældende forvaltningsbestemmelser overholdes og følges.

Vi har vi en uformel omgangstone, hvor man selv er medvirkende til, at kunne fastsætte rammerne for egen opgaveløsning og egen dagsorden. Det en arbejdsplads, hvor du har mulighed for fleksibilitet i din hverdag. Der vil være mulighed for løbende kompetenceudvikling i hele ansættelsesforholdet.

Om stillingen

Du kommer til at indgå i et team af 2-3 medarbejdere, hvor I er fælles om opgaveløsningen, inden for opgaver, som fx:

  • Tastning og afregning af arbejdstid
  • Kontrollere og taste personeldata i DeMars
  • Faktura behandling
  • Besvare administrative henvendelser
  • Udarbejde interne procesbeskrivelser

Du indgår i teamet som Administrativ Specialist men på sigt vil det også forventes, at du kan støtte, vejlede kompagnibefalingsmænd og kompagnihjælpere i gældende forvaltningsbestemmelser og aftalte processer.

Arbejdstiden er som udgangspunkt inden for normal tjenestetid (37 timer) med mulighed for at aftale fleksible mødetider samt hjemmearbejde.

Om dig

Du er er konstabel.

Du har gerne en relevant uddannelse og derfor et uddannelsesbevis som kontorassistent for at kunne oppebære faglært løn. Mangler du et uddannelsesbevis og du er den rette kandidat, kan vi lave en udviklingskontrakt med henblik på at gennemføre en tilpasset faglært uddannelse.

Vi forventer, at du som kontorhjælper kan løse dine opgaver selvstændigt, fokuseret og målrettet med opgaveløsningen for øje. Du skal bidrage professionelt til vores opgaveløsning samt yde den bedste service. Du skal være god til at samarbejde med alle uanset grad og niveau.

Det er en stor fordel, hvis du har gennemført nedenstående uddannelser og har arbejdet med dette, i dit tidligere job. Såfremt du ikke har uddannelserne, skal du være indstillet på, at du skal indtræde på disse kurser, samt sidemandoplæres i en periode. Du vil blive godt klædt godt på, så du kan løse dine arbejdsopgaver.

  • Grundlæggende Demars
  • Tidsadministration, Demars (908M)
  • Personeladministration del 1, (FELS)
  • Personeladministration del 2, Demars (926)
  • Rejsestyring, Demars (910)

Vi anser det som en stor fordel for bestridelsen af stillingen, at du tidligere har forrettet tjeneste som kontorhjælper og gerne forrettet tjeneste i internationale operationer.

Du er, eller kan, sikkerhedsgodkendes til ”Nato Secret”. Du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele dit ansættelsesforhold.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

HKKF
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A2 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark, nord + vest Europa, samt sejlads i danske farvande og Østersøen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte CSG Ulrik Bach Jensen på telefon 20 18 23 24.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Personelkommandoen på mail FPS-CTN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Trænregimentet
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten hele landet.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!