Find Your Next Job
Assisterende Køkkenchef Til Tivoli Hotel & Congress Center
Posted on April 10, 2026
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Assisterende Køkkenchef til Tivoli Hotel & Congress Center
Er du motiveret af ledelse, gastronomi og gæsteoplevelser af høj kvalitet?
Så er du måske vores nye Assisterende Køkkenchef på Tivoli Hotel & Congress Center.
Vi søger en erfaren og engageret profil, der vil være med til at skabe mindeværdige oplevelser for vores gæster – fra store kongresser til festlige banketter. Hos os er kvalitet, samarbejde og faglig stolthed fundamentet for alt, hvad vi gør.
Som en del af køkkenteamet er din vigtigste opgave at sikre, at vores gæster får en oplevelse, de husker. Det gør vi gennem højt fagligt niveau, konstant opmærksomhed på kvalitet og et tæt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen.
Hos os får du en alsidig hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Du får ansvar, medansvar og mulighed for både faglig og personlig udvikling i et travlt miljø med fokus på udvikling.
Om stillingen
Som assisterende køkkenchef støtter du køkkenchefen og deler ansvaret for, at køkkenets daglige drift foregår effektivt, struktureret og med høj kvalitet.
Du sørger for et klart workflow – også i travle perioder – og kommunikerer tydeligt for at understøtte et velfungerende samarbejde i teamet.
Dine primære arbejdsområder:
- Koordinering af køresedler og arrangementer – herunder modtagelse, opdatering og formidling af ændringer til teamet
- Indkøb og opfølgning på vareforbrug og forsyninger
- Medvirken i den daglige drift og produktion
- Kvalitetssikring – sikre at opskrifter følges, aftaler overholdes, og at buffeter og serveringer fremstår indbydende og korrekt opsat
- Deltagelse i planlægning af menuer, produktudvikling og optimering af arbejdsprocesser
- Oplæring og udvikling af medarbejdere samt at skabe gode arbejdsgange ved afvikling af arrangementer
Vi forestiller os, at du:
- Har interesse for ledelse og ønsker at udvikle dine ledelseskompetencer
- Har praktisk baggrund inden for drift af store køkkener
- Har gode IT-kundskaber, der understøtter planlægning og koordinering
- Arbejder struktureret og opretholder overblik i pressede situationer
- Er engageret og motiveres af at tage ansvar
- Kommunikerer klart og bidrager til et positivt samarbejde på tværs af afdelinger
- Er nysgerrig på gastronomi – og med interesse for det grønne køkken
- Har forståelse for optimering af processer og fokus på den samlede gæsteoplevelse
Vi tilbyder
Vi forventer meget af dig – og du skal forvente lige så meget af os.
- En arbejdsplads med ordnede forhold, overenskomst, konkurrencedygtig løn med tillæg, pension og sundhedsordning
- Attraktiv vagtplan – arbejdstimerne falder primært på hverdage fra 7 til 15
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Et engageret fællesskab med engagerede kollegaer på tværs af hele hotellet
- Et sundt arbejdsmiljø med plads til nytænkning og arbejdsglæde
- En tillidsbaseret ledelse, hvor vi tror på, at du er den bedste til dit arbejde
Du bliver en del af Arp-Hansen Hotel Group – Københavns største hotelkoncern. Her er vi én stor familie, hvor vi passer på hinanden og skaber resultater sammen.
Opstart efter aftale.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og bliv en del af familien.
Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, etnicitet eller baggrund – til at ansøge om arbejde hos os i Arp-Hansen Hotel Group. Vi tror på, at et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø er fundamentet for at opbygge tillid, skabe nærvær og fremme ambitioner. Vi stræber efter at være blandt de bedste i branchen, når det gælder kvalitet og service, samt tilfredshed hos gæster og medarbejdere. Hos os bliver alle ansøgere vurderet på deres kvalifikationer og potentiale, og vi arbejder aktivt for at skabe et miljø, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte.
Hos os er du hjemme, når du viser tillid, nærvær og ambition.
Questions regarding the position
På Tivoli Hotel & Congress Center kommer du ind på en stor og gennemført professional arbejdsplads. Vi dækker hele paletten med fokus på at give alle en særlig og helt betagende oplevelse – uanset om man besøger os til en konference eller er her som hotelgæst på en kæreste- eller familietur.
Bliver du en del af Arp-Hansen Hotel Group, er du med til at give gæster fra hele verden fantastiske oplevelser. Vi ved, at mennesker er forskellige – og derfor har vi hoteller for enhver smag. Vi har klassisk elegance, og vi har ung puls. Vi har orden i tingene, og vi har plads til spontanitet. Vi er gennemført professionelle, og vi har plads til sjov. Vi føler os som en stor familie, og vi tror, at det er en meget væsentlig del af hemmeligheden bag vores succes.
I Arp-Hansen Hotel Group arbejder vi for at fremme bæredygtig turisme. Det gør vi ved at integrere ansvarligt forbrug og produktion i vores virksomhedsdrift. Det gælder i vores valg af leverandører og samarbejdspartnere og ikke mindst i vores egne handlinger. Vi anvender FN's verdensmål som ledetråd med særlig vægt på målene 8 og 12. Vi er nemlig helt bevidste om, at alle skal behandles ordentligt - gæster, samarbejdspartnere, medarbejdere og ikke mindst kloden.
Hos os ser vi dig, som den du er. Og derfor er vi sikre på, at du vil føle dig hjemme. For når du føler dig hjemme, kan du få vores gæster til at føle det samme. Det er det, alting handler om i Arp-Hansen Hotel Group. Lad din karriere komme hjem. Læs mere på www.arp-hansen.dk/karriere.Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!