Find Your Next Job
Børnehuset Nysgerrium - Brænder Du For Leg, Børnefællesskaber Og Inspirerende Pædagogiske Læringsmiljøer? .
Posted on July 13, 2026
- Middelfart, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Vil du være med til at skabe det bedste børneliv og gode børnefællesskaber, med et stærkt fokus på børnenes læringsmiljø?
Børnehuset Nysgerrium søger en pædagog til vuggestuegruppen.
Den ledige stilling vil være en fast stilling på vuggestuegruppen til besættelse hurtigst muligt eller 01.10.2026.
Børnehuset Nysgerrium er et integreret dagtilbud med børn i alderen 0-6 år, fordelt på 3 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper.
Vi lægger vægt på vores kerneværdier, som er faglighed, fællesskab, nysgerrighed og generøsitet. Anerkendende pædagogik og de inkluderende børnefællesskaber er grundlaget for vores pædagogiske arbejde. I øjeblikket arbejdes der desuden med at se på egen pædagogisk praksis gennem sparring og handleplaner for personlig udvikling og udvikling i teams.
Vi har et stærkt fokus på at arbejde med børnenes læringsmiljø. Det gør vi bl.a. ved at arbejde med overordnede temaer der understøtter læreplanstemaerne, have en tydelig tilgang for at arbejde med sprog, med fokusord der passer til vores temabaserede arbejde. Samtidig er en del af arbejdet med læringsmiljøet også at arbejde med de fysiske rammer i vores dagtilbud. Vi har påbegyndt en proces hvor vi tager udgangspunkt i KIDS materialet til at understøtte det igangværende pædagogiske arbejde, og fortsætte vores fagligt stærke udvikling, og skabe det gode børneliv.
Du bliver en aktiv medspiller i processerne, blandt andet på pædagogiske personalemøder og i teams. Vi er ét helt børnehus, og vi bidrager på tværs, så vores ressourcer kommer hen, hvor børnene har behov for det.
Du finder børnehuset Nysgerrium i midtbyen af Middelfart, tæt på station og offentlig trafik, og vi har let adgang til udeliv, natur og kulturliv.
I Børnehuset Nysgerrium søger vi en pædagog på mellem 32 til 37 timer til vores fantastiske børnehus. Du skal være indstillet på, at ”følge” med rundt i børnehuset for en stund, eller rykke i en anden gruppe, hvis der er brug for dig der.
Vi er klar til at tilbyde dig:
Dejlige og nysgerrige børn
Et godt kollegafælleskab, hvor vi løser kerneopgaven i fællesskab og i samarbejde med ledelsen
Fagligt stolte og udviklingsorienteret
Vi hjælper hinanden, særligt, hvis noget er svært
Et Børnehus med god stemning og en personalegruppe med god humor.
En forældrebestyrelse som støtter og bakker op
Sparring med leder
Sparring med kolleger deriblandt 2 specialpædagoger
Vi er smilende og imødekommende og hilser på alle på vores vej
Som pædagog i Børnehuset Nysgerrium får du gode muligheder for at være aktiv sammen med børnene, da vores udeliv, både på legepladsen – og i vores attraktive nærmiljø lægger op til bevægelse. Du bliver en del af et fællesskab som brænder for faglighed, fællesskab og nysgerrighed. Vi værdsætter, at voksne er nærværende i samspillet med børnene, og aktivt deltager i lege og aktiviteter. Vi er glade for at udvikle os i fællesskab, og det gør vi bla. ved, at tage godt imod nye pædagogiske tiltag og søge viden om ny forskning, som vi sammen kan reflektere over i vores pædagogiske praksis.
I Middelfart kommune arbejder vi på 0-18 års-området ud fra visionen ”fra Middelfartbarn til verdensborger”. Vores fælles mission er at skabe livsduelige børn, som bliver rustet til den verden, som de er en del af, både i det lille og det store fællesskab.
Du kan læse mere om Nysgerrium på vores hjemmeside:
https://boernehusetnysgerrium.aula.dk/
Vi tilbyder interesserede ansøgere at komme på besøg til et åbent hus-arrangement mandag d. 10.08.2026 i tidsrummet fra kl. 17.00-18.00.
Ansøgningsfristen er den 13.08.2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19.08.2026 fra kl.15.00.
Du er velkommen til at kontakte leder Lisbeth Andsager Madsen, hvis du har spørgsmål på telefonnr. 30 68 61 55 eller pædagogisk leder Tina Nielsen på telefonnr. 40 31 51 22.
Løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter den gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Der indhentes børne- og straffeattest.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!