Find Your Next Job

Applikationsspecialister Med Fokus På Microsoft Servermiljøer Til Cyberdivisionen I Hvidovre

Posted on May 7, 2026

  • Full Time

Applikationsspecialister Med Fokus På Microsoft Servermiljøer Til Cyberdivisionen I Hvidovre job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Applikationsspecialister med fokus på Microsoft servermiljøer til Cyberdivisionen i Hvidovre

Forsvaret står overfor spændende udfordringer med udbygning af samtlige værn. Hertil hører tilsvarende vedligehold og modernisering af nye og eksisterende IT-systemer.

Vil du med os på den videre rejse med spændende nye applikationer, brobygning og vedligehold til eksisterende applikationer, tæt samarbejde med folk på skibsbroen, i Hæren samt personel i og ved flyene, dronerne og Raketforsvaret. Her får du muligheden for at udvikle dig i en stor organisation i vækst, og arbejde med operative såvel som administrative opgaver.

Vi søger både erfarne og nyuddannede, såvel som folk med og uden militær baggrund. Fælles er, at du uanset baggrund skal være dygtig til nedenstående og have gå på mod og godt med resiliens.

Er du nysgerrig på Forsvarets teknologiske setup og ønsker du at blive en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, udvikling og samarbejde? Så hører vi gerne fra dig.

Om os

Fælles Systemudvikling er en teknisk sektion bestående af 14 faste medarbejdere og 15–20 konsulenter fordelt på tre teams.

Du bliver en del af en sektion, der arbejder med både implementering, udvikling og vedligehold af kundevendte IT-løsninger. Vi implementerer og tilpasser indkøbte applikationer, som integreres og driftes på vores eget netværk, så de fungerer stabilt og sikkert for vores kunder.

Vores løsninger understøtter alt fra operative indsatser til administrative systemer – og bruges i praksis af både militært og civilt personale. Derfor er stabilitet, sikkerhed og kvalitet afgørende i alt, som vi leverer.

Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og har fokus på struktur, kvalitet og stabile leverancer – samtidig med, at der er plads til sparring og udvikling af nye løsninger.

Vi lægger vægt på godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på 37 timer i gennemsnit, fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og betalt frokostpause.

I sektionen udvikler vi os løbende, både IT-fagligt, personligt og som en samlet, slagkraftig enhed. Samtidig lægger vi stor vægt på samarbejde, fællesskab og en hverdag med ”højt til loftet”, gensidig støtte og plads til humor.

Om stillingen

Du bliver en central teknisk profil med ansvar for implementering og tilpasning af serverapplikationer i en Microsoft-baseret infrastruktur.

Dine arbejdsopgaver omfatter udvikling, installation, konfiguration og vedligeholdelse af servere og applikationer. Du vil være involveret i at planlægge og udføre opgraderinger, migreringer og fejlfinding. En stor del af arbejdet består i at sikre, at applikationerne fungerer optimalt og integrerer korrekt med den eksisterende infrastruktur. Du vil også arbejde med scripting og automatisering for at effektivisere driftsopgaver.

Du forventes at kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar – herunder fungere som teknisk lead på udvalgte opgaver og yde support og vejledning til andre medarbejdere og brugere.

Du bliver en del af en Cyberdivision i udvikling med mange stærke IT-profiler. Her får du en hverdag med høj kompleksitet og tæt samarbejde med både militært og civilt personale.

Om dig

Du har flere års relevant erfaring og trives med både selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde. Du omsætter komplekse krav til robuste, praktiske tekniske løsninger og skaber fremdrift i opgaver fra idé til implementering. Du arbejder struktureret, bevarer overblikket i skiftende prioriteter og tager ansvar for at følge opgaverne helt til dørs.

Du er også:

  • En stærk teamplayer med gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • God til at bevare overblikket i komplekse og skiftende opgaver
  • Ansvarlig og følger opgaver helt til dørs
  • Aktivt bidragende til vidensdeling og forbedringer i teamet
  • Deltager i faglige og sociale aktiviteter i sektionen

Din tekniske profil
Du har solid erfaring med:

  • Implementering af serverapplikationer i Microsoft-miljøer
  • Windows Server (2019/2022 eller nyere)
  • Web- og applikationsservere (IIS, Apache, Tomcat el.lign.)
  • Deployment i produktionsmiljøer
  • Forståelse for infrastruktur, netværk og sikkerhed i Microsoft setup

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med:

  • PowerShell og automatisering
  • Teknisk dokumentation og standardisering
  • Integration mellem systemer

Det er vigtigt at du er teknisk stærk og kan begå dig hjemmevant i og anvende en Microsoft infrastruktur herunder:

  • Windows server 2019 – 2022 eller nyere
  • Implementering af applikationer i en Microsoft infrastruktur.
  • Opsætning og konfigurering af server features som IIS, Apache, Tomcat og lign services.
  • Have et solidt kendskab til Microsoft infrastruktur og hvordan denne fungerer og er opbygget således du kan implementere applikationer i denne.
  • Erfaring med udarbejdelse af teknisk dokumentation

Du kommer til at arbejde med løsninger, der understøtter både operative og administrative behov i Forsvaret – og du vil opleve, at dine tekniske beslutninger bliver anvendt direkte og skaber reel effekt.

Vi søger en profil, der motiveres af at arbejde tæt på forretningen og tage ansvar for løsninger, der skal fungere i praksis.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Hove på telefon 6051 5021.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 8. juni 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. FMI består af ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!