Find Your Next Job

Bogense Kirke Søger En Organist

Posted on Dec. 19, 2024

  • Part Time

Bogense Kirke Søger En Organist
Folkekirken beskæftiger over 12.000 medarbejdere på landsplan, godt hjulpet af flere tusinde frivillige. Det kræver engagerede og kompetente folk inden for både økonomi og kommunikation, kultur, it, håndværk, administration og ledelse.

BOGENSE KIRKE SØGER EN ORGANIST

Bogense Menighedsråd, Bogense Provsti, Fyns Stift
Søger en ORGANIST TIL BOGENSE KIRKE, Kirkestræde 39, 5400 Bogense
Stillingen er på 32 timer og er ledig pr. 1. marts 2025
Bogense Sogn er en del af et firesognspastorat med ca. 5000 borgere, som hører under
Bogense Provsti. Bogense Kirke er den største kirke i Bogense Sogn, som betjenes af to
fuldtids sognepræster og et menighedsråd. Ansættelsessted for den organist, som vi søger,
vil være Bogense Kirke og arbejdsgiver Bogense Menighedsråd.
Menighedsrådet vægter den musiske del af højmessen højt og har derfor et stort ønske om
at bevare det faglige musiske niveau, som kirken har haft igennem mange år. Derfor er det
vigtigt, at vi får ansat en kompetent og engageret organist, der kan varetage opgaverne i
sognet på bedst mulig vis.
Bogense Kirke rummer et historisk orgel, bygget af Marcussen & Søn i 1862 med femten
stemmer. Orglet blev ombygget af Marcussen & Søn i 1942, hvor seks stemmer blev tilføjet,
så det nu har 21 stemmer. Orgelfacaden er udført i en smuk Neo gotisk stil, som bidrager til
kirkens særlige atmosfære.
Udover det imponerende orgel har vi også er stort smukt koncertflygel, der imponerer med
sin fantastiske, klare klang.
Arbejdsopgaver for den kommende organist:
Musikalsk ledsagelse ved gudstjenester og kirkelige handlinger
Musikalsk ledsagelse til gudstjenester på plejehjem og ved forskellige
sognearrangementer
Medvirke ved kirkelige handlinger udenfor det kirkelige rum
Musikalsk bistand i undervisningssituationer (herunder konfirmander, minikonfirmander &
baby salmesang)
Arrangere musik-aktiviteter, musikgudstjenester, sangaftener samt koncerter i kirken og
Teglgården i samarbejde med Menighedsrådet og kirkens aktivitetsudvalg
Vi tilbyder:
  • Et spændende og alsidigt job med en stor kontaktflade både internt og eksternt
  • En velfungerende og dynamisk arbejdsplads med fokus på sparring, fællesskab og
engagement, hvor du vil samarbejde med dygtige kollegaer såsom sognepræster,
kordegn, kirkesanger, kirketjener, kirkegårdsleder og medhjælpere samt vores
fantastiske afløsere, frivillige og et velfungerende menighedsråd
  • Et arbejdsmiljø præget af ordentlighed i både interne og eksterne
samarbejdsrelationer
  • Stor frihed under ansvar til selv at tilrettelægge dit arbejde og din arbejdstid
  • En arbejdsplads med stor musikalsk frihed og plads til kreativitet
Vi ønsker
  • At du behersker både orgel-/og klaverspil på et højt fagligt niveau
  • At du kan spille traditionel og rytmisk kirkemusik på både orgel og klaver
  • At du har koncerterfaring, både som organist og pianist
  • At du har musikalsk erfaring indenfor den traditionelle klassiske kirkemusik og er
åben for at spille et bredere repertoire ved kirkelige handlinger
  • At du er i stand til at videreføre den stærke musikalske tradition, som Bogense Kirke
er kendt for
  • At du brænder for at præge den musikalske udvikling i en fin balance mellem tradition
og fornyelse
Personlige egenskaber
  • Du ønsker at engagere dig i kirken som arbejdsplads og samtidig være en aktiv del
af kirkens dagligdag, bl.a. gennem deltagelse i møder og relevante udvalg
  • Du har blik for betydningen af det gode samarbejde med dine kolleger, præster,
menighedsrådet og vores frivillige
  • Du har et imødekommende & positivt væsen, som gør, at det falder dig naturligt at
samarbejde med borgere fra alle samfundslag i sognet
  • Du trives med at være social og udadvendt
  • Du er god til at strukturere dit eget arbejde og samtidig have mange bolde i luften
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem
Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 –
Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis
kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for
kirkemusikere.
Ansættelse af en konservatorieuddannet organist vil være omfattet af Overenskomst
mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og
Kantor Samfund (DOKS) for organister.
Ansættelse af en kirkemusikskoleuddannet organist vil være omfattet af Overenskomst for
organister mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og
Organistforeningen. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres
tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en
klassificering af stillingen.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr.
(nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til
stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på
1.044,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem
menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk bachelor- eller kandidateksamen (DOKS)
aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. For bacheloruddannede er mellem 320.525,00 kr. –
402.368 kr. årligt (nutidskroner). Lønnen for kandidatuddannede er mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen.
Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner).
Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i
henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt
(nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker
efter anciennitet. Rådighedstillægget udgør årligt 26.281,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste
ved 1 kirke.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens
ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Formand for Menighedsrådet Kjeld Bruun Tlf. 22 37 43 24
Sognepræst Ole F. Hansen Tlf. 40 41 50 38 eller
Kontaktperson for Menighedsrådet Bente Skønnemann Tlf. 5115 8789
Ansøgning med relevante bilag
Du er velkommen til at sende din ansøgning elektronisk på mail til:
Bogense Kirkes Menighedsråd
Att.: Kontaktperson Bente Skønnemann
Mail: kontaktperson@bogensekirke.dk
Eller i brevform til:
Bogense Kirkes Menighedsråd
Att.: Kontaktperson Bente Skønnemann
Stilling: Organist
Teglgårdsvej 1
5400 Bogense
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag den 3. januar klokken 12.00
Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 4.
Menighedsrådet kan oplyse at der vil blive indhentet børne-/& straffeattest, samt
referencer efter behov. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vigtige datoer

Oprettelse: 9. dec. 2024

Ansøgningsfrist: 3. jan. 2025



Kontaktperson



Arbejdsgiver

BOGENSE MENIGHEDSRÅD

Odensevej 76

5400


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!