Find Your Next Job

Bliv Næstkommanderende I Atoc Gruppen - Operativ Flyterminal I Movcon Jmto

Posted on Aug. 20, 2026

  • Full Time

Bliv Næstkommanderende I Atoc Gruppen - Operativ Flyterminal I Movcon Jmto job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du arbejde tæt på flyoperationer i et operativt miljø med højt tempo, ansvar og stærkt fællesskab? Som næstkommanderende i Air Terminal Operation Center (ATOC) ved Movement Control (MOVCON) får du en central rolle i indsættelsen af Forsvarets enheder, internationale operationer og støtte til bl.a. donationer og strategiske transporter. Vi er sidste led, før flyet letter fra Karup – og vi har brug for dig på holdet.


Om os

ATOC er en værnsfælles operativ terminalenhed på Flyvestation Karup under MOVCON i Joint Movement and Transportation Organization (JMTO).

Vi håndterer og servicerer transport- og passagerfly samt deres besætninger og passagerer. Vi står for lastning og losning af gods til lufttransport og sikrer korrekt håndtering af både danske og udenlandske militære og civile fly.

ATOC er en operativ enhed, hvor opgaverne løses, når flyene lander og skal afsted igen. Vi er en mindre specialistgruppe med et stærkt sammenhold, hvor faglighed, ansvar og udvikling af den enkelte er i fokus. Derudover vægter vi fleksibilitet for den enkelte medarbejder og dennes familieliv højt.

Om stillingen

Som næstkommanderende i ATOC Gruppen bliver du en del af en operativ ledelsesstruktur og stedfortræder for gruppeføreren. Du får ansvar for både den daglige drift og for løsningen af akutte operative opgaver i et miljø, hvor tempo og præcision er afgørende.

Stillingen giver dig mulighed for at arbejde tæt på den operative flyveraktivitet og se direkte effekt af din planlægning og ledelse.

Dine primære opgaver

  • Være stedfortræder for gruppeføreren og indgå i den daglige ledelse af ATOC Gruppen.
  • Planlægge, koordinere og gennemføre operative opgaver i forbindelse med lufttransport.
  • Varetage drifts- og hasteopgaver i en operativ flyterminal.
  • Bidrage til planlægning, gennemførelse og kontrol af gruppens opgaveløsning.
  • Støtte uddannelses- og træningsaktiviteter, herunder som instruktør ved APS-uddannelsen.
  • Sikre høj faglig standard i samarbejde med øvrige enheder og samarbejdspartnere.

Som næstkommanderende vil du opleve stor grad af medbestemmelse i opgaveløsningen og mulighed for at præge, hvordan opgaverne løses i praksis.

Vi tilbyder

  • Oplæring til Dispatcher med fokus på håndtering af fly på jorden i samarbejde med tårn og ground handling.
  • Uddannelse i håndtering af fly, passagerer og gods.
  • Uddannelse i regler for farligt gods.
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab med en uformel omgangstone.
  • Frihed under ansvar og stor medbestemmelse i opgaveløsningen.
  • En god balance mellem arbejde og privatliv.
  • Mulighed for internationale opgaver af kortere varighed.

Om dig

Du er sergent fra Hæren, Søværnet eller Flyvevåbnet. Alternativt er du en erfaren overkonstabel eller flyverspecialist, som er i gang med – eller vurderes egnet til – sergentuddannelsen.

Du trives i et operativt miljø, hvor opgaverne varierer, og hvor du skal kunne bevare overblik og handlekraft under pres.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan tage ansvar og udvise lederskab i en operativ ramme.
  • Har gode engelskkundskaber i både skrift og tale.
  • Har overblik og forståelse for komplekse regelsæt.
  • Er fleksibel og kan arbejde på skæve tidspunkter, herunder weekender.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå som leder i en specialistgruppe.
  • Kan håndtere mange opgaver samtidigt og prioritere i en travl hverdag.
  • Er indstillet på at indgå i ATOC dispatch-vagtordning med tilkald ved akutte flyoperationer.

Hvis du har motivationen og viljen, sørger vi for den nødvendige faglige uddannelse.

ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er værnsfælles og kan søges af alle værn.

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer - her

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Jesper B. S. Nielsen på tlf.: 50 86 47 03, e-mail: JMTO-MA-001@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Steen Andersen ved Personelkommandoen mail PKOM-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 4. september 2026 og samtaler forventes afholdt i uge 13/2026.

Stillingen er til besættelse 1. november 2026 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JOINT MOVEMENT AND TRANSPORTATION ORGANISATION

Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, re-deployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.

JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Operativ Støttekommando og er geografisk placeret på Flyvestation Karup. JMTO består af en stab, ARK-projektet samt dispositionsenhed; Movement Control (MOVCON). Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister


Fakta


Application due
04-09-2026


Start date
01-10-2026


Work hours
37 timer


Position category



Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland


Workplace



Contact
Jesper Birch Stengaard Nielsen
Leder
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!