Find Your Next Job

Burlunden Søger En Pædagogmedhjælper

Posted on Sept. 10, 2026

  • Full Time

Burlunden Søger En Pædagogmedhjælper job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Område:
Pædagogik
Ansøgningsfrist:
22.09.2026
Arbejdstid:
Fuldtid
Jobtype:
Fastansættelse

Vi søger en pædagogmedhjælper.

Om Burlunden
Vi er et integreret børnehus med to vuggestuestuer, en familiestue (stuen har både børnehavebørn og vuggestuebørn), en børnehavegruppe og en udflytter børnehavegruppe der tager til Kongelunden hver dag.

Børnehuset Burlunden har hjemmeadresse på Backersvej tæt ved Amager strand og metro, så tur mulighederne er mange.

Derudover har Burlunden netop fået lavet Amagers bedste legeplads, så vi skal ikke så langt for at starte den gode ude-leg.

Fra Backersvej kører bussen hver dag en børnehavegruppe til vores udflytterbørnehave på Rosenlundsvej i Dragør. Udflytterbørnehaven har store flotte lokaler og ligger i skønne naturomgivelser tæt ved Kongelundsskoven og strand. Her går børnene ofte på opdagelse i skoven, og laver projekter ud af det de finder.

Hos os får du god og nærværende ledelse. Burlunden har en pædagogisk leder (Nanna), samt dygtige og passionerede medarbejdere, hvor nogle også har ansvarsområder som faglige fyrtårn og teamkoordinator.

I Burlunden ved vi, at samspillet mellem ledelse og pædagogisk personale er afgørende for, at vi lykkes med at skabe rammerne for det gode børneliv. Du vil derfor opleve at både dine kollegaer og Nanna er optagede af den faglige sparring, så vi sammen kan lykkes med at fastholde vores gode arbejdsmiljø og kvaliteten i arbejdet med kerneopgaven.

Vi er optagede af fastholde og udvikle tydelige rammer for vores hverdag, som giver dig og dine kollegaer gode muligheder for at udfolde din pædagogiske interesse i uderummet i en langt højere grad end det ellers ses rundt omkring i andre børnehaver.

Som medhjælper, vil du være fast på en stue sammen med tre kompetente kollegaer
I Burlunden leder vi efter dig, som er optaget af at være nærværende, og struktureret, dig som kan lide at lege med børn og kan se det spændende i at være i en personalegruppe, hvor vi arbejder med det professionelle arbejdsfællesskab. Man skal have det godt, for at gøre det godt.

Den stilling vi har ledig lige nu, er på vores familiestue, og du vil derfor have din daglige gang med både vuggestuebørn og børnehavebørn.

På sigt vil denne stue blive til en ren børnehavegruppe.

Vi ved at ingen kan alt, og vi i ønsker os en kollega, der kan se sig selv i det meste af nedenstående.

Vi forventer, at du

  • har en positiv tilgang til børn, forældre og kollegaer
  • er struktureret og reflekterende
  • er interesseret i at være fælles om at skabe det gode arbejdsfællesskab
  • lysten til at være med til at sætte præg på og udvikle vores fælles pædagogik
  • er mødestabil.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, hvis der ønskes færre timer, kan dette godt drøftes.

Ansættelsesstart er den 12 oktober eller hurtigst muligt derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du er blevet nysgerrig, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Nanna på 29 31 73 28 eller mail yx5e@kk.dk.

Søg via linket senest tirsdag den 22. september 2026
Vi afholder løbende samtaler.


Mangfoldighed

I Københavns Kommune arbejder vi for at gøre livet i København endnu bedre. Det giver vores hverdag mening og mulighederne er mange.

Københavns Kommune arbejder aktivt med ligestilling og inklusion og ser mangfoldighed som en styrke for organisationen. Vores arbejdspladser skal afspejle den diversitet, der kendetegner byen, og som alle medarbejdere bidrager til med deres særlige baggrund, personlighed og evner.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!