Find Your Next Job

Børnehaveklasseleder Og Pædagog Til Gruppeordning På Karise Skole – En Del Af 5-Kløverskolerne

Posted on April 9, 2026

  • D85, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Børnehaveklasseleder Og Pædagog Til Gruppeordning På Karise Skole – En Del Af 5-Kløverskolerne job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Til nyt gruppeordningstilbud på Karise Skole søges innovative og dygtige medarbejdere. Vi søger en børnehaveklasseleder og en pædagog til Karise Skolens nye gruppeordning.

Karise Skole er en del af Faxe Kommunes distriktsskole; 5-Kløverskolerne.

Den 1. august åbner vi dørene op for en ny gruppeordning for skolestartere i 0. klasse, med op til 8 elever, og det rigtige team er afgørende for, at vi får en god start. Derfor søger vi dygtige og engagerede medarbejdere pr. 1. juni, der vil være med til at forme tilbuddet fra bunden – med alt fra indretning til metoder og det daglige samspil med børnene.

Om os
I august åbner vi et nyt, mindre specialtilbud for børn med særlige behov. Vi har en stærk faglig vision og søger dygtige medarbejdere, der vil være med til at skabe et læringsmiljø præget af struktur, forudsigelighed og specialiserede læringsmetoder – altid med børnenes behov i centrum. Alle eleverne er skolestartere.

Som medarbejder bliver du medansvarlig for udviklingen af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder systematisk med elevernes trivsel og udvikling.

Vi søger dig, der…

… har en stærk faglig profil og erfaring med at arbejde specialpædagogisk. Du trives i et tværprofessionelt miljø, og ser værdien i tæt samarbejde mellem børnehaveklasseleder, pædagoger og lærere – herunder også samarbejde med forældre, PPR og Børn og Unge.

Du er god til at skabe struktur og forudsigelighed for eleverne, og har en anerkendende tilgang, hvor visualisering og individuelle læringsstrategier spiller en central rolle. Samtidig har du lyst til at udvikle dine kompetencer i et ambitiøst forløb, hvor vi sammen skaber fremtidens pædagogiske metoder.

Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at være med fra start i opbygningen af en ny gruppeordning
  • Et tæt teamsamarbejde med høj grad af faglig sparring
  • En arbejdsplads hvor din viden og erfaring er afgørende for udviklingen af tilbuddet
  • En engageret ledelse, der bakker op om faglig udvikling

Vi søger medarbejdere til funktionerne som børnehaveklasseleder og pædagog, og når starter i juni, bliver du en del af opstartsfasen, hvor vi sammen udvikler fundamentet for den kommende gruppeordning. Vi bruger tiden på at forme et stærkt team, udvikle vores fælles faglige tilgang og indrette rammerne, så de understøtter børnene bedst muligt. Når august kommer, står vi klar – med en fælles retning, et solidt samarbejde og et inspirerende læringsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er d. 26. april 2026.

Der vil være samtaler den 28. april 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Karen Julie Hansen, Leder af Børn i Fællesskaber på tlf.nr. 24991389

Nikolai Høg Schou, afdelingsleder Karise Skole/viceskoleleder for 5-Kløverskolerne på tlf.nr. 24454373.


Om jobbet

Stillingsbetegnelse
Børnehaveklasseleder og pædagog til gruppeordning på Karise Skole – en del af 5-Kløverskolerne
Afdeling
5-kløverskolerne - Karise Skole
Ugentlig arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
26-04-2026
Ansættelsessamtaler
28-04-2026
Kategori
Undervisning, Pædagogik, Børn og Unge



Kontakt
Nikolai Høg Schou
Afd. leder
24454374

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!