Find Your Next Job

Akademisk Medarbejder Med Kendskab Til Og Interesse For Uddannelse På Sundhedsområdet Søges

Posted on June 25, 2026

  • Viborg, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Akademisk Medarbejder Med Kendskab Til Og Interesse For Uddannelse På Sundhedsområdet Søges job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Koncern HR, Sundhedsuddannelser, Regionshuset Viborg
(Videreuddannelsessekretariat Nord)

Vil du være med til at sikre, at fremtidens sundhedsvæsen har medarbejdere med de rette kompetencer? Brænder du for at planlægge, koordinere og understøtte udvikling af uddannelser i et komplekst og samfundsvigtigt felt?

Så er du måske vores nye kollega i Koncern HR, Sundhedsuddannelser, Region Midtjylland. Vi søger en akademisk medarbejder med interesse for og gerne kendskab til uddannelsesområdet med tiltrædelse fra 1. september 2026.

Om stillingen
Stillingen indebærer en varieret sammensætning af opgaver, hvor du får mulighed for at arbejde med:

  • Planlægning, koordinering og udvikling af uddannelser på sundhedsområdet. Det kan f.eks. være udvikling og kvalitetssikring af kliniske uddannelser, uddannelsesprogrammer, høringer, sagsbehandling og koordinering på tværs af aktører.
  • Sekretariatsbetjening af råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslutningsfora. Det omfatter bl.a. udarbejdelse af dagsordener, referater, notater, sagsfremstillinger og beslutningsoplæg samt opfølgning på beslutninger.
  • HR-administrative og personalejuridiske opgaver i forbindelse med ansættelse af læger i hoveduddannelsesstillinger som led i deres videreuddannelse til speciallæge. Det kan f.eks. være løbende sagsbehandling, udarbejdelse af tillægsaftaler, håndtering af personsager og vurdering af regler og rammer i konkrete forløb.
  • Udarbejdelse af analyser, notater og beslutningsgrundlag til ledelse, råd og samarbejdsfora.

Hvem er vi?
Koncern HR, Sundhedsuddannelsers hovedopgave er at medvirke til, at sundhedsvæsenet i Region Midtjylland har medarbejdere med de nødvendige kompetencer - særligt set i forhold til de målsætninger, som Region Midtjylland har på sundhedsområdet.

Vores mission er at skabe rammer og sammenhæng på uddannelsesområdet.

Vores vision er at gøre en markant forskel på uddannelsesområdet, så Region Midtjylland har sundhedsprofessionelle medarbejdere med de rette kompetencer – både nu og i fremtiden.

Vi er et kontor med spændende drifts- og udviklingsopgaver inden for et område med stort politisk fokus og samfundsmæssig interesse.

Vi løser opgaverne i tæt dialog og samarbejde med relevante partnere - både regionalt og nationalt, særligt uddannelsesinstitutioner, kommuner og Sundhedsstyrelsen mv.

Du kan se mere om, hvem vi er i afsnittet længere nedenfor og her https://www.fagperson.sundhed.rm.dk/job-og-uddannelse/uddannelse/sundhedsuddannelser/

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse eller en anden relevant akademisk baggrund.

Vi lægger vægt på, at du har erfaring med sekretariatsbetjening, sagsbehandling og skriftlig betjening af beslutningsfora – gerne fra en politisk ledet organisation, en offentlig forvaltning eller en større kompleks organisation. Det kan f.eks. være erfaring med udarbejdelse af dagsordener, referater, notater, sagsfremstillinger, høringsmateriale og beslutningsoplæg.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til uddannelse på sundhedsområdet, herunder lægelig videreuddannelse, og/eller erfaring med HR-administrative opgaver, ansættelsesretlige problemstillinger eller personalejuridiske spørgsmål. Kendskab til IT-systemerne anvendt i den lægelige videreuddannelse vil ligeledes være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Derudover er det relevant, at du:

  • Er systematisk og god til at skabe struktur og overblik – også når der er mange samtidige opgaver og interessenter.
  • Har gode analytiske evner og kan sætte dig hurtigt ind i komplekse problemstillinger, regler og organisatoriske sammenhænge.
  • Er stærk skriftligt og kan omsætte komplekst stof til klare notater, sagsfremstillinger og beslutningsoplæg.
  • Har gode samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt og professionelt – både mundtligt og skriftligt.
  • Arbejder selvstændigt og tager initiativ og ansvar for opgaverne fra start til slut.
  • Går til opgaverne med fokus på løsninger, kvalitet og god proces.
  • Er fleksibel, serviceminded og god til at se muligheder i et felt med mange hensyn og aktører.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af et fagligt stærkt kontor med engagerede kollegaer og en uformel kultur.

