Find Your Next Job

Brygbarsmanager

Posted on Oct. 20, 2026

  • Part Time

Brygbarsmanager job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


BRYGBARSMANAGER

Hos KONTRA Coffee er kaffe et håndværk, en smagsoplevelse og en anledning til at møde mennesker. Siden 2005 har vi været drevet af den overbevisning, at kaffe fortjener bedre. Vi startede som et af Danmarks første mikroristerier og er i dag mere end 30 kolleger, som leverer kompromisløs kvalitet i hver kop. På Østerbro har vi et kaffehus, der er mere end en butik: et fælleshus for kaffeelskere, hvor viden deles, og hvor gæster går fra “en kop kaffe, tak” til at forstå, hvorfor kaffe kan være så meget mere.

Vi søger en leder, der kan stå i spidsen for kaffehuset og sikre, at det hver dag fungerer, og at oplevelsen er i top.

Om stillingen

Du får det samlede ansvar for den daglige drift af kaffehuset og for det team, der står bag den. Du er den, medarbejdere og gæster vender sig til, og den, der sikrer, at standarden holdes, også når det er travlt. Du står selv i brygbaren og går forrest, og du er bagstopper for holdet, når der er brug for det.

Dine ansvarsområder

Personale og vagtplan

· Personaleansvar for kaffehusets medarbejdere, herunder oplæring, sparring og løbende samtaler

· Planlægge og styre vagtplanen, så huset er bemandet efter behov, og weekender og ferier dækkes

· Håndtere sygemeldinger og afløsning samt sikre en god tone og klare aftaler i teamet

Drift og procedurer

· Fuldt driftsansvar: åbning, lukning, kasse, varemodtagelse, bestilling af bønner og varer samt lagerstyring

· Sikre at manualer, rutiner og procedurer kendes og overholdes af alle, så niveauet er det samme på alle vagter

· Sikre at kaffehuset fremstår pænt og indbydende hele dagen, hver dag, og handle på det, der mangler

· Administrative opgaver, herunder bogføring af udlæg, kassestyring og dagsrapporter

Brygbaren og kaffen

· Have det faglige ansvar for brygbaren og levere kaffe i topkvalitet, fra espresso til filter

· Beherske espressomaskiner (også fuldautomatiske), kværne og øvrige brygmetoder og oplære kolleger i dem

· Guide gæster gennem smagninger og vejlede dem i kaffe og udstyr, så flere går hjem med en pose bønner eller nyt udstyr

· Udvikle og afholde kaffekurser for gæster og kolleger

Hvem er du?

· Du har erfaring med ledelse og personaleansvar, gerne fra café, kaffehus eller detail

· Du har solid erfaring som barista og kender espressomaskiner, brygmetoder, sensorik og latte art

· Du er struktureret, ansvarsbevidst og har sans for orden og detaljer

· Du bevarer overblikket under pres, tager ejerskab og følger op uden at blive bedt om det

· Du er tydelig og rar i din ledelse og kan holde fast i procedurer

· Du taler og skriver dansk og kan arbejde på hverdage og lørdage

Hvad vi tilbyder

· En central rolle i et hus, hvor service og håndværk går hånd i hånd

· Konkurrencedygtig løn, medarbejderrabatter, frugt og frokost- og/eller morgenmadsordning, fri internet og forplejning ved overarbejde og rejser

· Friskristet kaffe fra hele verden og løbende faglig udvikling

Praktiske oplysninger

Arbejdssted: KONTRA Kaffehus, Dag Hammarskjölds Allé 36, 2100 København Ø. Arbejdstid: hverdage og lørdage. Send din ansøgning til chse@kontracoffee.com.

Løn: Fra 145,00kr. pr. time

Personalegoder:

  • Forplejning ved overarbejde samt rejser
  • Fri internet
  • Frugt og frokost- og/eller morgenmadsordning
  • Medarbejderrabatter

Ansøgningsspørgsmål:

  • Skal kunne de fleste bryggemetoder.

Skal kende forskellen på kaffebønner.

Erfaring:

  • Barista: 4 års (Påkrævet)

Sprog:

  • Dansk (Påkrævet)

Arbejdssted: Personligt fremmøde


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!