Find Your Next Job

Bi Udviklere Og Data Engineers Til Stort Dataplatformsprojekt Til Gavn For Hele Staten

Posted on July 8, 2025

  • Full Time

Bi Udviklere Og Data Engineers Til Stort Dataplatformsprojekt Til Gavn For Hele Staten

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Er du passioneret omkring data og BI, og har du erfaring med store udviklingsprojekter? Vil du være med til at forme fremtidens fællesstatslige dataplatform og skabe effektive og skalerbare analyse- og rapporteringsløsninger til hele staten? Vi søger dygtige og innovative BI udviklere og data engineers til Økonomistyrelsens fællesstatslige BI kontor, og vi vil have dig med på holdet, som drømmer om at arbejde med moderne teknologi og komplekse datasæt i skala.

Om stillingen Hos Økonomistyrelsen udvikler og driver vi centrale løsninger, der understøtter effektiv drift af statens institutioner. Det er også tilfældet i Kontor for Statens BI, hvor vi leverer letforståelige data til rapportering og analyse i regi af vores fællesstatslige dataunivers, Statens BI. Vi har ansvar for fire forskellige løsninger, som blandt andet understøtter institutionernes økonomistyring, de centrale overenskomstforhandlinger, compliance på de statslige indkøbsaftaler samt udarbejdelsen af statsregnskabet.

Vi er i gang med at udvikle vores portefølje til næste niveau. Med projektet Statens BI 2.0 tager vi hul på en ambitiøs modernisering, hvor vi vil skabe en sammenhængende dataplatform baseret på standardiserede datadomæner, automatiserede pipelines og en skalerbar løsningsarkitektur baseret på infrastructure-as-code, så den nye platform kan understøtte vores kunders mange forskelligartede behov.

Om dig Vi søger derfor dygtige data engineers og BI-udviklere, som kan hjælpe os med opgaven, som mestrer hele datafødekæden. Vi søger medarbejdere, som er ivrige efter at udvikle værdiskabende løsninger med forretningskritiske data.

Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start, og vi vil derfor også sørge for, at du får en grundig onboarding såvel som relevante kurser og certificeringer i din tid i projektet.

Dine ansvarsområder vil inkludere:


  • Design og udvikling af innovative BI-løsninger
  • Optimering af ETL-processer
  • Datamodellering gennem hele kæden
  • Datavarehusudvikling
  • Rapportudvikling i Power BI
Du vil samarbejde tæt med både system- og forretningskontorer på tværs af Økonomistyrelsen. Vi forventer, at du opnår en dyb forståelse for både kildesystemer og forretningsprocesser, da dette er afgørende for at designe en platform, der imødekommer vores brugeres mange forskellige behov.

Vi lægger vægt på, at du:


  • Har erfaring med datavarehusudvikling og datamodellering
  • Kender til principper for moderne lakehouse arkitektur
  • Har relevante certificeringer i avancerede datateknologier
  • Kan kommunikere letforståeligt og effektivt
  • Er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har let til grin og masser af drive, overskud og energi
Et vigtigt succeskriterie i stillingen er din evne til at samarbejde på tværs og medvirke til at forretningens udviklingsambitioner kontinuerligt bliver tænkt skalerbart ind i de løsninger, du bygger. Du kommer desuden til at tilegne dig indgående kendskab til statens administrative processer og forretningsgange for derigennem at kunne udarbejde løsninger, som skaber den nødvendige forretningsmæssige værdi for brugerne.

Om os Hos Kontor for Statens BI får du 25 passionerede og engagerede kolleger, der brænder for data og elsker at udvikle intelligente og værdiskabende løsninger. Vi er en sammentømret enhed af datanørder, hvor høj faglighed går hånd i hånd med højt humør og en afslappet omgangstone. Du vil indgå i et fagligt stærkt kontor af både unge og erfarne udviklere, og du får mulighed for at bidrage til tilblivelsen af en topmoderne fællesstatslig dataplatform i verdensklasse.

Vi tror på, at de bedste resultater opstår i et miljø med plads til både nørderi, kreativitet og humor. Derfor er det vigtigt for os, at du ikke bare bliver en del af teamet – men også får et job med mening, hvor du kan sætte dit præg fra dag ét.

Hos os bliver du udfordret fagligt og understøttet personligt. Vi har fokus på din udvikling, både som udvikler og som menneske. Vi investerer i din udvikling og sørger for, at du bliver klædt ordentligt på til at vokse i rollen.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen til hemmelig i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Vi har adresse på Landgreven 4 i hjertet af København i behagelig gåafstand fra både Kongens Have og Kongens Nytorv metrostation.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Michel Sjøsten på tlf.: 4178 6057/ mail: micsj@oes.dk .

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen”.

Vi skal senest modtage din ansøgning søndag d. 3. august, og forventer at holde samtaler i uge 32-34.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Apply to 500+ LinkedIn Jobs Automatically


Share with Friends!