Find Your Next Job
Ambitiøs Og Udviklingsorienteret Sektionschef Til Operativ Logistiksektionen I Flyverkommandoen
Posted on Sept. 29, 2026
- Vestjylland, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du stå i spidsen for et af de områder, der får afgørende betydning for Flyvevåbnets fortsatte operative opbygning?
Som chef for Operativ Logistiksektionen (PLO) får du mulighed for at sætte retning for den logistiske understøttelse af Flyvevåbnets operative kapaciteter - fra den daglige drift til krise og krig. Du bliver samtidig en central aktør inden for Host Nation Support (HNS), forsyningsforvaltning og den logistiske del af National Forsvarsplan/Luftoperationsplan.
Stillingen giver dig stor indflydelse, en bred berøringsflade og mulighed for at arbejde tæt på beslutningstagerne i Flyvevåbnet. Du kommer til at stå i spidsen for et område i markant udvikling, hvor nye kapaciteter, et ændret trusselsbillede og øgede krav til logistisk understøttelse af henholdsvis nationale og allierede behov betyder operativ logistisk er blevet et yderst prioriteret område.
Flyverkommandoens Logistikafdeling søger derfor en M331, der har lyst til at lede, udvikle og sætte retning for området.
Om os
Operativ Logistiksektionen (PLO) er placeret i Logistikafdelingen i Flyverkommandoens (FLK) Planlægningsdivision. Vi arbejder for at sikre, at FLV kapaciteter kan materielunderstøttes, og at vi i alle faser kan sustaine både egne og allierede styrker, samtidig med at FLV drives som en professionel luftfartsvirksomhed med fokus på effektiv og kvalitetsbevidst drift af vores flyvende kapaciteter.
Vi står i spidsen for at redefinere operativ logistik i et forøget trusselsbillede. Det omfatter udvikling af koncepter og planer - både værnsfælles og værnsspecifikt - samt drift og koordination af den operative logistiske opstilling ved FLV NIV III myndigheder.
PLO er ansvarlig/koordinerende for Host Nation Support i Flyvevåbnet og for den operative og materielfaglige logistiske forvaltning samt forsyningsforvaltning. Logistikafdelingen er herudover involveret i implementeringsprocessen af DKMAR, som vil være rammen for driftsorganisationen, kvalitetsstyring, processer og proceduregrundlag i forbindelse med tilsikring af luftdygtighed for FLV flyvende kapaciteter.
Om stillingen
Som sektionschef har du det overordnede ansvar for operativ logistik, HNS og forsyningsforvaltning. Du sætter retning for sektionens arbejde, prioriterer opgaverne og skaber rammerne for, at sektionens medarbejdere kan lykkes med både den daglige drift og den fortsatte udvikling af området.
Du får samtidig en central rolle i den operative og logistiske udvikling af Flyvevåbnet. Sammen med NIV III myndighederne og øvrige dele af Flyverkommandoen skal du håndtere, udvikle og drifte løsninger, der understøtter Flyvevåbnets kapaciteter i alle faser.
Du bliver involveret i alt fra implementering af radarsystemer og nyanskaffelser af flyoperative kapaciteter til udviklingen af den logistiske understøttelse af eksisterende kapaciteter. Det giver dig reel mulighed for at påvirke, hvordan fremtidens Flyvevåben understøttes.
Du får en stor berøringsflade i både Operationsstaben, Udviklings- og planlægningsstaben, FLV og internt i FLK i forbindelse med den operative planlægning og den logistiske understøttelse af de enkelte kapaciteter. Du kommer tæt på beslutningstagerne og får mulighed for at opbygge et stærkt netværk på NIV I, II og III.
Du vil også samarbejde med øvrige støttende styrelser samt deltage i værnsfælles koordination på området.
Om dig
Du er uddannet major M331 eller erfaren kaptajn optaget på MMS, gerne med erfaring inden for logistik. Din konkrete baggrund kan være funderet indenfor forskellige områder, du kan eksempelvis have erfaring med vedligehold, materieldrift eller andre dele af Flyvevåbnet. Det vigtigste er, at du har forståelse for Flyvevåbnets operative kapaciteter og interesse for den nødvendige logistiske understøttelse i alle faser.
Som chef skal du kunne skabe resultater på tværs af afdelinger, myndigheder, kommandoer og styrelser. Da Logistikafdelingen har relationer på tværs af disse, lægger vi stor vægt på, at du kan samarbejde, skabe relationer og finde løsninger på tværs.
Du er analytisk stærk og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare anbefalinger og beslutningsoplæg. Du formulerer dig kort og præcist i både skrift og tale og formår at anlægge et NIV II ledelsesperspektiv.
Endelig forventer vi, at du er udviklingsorienteret og har en pragmatisk tilgang til opgaveløsningen. Du skal have lyst til at udvikle både området, sektionen og dig selv som chef.
Ansættelsesvilkår
Militært besættes stillingen efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppen, som omfatter major (M331). Hvis du er en erfaren kaptajn kan ansættelse evt. ske som funktion i højere stilling med en uddannelsesaftale.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.
Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af et personligt tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Arbejdsstedet vil være i Karup.
Kontakt & ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OL Henrik Schandorf Sørensen tlf.nr. 72 81 26 02 eller MJ Eske Hoeneveld tlf.nr. 60 17 34 17
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.
Ansøgningsfristen er den 13. oktober 2026, samtaler vil blive afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Flyverkommandoen
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion.
Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!