Find Your Next Job
Aktivitetsmedarbejder Til Hejnsvig Plejehjem
Posted on Aug. 6, 2026
- Billund, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Brænder du for at skabe livsglæde, fællesskab og meningsfulde aktiviteter for ældre mennesker? Har du lyst til at blive en del af et velfungerende hjemligt Plejehjem med en aktiv vennekreds og lokale kræfter? Så er det måske dig, vi søger til Hejnsvig Plejehjem.
Om stillingen:
Du bliver ansvarlig for at planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter, der bidrager til glæde, fællesskab og øget livskvalitet for vores beboere. Aktiviteterne kan blandt andet omfatte:
- Sang, musik og fællessang
- Spil, banko, kreative værksteder og håndarbejde
- Bagning og madrelaterede aktiviteter
- Motion, gåture og ture ud af huset
- Erindringsaktiviteter
- Arrangementer i forbindelse med højtider, mærkedage og særlige begivenheder
Vi søger en medarbejder, der
- Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt med planlægning og gennemførelse af aktiviteter.
- Har gode relationskompetencer og evner at skabe fællesskab og engagement.
- Tager udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og ressourcer.
- Har flair for kommunikation, kreativ og gerne erfaring med sociale medier, særligt Facebook.
- Er positiv, udadvendt og bidrager til et aktivt og levende miljø på plejehjemmet.
Om Hejnsvig Plejehjem
Hejnsvig Plejecenter er et mindre, trygt og hjemligt plejecenter med plads til 20 beboere. Hos os kender beboerne, pårørende og medarbejdere hinanden, og vi vægter nærvær, relationer og fællesskab højt. Vi arbejder ud fra den tanke, at plejehjemmet er beboernes hjem, og vi gør os umage for at skabe en hverdag præget af livsglæde, tryghed og meningsfulde oplevelser.
Flere af vores beboere lever med en kognitiv svækkelse eller demenssygdom, og derfor er det vigtigt, at aktiviteterne tilpasses den enkelte beboers behov, ønsker og ressourcer. Vi arbejder med en anerkendende og personcentreret tilgang, hvor livshistorie, vaner og interesser danner grundlag for samvær og aktiviteter.
Vi har en stabil og engageret medarbejdergruppe med mange erfarne medarbejdere, som kender beboerne godt. Det giver et stærkt fagligt fundament og skaber kontinuitet og tryghed i hverdagen. Samarbejdet mellem medarbejdere, beboere, pårørende og frivillige er kendetegnet ved respekt, humor og en fælles ambition om at skabe den bedst mulige hverdag for vores beboere.
Hos os får du:
- Grundig oplæring og indflydelse på din arbejdsplads.
- Fagligt dygtige kollegaer med fokus på kerneopgaven.
- En synlig ledelse, der værdsætter initiativ og selvstændighed samt tilbyder faglig sparring og opbakning.
- Et arbejdsmiljø præget af humor, smil og godt samarbejde.
- Frihed under ansvar til at planlægge og udføre dine opgaver.
Om stillingen:
- 37 timer ugentligt eller efter aftale
Heraf 25 timer aktivitet og 12 timer i pleje, køkken eller andre opgaver
- Arbejdstid fordelt i tidsrummet 830-1600 med mulighed for at selvtilrettelægge i forhold til aktiviteter
- Deltagelse i Plejehjemmets årlige arrangementer der rækker ud over normal arbejdstid fx Grilfest og høstfest
- En sundhedsfaglig uddannelse er en fordel, men ikke et krav. Vi vægter først og fremmest, at du har hjertet med i arbejdet, tager initiativ og brænder for at skabe livsglæde, aktiviteter og fællesskab for vores beboere.
Tiltrædelse
1. oktober 2026 eller efter aftale
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til en kop kaffe og rundvisning og høre mere om stillingen
Plejehjems- og distriktsleder Mette Rechnagel, 29637936 eller mail mjr@billund.dk eller faglig koordinator Dorthe Andersen tlf. nr 25557664
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Ansøgningsfrist d. 28/8 26
Samtaler forventes afholdt d. 31/8 26
Vi glæder os til at høre fra dig så skynd dig at sende en ansøgning!
VIL DU MED PÅ HOLDET I BILLUND KOMMUNE?
Vi er hjemsted for Børnenes Hovedstad. Vores arbejde med og for børn og unge har gjort, at UNICEF har anerkendt os som Danmarks første Børnevenlige By og Kommune. Det har de bl.a., fordi vi tror på vigtigheden i at forme fremtiden sammen med de børn og unge, der skal leve i den.
Samtidig har vi en legende tilgang til arbejde. Vi ønsker nemlig, at arbejdsdagen er fyldt med begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering. Tilsammen udgør det legens karakteristika, som har inspireret os til at praktisere det, vi kalder Playful Working.
Det er vigtigt for os, at vi møder hinanden i øjenhøjde og skaber løsninger sammen.
Hvis du overvejer at søge job i Billund Kommune, går du måske også med tanker om at flytte hertil? På vores hjemmeside kan du læse mere om dine muligheder som tilflytter til kommunen.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!