Find Your Next Job
Bæredygtighedspraktikant
Posted on Sept. 3, 2025
- København, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Internship

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Praktik i Bæredygtighed-teamet – start februar 2026
Vil du være med til at skabe arkitektur med effekt?
I en verden, der kalder på positiv forandring, er arkitekturen mere end en ramme om vores liv – den er en mulighed for at forandre det til det bedre. Hos AART tror vi på, at arkitekturen er en afgørende drivkraft for at skabe positive forandringer i samfundet. Derfor går vi hver dag på arbejde med én fælles ambition: At skabe arkitektur, der gør en reel forskel for mennesker, organisationer, samfund og natur.
Hvis du deler vores vision, kan et praktikophold hos AART give dig mulighed for at udfolde den i praksis.
Din rolle og hvad du bliver en del af:
Som praktikant i Bæredygtigheds-teamet, bliver du en del af vores kontor på Nørrebro, hvor vi har en flot udsigt over hele København. Her vil du bidrage til ide-generering, sparring, beregning og dokumentation af bæredygtige løsninger på vores projekter i AART.
Lige nu står hele byggebranchen midt i den grønne omstilling. Derfor løser vi i teamet blandt andet de spændende udfordringer der følger med – herunder materiale-kendskab – digitalisering af designprocesser og egentlige LCA-beregninger. Derudover arbejder vi med bæredygtighed både via DGNB-certificeringer, Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, Svanemærket byggeri, men også helt projektspecifikke bestemte bæredygtigheds-fokuspunkter.
Du vil være med til at løse en lang række af disse opgaver og vil blive tilkoblet et projekt, hvor du vil få mere grundlæggende kendskab til den bæredygtige profil. Derudover vil du arbejde med LCA-beregninger og bistå andre projekter på mere overordnet plan.
Dine arbejdsopgaver løses i tæt samarbejde med Bæredygtigheds-teamet, BIM-eksperter og projektgrupper, som alle har projekter med særlig bæredygtigheds- og LCA-fokus. Der bliver både hands-on beregninger af vores projekter og udvikling af værktøjer/database-behandling, som bliver bærende for AARTs arbejde med integreret design med livscyklusanalyser som beslutningsgrundlag i vores projekter.
En af nøglerne til din succes er, at du har forståelse for arkitektfaget, herunder hvilke bindinger og ønsker, der ligger i at udforme projekter i både den tidlige fase og i under projekteringen. Du har derfor erfaring fra faget og/eller en relevant uddannelsesbaggrund og er nysgerrig og lyttende i din tilgang.
I teamet er vi erfarne bæredygtighedsspecialister, der løbende giver dig konstruktiv feedback på dit arbejde. Du får tilknyttet en fast mentor, der understøtter både din faglige og personlige udvikling under praktikken. Undervejs vil du også deltage i møder med samarbejdspartnere, interne efteruddannelsesaktiviteter og sociale arrangementer, der giver dig yderligere erfaring med faget i et fagligt inspirerende og udviklende miljø.
Dine styrker:
Brænder for Bæredygtighed
Nysgerrig og lyttende i din tilgang
Kendskab til Revit, Rhino og/eller Sketchup
Kendskab til genbrugsmaterialer og biogene materialer
Arbejder struktureret og er pædagogisk i din formidling af resultater
Endelig er det en klar fordel, hvis du har arbejdet med LCA-beregninger på studiet og/eller DGNB-dokumentation
Hos AART tager vi godt imod dig fra første dag og giver dig de bedste muligheder for at styrke dine kompetencer, så du bliver klædt på til din fremtidige karriere.
Vi holder samtaler løbende - så søg med det samme - vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen!
Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically
Share with Friends!