Find Your Next Job

Barselsvikar I Administrationen Ved Retten I Hillerød - Information Og Notar

Posted on Sept. 26, 2025

  • Part Time

Barselsvikar I Administrationen Ved Retten I Hillerød - Information Og Notar

Tailor Your Resume for this Job


Ledigt barselsvikariat som kontormedarbejder på 30 timer med tiltrædelse 1. december 2025. Stillingen er tidsbegrænset og løber til udgangen af maj 2026 (der kan være mulighed for forlængelse).

Hvem søger vi?

Vi søger en udadvendt person med lyst til at passe vores information og til at have opgaven som notar. Vi forventer, at du har en positiv og fleksibel tilgang til arbejdsopgaverne og med lyst til at være konstruktive medspillere i vores team af dygtige og engagerede medarbejdere. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at være frontperson i en information/reception, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har viljen til at lære. Vi lægger stor vægt på god trivsel og forventer, at du også vil bidrage til denne.

Hvad skal du lave?

Du bliver ansat med hele retten som ansættelsesområde. I første omgang søger vi en medarbejder til betjening af vores information, hvor der er mange henvendelser både fysisk og telefonisk fra borgere og professionelle samarbejdspartnere. Du skal evne at få alle til at føle sig velkomne og godt behandlet.

En anden hovedopgave du vil få, er opgaven som notar. Som notar hjælper du mennesker med at få styr på vigtige papirer. Du bekræfter underskrifter, påtegner dokumenter som testamenter og fremtidsfuldmagter, og hjælper borgere og virksomheden med dokumenter til brug i udlandet. Du møder folk i alle livssituationer og gør en forskel ved at skabe tryghed og klarhed. Du vil få en grundig oplæring i opgaven, før du skal løse den selv.

Du vil også kunne få lettere sagsbehandlingsopgaver, der kan løses, mens du passer informationen.

Vi forventer, at du varetager stillingen med stor selvstændighed med tæt sparring fra dine kollegaer, der altid er klar til at hjælpe.

Vores krav til dig

Vi forventer, at du har erfaring med selvstændigt administrativt arbejde.

Vi forventer også, at du

  • er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.
  • kan indgå i et travlt team med ansvar og godt humør.
  • kan optræde venligt og myndigt, også når du møder borgere i pressede situationer.
  • kan engagere dig og lære nyt.
  • har flair og interesse for IT.
  • er godt til at samarbejde på tværs af faggrupper og bidrage til en god trivsel.

Vi tilbyder

* Selvstændig opgaveløsning * spændende og varieret arbejde * et godt arbejdsmiljø blandt gode kollegaer *

Hvem er vi?

Vi er ca 60 medarbejdere fordelt på jurister, kontormedarbejdere, studerende og servicevagter. Vi har til huse i en meget flot bygning med velindrettede lokaler centralt i Hillerød – kun få minutters gang fra stationen. Vi har en rigtig god stemning på arbejdspladsen, og vi lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Vi arbejder også målrettet med kvalitet og service, og det er en del af vores værdier, at vi er åbne for forandring og udvikling.

Hvordan er lønnen?

Stillingen besættes i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere.

Stillingen besættes som assistent eller retsassistent.

Lønnen for en assisent er 27.501,83 kr. + 16 pct. i pension pr. måned.
Lønnen for en retsassistent er 29.371,50 kr. + 16 pct. i pension pr. måned.

Hvad skal du gøre?

Stillingen søges online via domstolenes hjemmeside.


senest den 13. oktober 2025.

.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. og 17. oktober 2025.

Hvis du har spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Stine Lund Thirsgaard på tlf 47338719 eller på mail sit@domstol.dk eller administrationschef Kirsten Granhøj på tlf. 47338752 eller på mail kigr@domstol.dk


Danmarks Domstole er den tredje statsmagt og dermed uafhængig af politiske interesser. Vi værner om vores demokrati, retssamfund og den enkeltes retssikkerhed. Domstolene pålægger straf og afgør tvister mellem personer, virksomheder og myndigheder. Det er også domstolene, der afgør fogedsager og skiftesager samt står for tinglysning af rettigheder. Danmarks Domstole består af Højesteret, to landsretter, Sø‐og Handelsretten, Tinglysningsretten og 24 byretter. Hertil kommer retsvæsenet på Færøerne og i Grønland, Procesbevillingsnævnet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Domstolsstyrelsen. Vi beskæftiger i alt ca. 2.400 medarbejdere. Vores værdier er ansvarlighed, respektfuld behandling, troværdighed samt åbenhed og lydhørhed.


Ansøgningsfrist
13-10-2025
Stillingskategori
Kontor og administration
Ansættelsessted
Retten i Hillerød


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!