Find Your Next Job

Assisterende Værkstedsleder (Seniorsergent) Til Værksted Oksbøl

Posted on Jan. 14, 2026

  • Full Time

Assisterende Værkstedsleder (Seniorsergent) Til Værksted Oksbøl job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Har du lyst til både faglig og operativ tjeneste, kunne du tænke dig at lede og fordele arbejdet på Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes Vest, HJUL-sektion under Værksted Oksbøl, og har du en faglig uddannelse som mekaniker? Så er din fremtid måske hos os.


Om os

Værksted Oksbøl er en del af Forsvarets Vedligeholdelsesområde Vest. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af ca. 350 medarbejdere.

Værksted Oksbøl består af ca. 70 rutinerede medarbejdere, hvis primære opgave er at vedligeholde, efterse og reparere forsvarets specialkøretøjer, herunder artilleri- og mortersystemer, kampvogne, pansrede mandskabsvogne, last- og personvogne, containere samt øvrigt materiel til vores soldater.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og bliver en del af et stærkt fællesskab i en professionel og engageret enhed.

På Værksted Oksbøl lægger vi vægt på kvalitet, og engagement i opgaveløsningen. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone ledere og medarbejdere imellem.

Værkstedet er certificeret inden for Kvalitetsledelse (ISO-9001) og Arbejdsmiljøledelse (ISO-45001)

Vi arbejder 37 timer om ugen inkl. ½ times betalt frokostpause. Der er kaffe- og frugtordning, og der er kantine nær værkstedet. Der er lokal flekstidsaftale, som giver god mulighed for balance mellem privatliv og arbejdslivet.


Om stillingen

I stillingen som assisterende værkstedsleder med et ledelsesansvar for 15 medarbejdere kommer du til at være bindeleddet mellem driftskontoret og kampvognssektionen på værkstedet. Dine primære arbejdsopgaver vil være planlægning og gennemførelse af eftersyn og reparationsopgaver på Hjulkøretøjer ud fra Hærens materielvedligeholdelsesplan. Derudover kan der forekomme enkelte sagsbehandler opgaver.

Du skal arbejde i tæt dialog med driftsbefalingsmanden og evt. være stedfortræder, når han ikke er tilstede på værkstedet. Du kan desuden lejlighedsvis komme til at virke som faglærer, herunder tilrettelægge og gennemføre lektioner på baggrund af værkstedslederens direktiver, og du skal således også være faglig rådgiver for mekanikerne på værkstedets afdelinger i samarbejde med værkstedets øvrige befalingsmænd.

Som militær ansat, skal du derudover forvente at deltage i uddannelsesaktiviteter og øvelsesvirksomhed med henblik på at indgå i beredskabsenheder i rammen af 3. Vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon og udsendelse i internationale missioner som en helt naturlig del af tjenesten.


Om dig

Du skal være udnævnt seniorsergent eller alternativt være en rutineret oversergent, der opfylder kravene til udnævnelse til seniorsergent, herunder være indstillet på at gennemføre den Militære Akademiuddannelse. Du skal derudover have en faglig uddannelse som mekaniker. En væsentlig forudsætning for udnævnelse til seniorsergent er erfaring og tidligere tjeneste ved såvel operative enheder som på værkstedsniveau.

Du har en høj faglighed i din opgaveløsning, og du sætter en ære i at udføre dine opgaver. Som assisterende værkstedsleder ved du, at det er vanskeligt at vide, hvad arbejdsugen bringer. Derfor ved du også, at det er et vilkår, at det oftest haster med at få materiellet tilbage til brugeren hurtigst muligt – det kræver en fleksibel tankegang og en serviceminded indstilling, som er afgørende parametre for at få succes i jobbet.

Du skal have kørekort til minimum kategori B/C.

Det er ønskeligt, at du er uddannet og rutineret i SAP PM (FVT-1340, Planlægger) samt i kapacitets planlægning.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl.


KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OVKM-1 Henrik Karlskov tlf. 2544 7384

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jim Kilbæk ved Personelkommandoen på mail FPS-JJK@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er den 27. januar 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.


OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!