Find Your Next Job

Afdelingslæge Til Infirmeri Sjælland Ved Forsvarets Sundhedskapacitet

Posted on July 20, 2026

  • Full Time

Afdelingslæge Til Infirmeri Sjælland Ved Forsvarets Sundhedskapacitet job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du bruge dine lægelige kompetencer dér, hvor den gør en reel forskel for Danmarks sikkerhed?

Kunne du tænke dig en hverdag, hvor almen medicin, akut vurdering, forebyggelse, undervisning og operativ støtte går hånd i hånd? Hvor du arbejder tæt sammen med engagerede kolleger i et militært miljø.

Så er stillingen som civil afdelingslæge ved Infirmeri Sjælland måske dit næste karriereskridt.

Om os
Infirmeri Sjælland er en del af Forsvarets Sundhedskapacitet (FSK) og har hovedsæde på Gardehusarkasernen i Slagelse. Herfra understøtter vi også satellitinfirmerierne på Vordingborg Kaserne og Almegårds Kaserne i Rønne samt Flådestation Korsør.

Vi leverer sundhedsydelser svarende til almen praksis til værnepligtige og akutte henvendelser og helbredsvurderinger af Forsvarets faste personel. Samtidig gennemfører vi helbredsvurderinger, rådgiver chefer og enheder og bidrager til at sikre, at Forsvarets medarbejdere er klar til at løse deres opgaver – både hjemme og under internationale missioner.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af læger, tandlæger, tandplejer, sygeplejersker, fysioterapeuter, klinikassistenter og militært sundhedspersonel. Vi arbejder i en uformel kultur præget af høj faglighed, hjælpsomhed og stor frihed under ansvar.

Du bliver samtidig en del af et landsdækkende lægefagligt fællesskab med kolleger på Forsvarets øvrige infirmerier, hvor faglig sparring, videndeling og fælles udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Om stillingen
Du får en usædvanlig bred klinisk hverdag. Du kommer blandt andet til at:

  • gennemføre helbredsundersøgelser og helbredsvurderinger af værnepligtige og fastansatte
  • fungere som praktiserende læge for værnepligtige
  • varetage diagnostik og behandling af almindelige sygdomme og skader
  • udføre arbejds- og funktionsrelaterede helbredsvurderinger
  • deltage i dykkermedicinske undersøgelser sammen med Forsvarets dykkerlæger
  • rådgive chefer og medarbejdere om sundhedsfaglige problemstillinger
  • undervise soldater og militære enheder inden for relevante sundhedsområder
  • bidrage med supervision og faglig sparring til infirmeriets øvrige personale.

Du får desuden mulighed for at indgå i relevante mødefora som repræsentant for Forsvarets Sundhedskapacitet i relation til uddannelse af værnepligtige samt møder ved enheder, hvor udsendelse planlægges.

Faglig udvikling
Forsvaret investerer målrettet i sine læger.

Du får mulighed for at planlægge et individuelt kompetenceudviklingsforløb sammen med infirmerichefen, hvor både civile og relevante militære kurser kan indgå.

Der er ligeledes mulighed for jobrotation, hvor du prøver andre muligheder af.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • er speciallæge i et relevant speciale, meget gerne almen medicin. Stillingen kan også søges af læge med meget bred klinisk uddannelse uden at være speciallæge.
  • trives med både klinisk arbejde og tværfagligt samarbejde
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et stærkt fagligt fællesskab
  • har lyst til at arbejde i et militært miljø med stor variation i opgaverne
  • kan bevare overblik og træffe beslutninger, også når tempoet er højt.
  • har erfaring fra forsvaret, men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en civil afdelingslægestilling ved Forsvarets Sundhedskapacitet.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Yngre Læger for Læger i staten, jf. dennes bilag 2, "Afdelingslæger".

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste arbejdssted er Gardehusarkasernen i Slagelse, men der vil forekomme tjeneste på Vordingborg Kaserne, Almegårds Kaserne og Flådestation Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Infirmeri Sjælland, overlæge Helmer Hansen på telefon 7281 8171 eller mobil 4055 8315.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811 pga sommerferie kun i perioden 20. juli – 24. juli samt 10. august – 14. august.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sundhedskapacitet
Forsvarets Sundhedskapacitet (FSK) udvikler, rådgiver og leverer sundhedsydelser til hele Forsvaret. Vi driver Forsvarets infirmerier, uddanner militært sundhedspersonel og understøtter nationale og internationale operationer. Vores opgave er at sikre soldaternes helbred og dermed styrke Forsvarets samlede operative evne.


Fakta


Application due
16-08-2026


Start date
Start hurtigst muligt


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Læge, tandlæge og dyrlæge
Civile stillinger


Workplace
Vest- og Sydsjælland


Workplace



Contact
Helmer Thorkild Hansen
CH INFSJ
E-mail
Birgit Jepsen
HR-konsulent
E-mail
32665811
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!