Find Your Next Job

Beskæftigelsesfaglig Socialrådgiver Til Job Og Udvikling

Posted on July 29, 2025

  • Full Time

Beskæftigelsesfaglig Socialrådgiver Til Job Og Udvikling

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Beskæftigelsesfaglig socialrådgiver til Job og Udvikling, Jobcenter Favrskov
Brænder du for at hjælpe borgere, der står længst fra arbejdsmarkedet, i job eller uddannelse? Har du erfaring med beskæftigelsesrettede indsatser, og lyst til at arbejde med borgere, der har komplekse udfordringer? Kan du hurtigt skabe overblik og koordinere indsatser på tværs af forskellige fagområder for at skabe resultater? Så kan denne stilling være noget for dig.

Jobcenter Favrskov søger en koordinerende sagsbehandler til borgere, som i varierende grad står på kanten af arbejdsmarkedet. I dialog med borgeren får du ansvar for at igangsætte indsatser der understøtter udviklingen af deres arbejdsevne. Vi arbejder aktivt med at inddrage borgerne, så de får mulighed for at tage ejerskab over deres forløb i jobcenteret. Du skal løbende justere indsatserne alt efter borgerens situation og behov, så de understøtter målet om job eller uddannelse.

I Job og Udvikling hjælper vi borgerne hurtigt i gang med virksomhedsrettede indsatser, parallelt med at vi tilbyder støttende sociale og sundhedsmæssige indsatser. Målet er at skabe meningsfuld progression, så borgerne får mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi arbejder også på, at borgerne får løn for arbejdet, når det skaber værdi på arbejdspladsen.

Samarbejdet mellem sagsbehandler og jobkonsulent er tæt, og har blandt andet til formål at skabe det rette match mellem borgernes kompetencer og virksomhedernes behov, og der følges i fællesskab løbende op på borgerens progression.

Stillingen er forankret i Job og Udvikling, som er afdelingen for fleksjob, integration, kontanthjælp, ressourceforløb, pension og det rehabiliterende team. Aktuelt er stillingen en del af ressourceforløbsteamet, som består af 5 sagsbehandlere, 3 ydelsessagsbehandlere, 2 jobkonsulenter, 2 faglige koordinatorer og 1 afdelingsleder. På sigt må det forventes, at man også kommer til at arbejde med borgere på kontanthjælp.

Dine opgaver:
  • Afholde jobsamtaler med borger og varetage sagsbehandlingen for borgere på din sagsstamme.
  • Tilrettelægge og iværksætte en tværfaglig, helhedsorienteret progressionsplan i samarbejde med borgeren.
  • Koordinere og følge op på borgerens indsatser på tværs af fagområder.
  • Forberede sager til rehabiliteringsteamet.
  • Styrke borgerens digitale kompetencer fx. oprettelse af jobnet-cv, selvbooking af jobsamtaler mm.
  • Bidrage til vidensdeling og sparring i afdelingen, samt deltage i udviklingstiltag.

Dine kvalifikationer:
  • Relevant beskæftigelsesfaglig eller socialfaglig baggrund fx socialrådgiver eller socialformidler.
  • Erfaring med myndighedsopgaver og kendskab til LAB- og LAS-lovgivningen.
  • En anerkendende og motiverende tilgang til arbejdet med borgerne.
  • Evnen til at identificere ressourcer og udviklingspotentialer.
  • Stærke kommunikationskompetencer, både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder:
  • Et selvstændigt job med brede samarbejdsflader internt og eksternt.
  • Et introduktionsprogram med løbende oplæring og sparring.
  • Supervision og mulighed for faglig sparring med sundhedskoordinator, psykiater, psykolog og fysioterapeut.
  • Et engageret, fagligt stærkt team, der lægger vægt på godt humør, sparring og tæt samarbejde.
  • En velfungerende organisation med et godt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast fuldtidsstilling 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst (DS eller HK). Lønnen fastsættes efter principperne om Ny løn.

Ansøgningsfrist
Søndag 17. august 2025.

Ansættelsesproces / ansættelsessamtale
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag og torsdag 20 og 21. august 2026.
Forventet ansættelsesdato er 1. oktober 2025 eller snarest muligt derefter.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Job og Udvikling Laila Brandt Dyrbye, mail ldyr@favrskov.dk eller tlf. nr. 89 64 42 65 / 23 48 18 35.

Søg jobbet
Vi beder dig sende ansøgning vedlagt CV og relevante bilag via linket.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk


Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!