Find Your Next Job

Biografmedarbejder 20 Timer

Posted on Oct. 10, 2026

  • Part Time

Biografmedarbejder 20 Timer job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Kulturhus Trommen søger en engageret medarbejder til den daglige drift af vores biograf og foyerbar/-kiosk. Du har også ansvaret for værtskabet i foyerområdet, som er hele huset indgang og dermed vores gæsters første indtryk.

Kulturhus Trommen ligger centralt i Hørsholm og er et levende kulturhus med bibliotek, biograf, koncerter, teater, foredrag og fælles foyer. Det betyder, at du bliver en del af et hus med mange forskellige gæster - alt fra børnefamilier og biografgæster til koncertgæster, foreninger og lokale brugere

Vi står midt i en spændende udvikling af Kulturhuset, og herunder en biografens vigtige rolle som kulturelt mødested. Vi søger derfor efter en medarbejder som har lyst og evne til både at være med til at drifte og udvikle biografen.

Biografen er en premierebiograf, hvor vi har 1-3 premierer ugentligt. Der er to sale, hvor vi har filmvisninger hver dag/aften stort set hele året. Arbejdstiden vil derfor primært være eftermiddag og aften samt weekender. Der er tilknyttet timelønnede vikarer, så der er afløsning i nogle weekender og aftener.

Du bliver en del af det hold, der får biografen og foyerområdet til at fungere i hverdagen – med alt fra billetsalg, gæstemodtagelse og klargøring af bar, filmvisninger og at sørge for den gode stemning både før og efter vores arrangementer. Derudover har du idéer til, hvordan vi kan udvikle biografens events og styrke SoMe-delen, med små opslag fra hverdagen.

Du får følgende arbejdsopgaver:

  • Vagter i foyerbaren i biografens åbningstid
  • Igangsætning af film ved hver forevisning
  • Salg af popcorn, sodavand m.m.
  • Oprydning og klargøring mellem hver visning
  • Udvikling af værtskab for huset via foyeren – en flot og indbydende foyer
  • Udvikling og afholdelse af særarrangementer (fødselsdage, firmaevents, særvisninger)
  • PR og markedsføring på f.eks. vores SoMe-platforme
  • Idéer til udvikling af events, produkter og samarbejder med lokalt fokus

Vi lægger stor vægt på, at du har:

  • erfaring med værtskabsrollen f.eks. fra en café, biograf, musiksted, kiosk
  • en naturlig interesse for andre mennesker og er imødekommende
  • en naturlig autoritet omkring dig
  • evner at holde hovedet koldt, når der er 400 publikummer i bygningen
  • flair for at holde orden og sørge for en pæn og imødekommende indretning
  • en grundig, ansvarsbevidst tilgang til opgaverne og kan arbejde selvstændigt
  • erfaring med at bevare overblikket og overholde deadlines
  • en venlig og samarbejdsorienteret tilgang til dine kolleger
  • det fint med, at du også har vagter hvor du kan være alene på vagt.

Vi byder dig velkommen til:

En fast stilling i et dynamisk kulturhus med mange forskellige aktiviteter og mange besøgende, hvor du vil få en alsidig dag med mulighed for at udvikle vores biograf og kulturhusprofil.

Du vil blive en del af en dedikeret personalegruppe som arbejder engageret og tværfagligt. Vi har en uhøjtidelig tone, hjælper hinanden på tværs og prioriterer det kollegiale fællesskab højt. Her bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, gensidig respekt, masser af godt humør i hverdagen og en stor mulighed for at sætte dit præg på vores udvikling med dine idéer.

Tiltrædelse 1. januar.

Ansøgningsfrist: 30. oktober

Ansættelsessamtale: 4 november

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte koordinator Kenneth Pagh på mobil 60 80 40 50 eller Kulturhusleder Eva Rehling på mobil 20 13 56 94


Application due
30-10-2026
Start date
01-01-2027
Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
Eva Rehling
Leder
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
Workplace
Kulturhus Trommen

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!