Vi tilbyder:

  • Fagligt spændende opgaver med stor samfundsmæssig betydning.
  • Indblik i beslutningsprocesser på både administrativt og politisk niveau.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde.
  • Kollegaskab med faglig sparring – og plads til pauser og hverdagssnak ved kaffemaskinen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Tjenestestedet vil være i Regionshuset Viborg. Der skal forventes periodevis mødeaktivitet på regionens forskellige matrikler, samt i Region Nordjylland i forbindelse med opgaver vedrørende lægers videreuddannelse.

Ansøgningsfristen er fredag den 31. juli 2026.

Forventet ansættelsessamtale fredag den 7. august 2026.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til

  • kontorchef Mads Skipper, direkte telefon 6146 3137,
    e-mail: madsskip@rm.dk eller
  • vicekontorchef Marianne Wolf, direkte telefon 4023 6880,
    e-mail: marianne.wolf@stab.rm.dk

Lidt uddybende om, hvem vi er
Sundhedsuddannelser er en del af Koncern HR med p.t. 18 medarbejdere. Opgaverne ligger inden for følgende tre hovedområder:

  • Strategisk planlægning, koordinering og udvikling af uddannelser på sundhedsområdet i Region Midtjylland.
    Opgaverne omfatter blandt andet:
    • håndtering af den kliniske del/praktikken på over 20 forskellige grunduddannelser på sundhedsområdet - lige fra erhvervsuddannelser og professionsbacheloruddannelser til kandidatuddannelser
    • udvikling af og opfølgning på uddannelsesstrategiske indsatser.
  • Sekretariat for Videreuddannelsesregion Nord
    Opgaverne omfatter blandt andet:
  • årlig planlægning og håndtering af besættelsen af ca. 350 uddannelsesstillinger inden for de 39 lægelige specialer
  • sekretariatsbetjening af mødefora
  • løbende personsagshåndtering
  • kvalitetsmonitorering af den lægelige videreuddannelse

Derudover har kontoret tovholderfunktion på forskellige tværgående udviklingsprojekter på området for den lægelige videreuddannelse.


  • Nationalt sekretariat for specialpsykologuddannelsen
    Opgaverne omfatter blandt andet:
    • håndtering og planlægning af videreuddannelse for psykologer i psykiatrien
    • sekretariatsbetjening af råd og uddannelsesudvalg
    • varetagelse af tovholderfunktion på opslag af uddannelsesstillinger
    • bistand til uddannelsesansvarlige og psykologer i uddannelsesstillinger

Internt i Region Midtjylland løses opgaverne i tæt samarbejde med hospitalerne og socialområdet og andre dele af koncernen, f.eks. Center for Kompetenceudvikling, som er leverandør af efter- og videreuddannelse.

På området for den lægelige videreuddannelse løses opgaverne i tæt samarbejde med Region Nordjylland, som sammen med Region Midtjylland udgør Videreuddannelsesregion Nord.

Derudover løses opgaver i samarbejde med eksterne parter som f.eks. de øvrige videreuddannelsessekretariater, uddannelsesinstitutioner, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, praktiserende læger, kommuner og andre eksterne interessenter.



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Læs eventuelt mere om Region Midtjylland på www.regionmidtjylland.dk


Frist: 31/07/2026, 21:59
Stillingsbetegnelse: AC-medarbejder
Tiltrædelse: 01-09-2026
Arbejdssted: Regionshuset Viborg
Afdeling:
Koncern HR, Sundhedsuddannelse
Lokation: Skottenborg 26, 8800, Viborg
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Mads Skipper Cheflæge
Telefon (Primær kontakt): 6146 3137
Kontakt: Madsskip@rm.dk

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!

Similar Jobs


Region Midtjylland logo Region Midtjylland

Akademisk Medarbejder Med Kendskab Til Og Interesse For Uddannelse På Sundhedsområdet Søges Til Tidsbegrænset Ansættelse

Koncern HR, Sundhedsuddannelser, Regionshuset Viborg (Videreuddannelsessekretariat Nord) Vil du v&a…

Full Time | Viborg, Denmark

Apply 3 months, 3 weeks ago