Find Your Next Job

Barselsvikariat Til Flexbostøtten

Posted on Sept. 5, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Barselsvikariat Til Flexbostøtten

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Fagligt stærk kollega søges til Flexbostøtten - hvor høj faglighed, indflydelse og fællesskab går hånd i hånd. Vil du være en del af et erfarent team, hvor du både har indflydelse på din arbejdsdag og mulighed for faglig udvikling - og hvor vi gør en reel forskel for mennesker med komplekse psykiatriske problemstillinger? Så er det nu, du skal læse videre.


Vi søger en ny kollega til et barselsvikariat på 37 timer ugentligt fra den 1 november 2025. Du kan være sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver, pædagog eller social- og sundhedsassistent - det vigtigste er, at du har psykiatrisk erfaring og lyst til at bruge din faglighed i et dynamisk og meningsfuldt arbejde.

Hvem er vi?

Flexbostøtten er en del af Forløb Sindslidelse under Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune. Vi støtter borgere med svær, længerevarende sindslidelse og komplekse problemstillinger i eget hjem – ofte i kombination med somatisk sygdom, hjerneskade og/eller sociale udfordringer.

Borgerne har brug for tæt og kvalificeret støtte for at kunne fastholde hverdagen i egen bolig - og det er netop dét, vi gør: med udgangspunkt i en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang.

Vi er et engageret team med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med en høj grad af medbestemmelse, et skarpt fagligt fokus og kontinuerlig udvikling.

Om jobbet

Som medarbejder i Flexbostøtten bliver du tilknyttet flere miniteams omkring 5-7 borgere, hvor du er koordinator for 1-2 af disse og har ansvaret for at planlægge og evaluere forløbene i tæt samarbejde med både borger og team. Du vil komme til at indgå i et fagligt stærkt samarbejde, men skal også kunne arbejde selvstændigt og træffe beslutninger i situationer, hvor der ikke altid er en færdig løsning.

Opgaverne spænder vidt fra relationsarbejde og motivationssamtaler til hjælp med struktur i hverdagen, samarbejde med netværk og dokumentation. Vi planlægger den kommende uges opgaver i fællesskab og løser dem individuelt – typisk på elcykel rundt i byen. Du får derudover mobil og iPad stillet til rådighed.

Arbejdstiden er dag- og aftenvagter i tidsrummet 8-21 samt søndagsvagter fra 14-21. Forvent 1-2 aftenvagter om ugen, arbejde hver 8. søndag og 2-3 helligdage om året. Vi er selvdækkende ved ferie og sygdom.

Om dig

Vi søger en kollega, der:
  • Har en relevant faglig baggrund og psykiatrisk erfaring
  • Kan balancere teamsamarbejde med selvstændighed og beslutningsdygtighed
  • Trives i et uforudsigeligt arbejdsmiljø og arbejder konfliktnedtrappende
  • Har relevante rehabiliteringskompetencer og en anerkendende, motiverende tilgang
  • Har lyst til at tage ansvar for koordinering og samarbejde med netværk og aktører
  • Kan reflektere over egen praksis og bidrage til faglig udvikling
  • Er skriftligt velfunderet og vant til at dokumentere skarpt og velformuleret
  • Cykler i arbejdstiden (det er en del af jobbet)
Har du specifikke kompetencer udover ovenstående, som kan være til gavn for borgerne i Flexbostøtten, så fortæl os gerne om dette i din ansøgning eller CV. I teamet er der på nuværende tidspunkt blandt andet kompetencer inden for sanseintegration og sensorisk profil, Åben Dialog, seksualvejledning, stemmehøring, NADA, MI, relationel koordinering og neuropædagogik.

Vi tilbyder dig

  • Et fagligt miljø med høj trivsel og stærk kollegial opbakning
  • Supervision og sparring – både internt og eksternt
  • En mentorordning, så du får en god start
  • Et introduktionsprogram, tilpasset din erfaring og faglighed
  • Temadage og faglige oplæg i løbet af året
  • En arbejdsplads med høj social kapital, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt sammen
Du bliver en del af Flexbostøtten, men også af et større praksisfællesskab sammen med Vista Balboa, Vista Hus og Sociale Viceværter – med fælles ledelse og samarbejde på tværs. Vi holder til centralt i Absalonsgade.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og din faglige organisation.

Er du nysgerrig?

Ring og få en uforpligtende snak med rehabiliteringsleder Anne Brunse Vaaben på 40 41 57 44 eller assisterende rehabiliteringsleder Thomas Lund Larsen på 51 70 84 03

Det praktiske

Ansøgningsfrist er den 19. september 2025. Samtaler afholdes den 22. september 2025.

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
19-09-2025
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Vikariat
Tiltrædelse
1. november 2025
Kontaktperson
Anne Brunse Vaaben
40 41 57 44

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!