Find Your Next Job

Barselsvikariat Til Myndighedsteam På Det Specialiserede Voksenområde

Posted on April 6, 2026

  • Full Time

Barselsvikariat Til Myndighedsteam På Det Specialiserede Voksenområde job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Solrød Kommune søger en erfaren socialrådgiver eller socialformidler til et barselvikariat i Social Service. Så motiveres du af at gøre en forskel for borgere med funktionsnedsættelser, rusmiddelproblematikker og sociale udfordringer? Og har du lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor borgerens ønsker, håb og drømme er i centrum? Så er det måske dig, vi søger.

Om jobbet
I Social Service arbejder vi med myndighedsopgaver på det specialiserede voksenområde. Vi visiterer til følgende af Servicelovens paragraffer: §§ 82 a og b, 85, 96-98, 100-104, 107-110, og sidder altså med mange forskelligartede opgaver. Fælles for størstedelen af vores arbejde er dog, at vi arbejder med Voksenudredningsmetoden (VUM).

Dine primære opgaver vil bl.a. være at:

  • Oplyse og behandle sager ved hjælp af Voksenudredningsmetoden
  • Træffe afgørelse og visitere til indsatser efter ovenstående paragraffer
  • Følge op på forløb og sikre kvalitet i indsatsen
  • Samarbejde tæt med borgere og pårørende, samt interne og eksterne aktører

Vi tilbyder:

  • Et stærkt team med engagerede kolleger, hvor den faglige sparring vægtes højt
  • En kultur med fokus på udvikling og læring, og hvor der er plads til nysgerrighed og refleksion
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel tone
  • Fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og fleksibel fredag
  • Løbende faglig udvikling og fast supervision

Du er den rette, hvis du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, eller på anden vis har tilegnet dig relevante kvalifikationer
  • Har erfaring med Voksenudredningsmetoden og nogle af ovenstående paragraffer
  • Er skriftligt stærk og trives med administrativt arbejde og en omskiftelig hverdag
  • Vægter samarbejdet med borgeren højt og forstår at kommunikere anerkendende og tydeligt
  • Trives i et team, der nyder at sparre i hverdagen og spille hinanden gode
  • Er nysgerrig, løsningsorienteret og inddragende i samarbejde med borgere og kolleger
  • Har interesse for - og gerne erfaring med - handicap-, psykiatri- eller rusmiddelområdet

Om os
Du vil blive del af et team på i alt 9 sagsbehandlere, der vægter ordentlighed højt, både over for hinanden og over for borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Vi er et team, der sparrer meget med hinanden i hverdagen og som går op i, at det skal være rart at gå på arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter Dansk Socialrådgiver- eller HK-overenskomsten. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 6. maj 2026. Der afholdes samtaler onsdag den 13. maj 2026. Stillingen ønskes besat senest den 1. juli 2026.

Hvis du vil vide mere
Er du nysgerrig på stillingen, hverdagen eller teamet, er du velkommen til at kontakte teamleder,
Maddie Hemmingsen, på telefon 56 18 21 27 eller på mail mhe@solrod.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.


Frist:
06/05/2026, 16:59
Ugentlig arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Vikariat
Afdeling:
Center for Borgerservice, Job og Social
Kontaktperson:
Madeleine Thun Hemmingsen
Socialrådgiver
56182127
mhe@solrod.dk

Ansættelsessamtaler:
13. maj
Jobkategori:
Administration, Sagsbehandling


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!