Find Your Next Job

Analytiker Søges Til Formidling Af Cyberefterretninger

Posted on April 17, 2026

  • Full Time

Analytiker Søges Til Formidling Af Cyberefterretninger job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du bidrage til at imødegå truslen fra avancerede hackergrupper mod Danmark. Er du dygtig til formidling, struktureret og kreativ. Kunne du tænke dig at arbejde i en moderne efterretningstjeneste? Så er det måske dig, FE’s cybersektor leder efter.

Om opgaven
I FE’s Cybersektor kombinerer vi åbne og lukkede datakilder for at opbygge en dyb forståelse af avancerede hackergruppers teknikker, metoder og kampagner. Vi anvender denne viden til at beskrive fremmede staters cyberaktiviteter og beskytte Danmark mod cyberangreb.

Som ny analytiker vil du blive en del af et nyoprettet team, der har til opgave at omsætte cyberefterretninger til brugbare informationer til FE’s kunder. Desuden vil teamet arbejde med tværgående sagshåndtering og kommunikation med ministerier og andre samarbejdspartnere.

Du vil blive en del af en afdeling med et højt fagligt niveau, hvor samarbejde, engagement og lysten til at styrke Danmarks sikkerhed er i højsædet, og hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling og udfordring.

Dine opgaver vil primært bestå af:
  • Formidling af cyberefterretninger til kunder både på skrift samt i briefinger
  • Sagshåndtering med ministerier og andre samarbejdspartnere
  • Håndtering af tværgående eller strategiske sager
  • Research og analyse

Dig og din baggrund
Vi forudsætter, at du har en stærk interesse for cyberområdet. Desuden skal du have evnen til at sætte dig ind i nye komplicerede problemstillinger og formidle de vigtigste pointer i skrift og tale.

Du skal være kreativ og kunne se nye muligheder for at præsentere vores forskelligartede oplysninger for kunder. Det er afgørende, at du har særdeles gode formidlingsevner skriftligt og mundtligt. Det er en klar fordel, hvis du behersker engelsk på forhandlingsniveau.

Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund, f.eks. samfundsfaglig, og har nogle års erfaring i en stilling, hvor du har arbejdet med cyberområdet. Det kan også være, at du er nyuddannet med en dokumenteret interesse for cyberområdet og en skarp pen.

Vi ønsker at have en samarbejdende kultur med et godt og aktivt kollegaskab. Du er en holdspiller, der arbejder åbent, deler viden, tager imod feedback og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som Forsvarets Efterretningstjeneste betaler.

Som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 10. maj 2026.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i løbet af maj og stiler mod en ansættelse fra 1. august 2026 Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Da det er vigtigt for os, at du ansættes i en stilling som matcher dine faglige og personlige kompetencer, gør vi os umage med at undersøge om jobbet er noget for dig. Derfor skal du være indstillet på at bruge tid på forskellige onlinetest samt flere ansættelsessamtaler.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23265@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!