Find Your Next Job
Børnehandicap Søger Fagligt Engagerede Medarbejdere Til Deltidsopgaver Med Handicappede Børn, Unge Og Deres Familier.
Posted on April 21, 2026
- D85, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Part Time
Tailor Your Resume for this Job
Er du uddannet pædagog eller har du anden erfaring med ADHD, autisme samt fysiske handicaps? Og kan du skabe trygge og forudsigelige rammer for handicappede børn og unge og deres familier?
Om opgaverne:
I Faxe kommune er der i øjeblikket flere børn og unge med synlige og usynlige handicaps, som har brug for en empatisk og rummelig voksen, som kan løse opgaver af forskellig karakter. Eksempelvis samvær med barnet/den unge til forældrene kommer hjem fra arbejde, til at være sammen med barnet den unge således at forældrene kan lave aktiviteter sammen med familiens andre børn. Opgaverne varierer i omfang fra et par timer om dagen til mere tidskrævende opgaver. Nogle opgaver kræver en pædagogisk uddannelse, andre opgaver kan løses af ufaglærte medarbejdere. En vigtig del af opgaven er, at kommunikere og lave aftaler med børnenes og de unges forældre. Opgaven foregår ofte i familiens hjem
Om dig
Vi leder efter en faglærte eller ufaglærte medarbejdere med erfaring inden for ADHD, autisme og i nogle tilfælde fysiske handicaps, Du er skarp til at aflæse og forstå børnenes udfordringer og kan skabe faste rammer.
Om os:
Børnehandicapteamet består af 12 børn- og ungerådgivere, 1 administrativ medarbejder og 1 leder, som sammen arbejder for at skabe en struktureret faglig ramme. Derudover har vi tilknyttet en jurist. Vi er et team i udvikling med store ambitioner i forhold til at sikre fokus på helhedsløsninger for børnene og deres forældre - og en stabil og rettidig drift.
Vi er et team, hvor vi prioriterer tryghed og hvor faglig sparring prioriteres højt.
Vi er et fællesskab som prioriterer det sociale, og griner ofte sammen. Det betyder at vi prioriterer en kop formiddagskaffe og fælles frokost. Teamtrivsel er vigtig for os, da det smitter af på vores arbejde, vi har derfor en uformel tone, skør humor og en ærlig omgangstone. Vi er en skøn blanding af rådgivere, som har været i teamet i mange år og rådgivere som er nye i faget.
I Faxe kommune hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Vi stræber efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger.
Arbejdstid:
Varierende i tid – de fleste opgaver er f.eks,8 timer om ugen, men kan også være af større eller mindre omfang.
Vi tilbyder:
Du bliver forankret i Børne-handicapteamet i Faxe kommune og sparrer med familien og børne- og ungerådgiveren som er ansvarlig for Familiens sag.
Vil du være vores nye kollega?
Hvis du vil vide mere om stillingerne kan du kontakte konstitueret afdelingsleder for Handicapteamet, Steen Bager på telefon 2341 0426 eller Børne- og ungerådgiver, Marianne Frederiksen på telefon 23418677 Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en uforpligtende kop kaffe inden du søger. Giv et kald. Så får vi det til at ske!
Løn og ansættelsesvilkår:
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Børne og straffeattest indhentes inden ansættelse.
Ansøgningsfrist
Søndag den 10.5.26
Om jobbet
StillingsbetegnelseBørnehandicap søger fagligt engagerede medarbejdere til deltidsopgaver med handicappede børn, unge og deres familier.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!