Find Your Next Job

Børnerådgiver Til Specialafdelingen

Posted on Dec. 17, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Børnerådgiver Til Specialafdelingen

Tailor Your Resume for this Job


Er du en engageret og empatisk socialrådgiver, der ønsker at arbejde med børn og familier i en meningsfuld og udfordrende stilling? Har du samtidig interesse for og erfaring med sociale foranstaltninger, ydelser og økonomisk støtte? Så har du nu chancen for at blive en del af et ambitiøst og fagligt stærkt fællesskab, hvor vi arbejder for at skabe de bedste muligheder for børn med særlige behov.


Børnerådgivere til Børn og Familierådgivningen

Er du klar til at gøre en forskel? Bliv en del af vores dedikerede teams, som Børnerådgiver for Specialområdet. Vi søger børnerådgivere med kompetencer inden for specialområdet til faste stillinger med opstart den 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.

Om os

Vi er i fuld gang med et etablerer to nye teams, hvor vi samler sagsbehandlingen, så de familier som både modtager kompenserende ydelse og støttende indsats, fremover kun har én børnerådgiver. Formålet er, at vores familier oplever en koordineret, sammenhængende og helhedsorienteret sagsbehandling.

Vi er en del af Familie- og Forebyggelsesafdelingen i Børn- og Ungeforvaltningen, hvor vi sammen arbejder på at skabe stærke, trivselsfremmende rammer for børn og unge. Vi prioriterer både faglighed, samarbejde og trivsel – for både børnene og vores medarbejdere.

Om jobbet

Som børnerådgiver hos os, vil du få en central rolle i at gøre en forskel for familier med børn med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse, der har brug for støtte – både i form af vejledning og konkrete ydelser. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
  • At give råd og vejledning til familier med børn, der har nedsat funktionsniveau eller indgribende lidelser
  • At fungere som koordinator for familierne og sikre, at de modtager den nødvendige støtte i forhold til barnets behov
  • At træffe afgørelser og følge op på sociale, som økonomiske ydelser efter gældende lovgivning
  • At sikre korrekt og helhedsorienteret sagsbehandling i sager, hvor der er behov for økonomisk støtte, kompensationsydelse, tabt arbejdsfortjeneste m.m.
  • At samarbejde tæt med interne og eksterne aktører – herunder skoler, dagtilbud, sundhedsvæsen for at sikre en sammenhængende indsats

Om dig

Vi søger dig, der er socialrådgiver og har lyst til at arbejde struktureret og med en anerkendende tilgang. Du trives med at arbejde selvstændigt og samtidig som en del af et stærkt fagligt fællesskab. Vi ser gerne, at du:
  • Har en uddannelse som socialrådgiver
  • Har erfaring med eller interesse for arbejdet med børn med nedsat funktionsniveau
  • Arbejder struktureret og har en nysgerrig tilgang til arbejdet
  • Er stærk i både skriftlig og mundtlig formidling
  • Har evnen til at finde den rette balance mellem faglighed og økonomistyring.
  • Er engageret i at gøre en forskel og arbejde med både børnene og deres familier på en empatisk og professionel måde

Vi tilbyder

Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater – for både børnene og vores medarbejdere. Hos os får du:
  • En meningsfuld stilling, hvor du virkelig kan gøre en forskel for børn og familier
  • Mulighed for at arbejde med både rådgivning og myndighedsopgaver inden for sociale ydelser
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra
  • Et engageret og støttende team, hvor trivsel og sammenhold er i fokus.
  • Et grundigt introforløb tilpasset dine behov
  • Regelmæssig supervision og faglig sparring
  • En arbejdsplads med høje ambitioner, hvor du kan være stolt af dit arbejde og dine kolleger

Bliv en del af noget større

Vi ønsker, at du som ansat føler dig værdsat og har mulighed for at udnytte dine kompetencer til fulde. Vores ledelse er lyttende, inddragende og støttende, så du kan udvikle dig og få den opbakning, du behøver for at trives i din rolle. Hos os er vi ikke bange for forandringer – vi ser dem som muligheder for at blive bedre og gøre en endnu større forskel for de børn og familier, vi hjælper.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingerne er på 37 timer om ugen, med start den 1. marts 2026 eller hurtigst muligt.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Camilla Aagaard på 40 12 36 53 eller Karina Conway på 21 12 75 84.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er den 21. januar 2026 og samtaler vil blive afholdt den 26. januar 2026. Ansættelsesudvalget består af leder, tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentant.

Adresse:
Børn og Familierådgivningen
Tolderlundsvej 3, 5000 Odense

Vi glæder os til at høre fra dig og få dig med på holdet, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for børns trivsel, læring og udvikling!

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
21-01-2026
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
01-03-2026
Kontaktperson
Camilla Aagaard
40 12 36 52

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!