Find Your Next Job
Botilbud Ryttervej Søger Assisterende Leder, Der Mestrer Relationer, Faglighed Og Det Professionelle Samarbejde
Posted on May 14, 2026
- Svendborg, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
I Svendborg Kommune prioriterer den politiske ledelse kvaliteten i ledelse og rammerne omkring denne. Derfor søger vi en assisterende leder, der sammen med afdelingslederen vil udgøre vores kommende ledelsesteam. Kan du skabe følgeskab gennem fællesskab? Formår du i din ledelse at understøtte drift, retning og struktur? Stempler du ind på, at vi alle er ansat til at levere faglighed og samarbejde? Evner du at styrke psykologisk tryghed med afsæt i en tillids og værdibaseret ledelsesstil? Så er du måske Ryttervejs kommende assisterende leder.
Om Ryttervej
Ryttervej er et botilbud for 40 voksne borgere med funktionsnedsættelse. Borgerne har forskellige handicap af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Deres behov og kultur nødvendiggør stor rummelighed i forhold til normalitetsbegrebet, livsstil, normer og rutiner.
Vi arbejder ud fra den lærende organisations principper. Der arbejdes teambaseret og tværfagligt, hvor personalekategorierne er pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeut, social – og sundhedsassistenter, social – og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere, ernæringsassistenter, husassistenter samt administrativt personale. Vi er 76 fastansatte medarbejdere og ca. 25 timelønnede.
Ryttervej vil være det attraktive botilbud, hvor personalet og miljøet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang til beboerne, pårørende og kolleger.
Vi ønsker en arbejdsplads, hvor udvikling og høj faglighed er det centrale, og hvor seriøsitet og humor går hånd i hånd. En arbejdsplads med en ånd, der er præget af viljen til at løfte i flok, engagement og arbejdsglæde.
Vi værner om arbejdsmiljøet og har et velfungerende LokalMED.
Om Boområdet
Ryttervej er placeret i Socialafdelingen i Boområdet, som har voksne med støttebehov i enten botilbud eller støttecentre som målgruppe. Botilbudsområdet inkluderer både tilbud til borgere indenfor handicap- og socialpsykiatriområdet. Boområdet har ca. 270 medarbejdere og yder støtte til over 260 borgere. Kerneopgaven for Boområdet er, at borgere med et specialiseret støttebehov oplever at have et godt hjem med et værdifuldt og meningsfuldt hverdagsliv. Vi har som helt særligt fokus implementering og forankring af LA2 (u), der er vores primære afsæt på tværs af Boområdet. En proces, vi skal blive ved med at dyrke og styrke, og som du bliver en vigtig del af.
Dine opgaver
I det daglige vil du samarbejde med afdelingsleder, koordinatorer, medarbejderne og administrative medarbejder samt områdeleder. Vi sætter en ære i at tage godt imod dig og give dig den støtte og sparring, som er nødvendig, hos os står du aldrig alene. Vi har også fokus på at styrke den relationelle kapacitet i ledelsen på tværs af Socialafdelingen.
Af opgaver kan særligt fremhæves:
- Varetage personale og driftsledelsen i samarbejde med afdelingslederen
- Understøtte implementeringen og forankringen af metoden LA2u, som er et tværgående fokus på hele boområdet
- At være synlig i samarbejdet med pårørende, som er en vigtig grundsten i den enkelte beboers liv
- Styrke og fokusere på kvaliteten i de socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser
- Fokus på at facilitere anvendelse og udvikling af kompetencer
- Være synlig i hverdagen og i samarbejdet med aktører på og omkring Ryttervej
- Gøde den det professionelle samarbejde og kulturen
- Deltage i arbejdsgrupper på tværs af Socialafdelingen
Personprofil
Vi søger en assisterende leder med relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring. Vi ønsker en assisterende leder med et veludviklet værdisæt og et etisk kompas der afspejler en naturlig integritet. Du behøver ikke at være perfekt, for det er vi heller ikke, men vi besidder indsigt i egne styrker og udfordringer, og vi forventer det samme af dig.
De ønskede kendetegn for vores nye assisterende leder er:
- Praksiserfaring og viden om recoveryorienteret rehabilitering indenfor det specialiserede handicapområde.
- Møder borgerne, personale, kollegaer og samarbejdspartnere i øjenhøjde
- Får følgeskab via naturlig autoritet samt transparente beslutninger og handlinger
- En tillids og værdibaseret ledelsesstil forankret i et kompetent menneskesyn
- Stærke kommunikative og relationelle kompetencer med evnen til at definere fælles kridtstreger for faglighed og samarbejde
- Kan og vil få noget til at ske, også når der kommer modstand
- Naturligt ambitiøs på fagligheden.
- Lyst til at bidrage til implementeringen af LA2 (u) og pejlemærkerne i Masterplanen
- Evner at navigere i et felt med mange interesser og interessenter i en politisk styret organisation
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Om Socialområdet
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.
Praktiske oplysninger
Ansættelsesudvalget består af områdeleder for Boområdet, afdelingsleder og en repræsentation af medarbejdere fra Ryttervej.
Forventet ansættelse 1. august 2026.
Ansøgningsfrist er den 28. maj 2026 Vi forventer at holde første samtalerunde den 2. juni 2026.
Hvis der vurderes behov, afholdes der 2. samtalerunde, som forventes, afholdt den 8. juni 2026. Ved eventuel afholdelse af 2. samtalerunde, vil du forvente at skulle løse en case til samtalen.
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst og aftale om Ny Løn. Den assisterende leder forventes indplaceret på lederoverenskomst.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt reference fra tidligere og/eller nuværende arbejdsgiver.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til afdelingsleder Charlotte Kremmer Larsen, tlf. 6223 3133 eller mail charlotte.kremmer.larsen@svendborg.dk eller områdeleder Kristian Nygaard Madsen, tlf. 2165 8160.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!