Find Your Next Job

Chef For Forsyningsafdelingen Ved Forsvarets Forsyningstjeneste

Posted on Aug. 6, 2026

  • Full Time

Chef For Forsyningsafdelingen Ved Forsvarets Forsyningstjeneste job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du løfte ansvaret for leveringen af logistik og genforsyning, til et Forsvar i vækst - herunder drive de værns fælles decentrale lagerfunktioner samt udvikle forsyningskæden til at kunne yde mere og virke under alle krisetrin? Vi har brug for en chef, der tør være med i en spændende – også teknologisk – udviklingsproces, og som ved, at resultater skabes gennem tillid og et stærkt fagligt fundament.


Om os
Forsvarets Forsyningstjeneste tilbyder en meget selvstændig stilling som chef for Forsyningsafdelingen. Stillingen indeholder ansvaret for løsning af en bred vifte af forskelligartede logistiske opgaver, der i hovedsagen relaterer sig til logistisk eksekvering og levering overfor slutbrugeren. Den indeholder en stor grad af frihed under ansvar i et miljø præget af fleksibilitet, gensidig tillid, tydelig og klar kommunikation samt ikke mindst et fagligt stærkt og godt kollegialt fællesskab, hvor vi også lægger vægt på og giver gode muligheder for udvikling af dine kompetencer.

Forsyningsafdelingen leverer alle typer forsyninger og tjenesteydelser til alle Koncernens myndigheder, til Forsvarets operative enheder og brugere indsat uden for såvel som inden for landets grænser. Afdelingen har hovedsæde i Karup med garnisonsnære enheder på tjenestesteder rundt omkring i landet – i alt ca. 20 tjenestesteder.

Om stillingen
Som chef for Forsyningsafdelingen får du ansvaret for ledelse, drift og udvikling af en af landets største afdelinger samt ansvaret for hele Forsvarets decentrale lagerfunktion. Organisationen indeholder i alt ca. 350 medarbejdere – militære og civile. Afdelingen er organiseret med to forsyningssektioner, en Krypto-, Kort- og Publikationssektion, en Motorforvaltningssektion, et større projektlager i Nordjylland samt en mindre stabsfunktion i Karup.

Du forestår den daglige ledelse af afdelingen. Du fordeler opgaver og ressourcer, ligesom du varetager afdelingens HR- og personaleansvar, herunder ansvaret for kompetenceudvikling, ansættelser, afskedigelser, ansvaret for økonomi mv. Du optimerer løbende de logistiske forretningsgange, processer og procedurer og du koordinerer forsyningsstøtten til forsvarets indsatte enheder med en bred vifte af relevante aktører, styrelser, kommandoer og myndigheder.

Du varetager selvstændigt ansvar for sagsbehandling på relevante ressortområder, som kræver stor specialviden. Du forestår planlægning, koordination, udvikling og gennemførelse af de til afdelingen hørende logistiske opgaver, herunder også planlægning og optimering af den militære sikkerhed i relation til forsyningscentrene.

Du indgår i Forsvarets Forsyningstjenestes chefgruppe, og deltager i udviklingen af tjenesten, herunder udviklingen af Forsvarets lagerstrategi, national forsvarsplanlægning mv.


Om dig
Du er en erfaren officer og har gennemført Videreuddannelsestrin II/Ledere (VUT II/L). Du besidder solid operativ ledelseserfaring.

Du trives med at arbejde i et værns fælles miljø, hvor der er både civilt og militært ansatte, og du har fokus på at bidrage med din viden både i sektionen og resten af organisationen. Du har gode kvalifikationer og kompetencer inden for logistik og personaleledelse.

Som person kan du samarbejde på alle niveauer, og du kommunikerer ubesværet såvel skriftligt som mundtligt på både dansk og engelsk. Du formår at holde fokus på helheden i opgaveløsningen og er analytisk stærk, struktureret og særdeles løsningsorienteret. Du er robust med en naturlig gennemslagskraft samtidig med, at du besidder den nødvendige tålmodighed og vedholdenhed.

Vi forventer, at du:

  • er en ambitiøs officer, og har en stærk lederidentitet med faglig og personlig autoritet.
  • er udviklingsorienteret og nysgerrig, ligesom du har modet til at omsætte overordnede mål til konkret udvikling.
  • besidder høj integritet og forstår, at tillid er noget, man gør sig fortjent til gennem ordentlighed og konsistens mellem ord og handling.
  • kan navigere i et komplekst system med mange modsatrettede krav uden at miste fokus på hverken kerneopgaven eller medarbejdernes trivsel.
  • forstår, at et højt fagligt niveau kræver et miljø, hvor man tør sige sin mening og lære af fejl uden frygt for sanktioner.


Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering. Ansøgningen stiles til Kongen, med mindre du allerede er indplaceret i lønramme 37.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Stillingen er til besættelse den 1. november eller snarest muligt derefter.

Dit daglige tjenestested er Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets ministerområde er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhed godkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du skal kunne opfylde Forsvarets helbredskrav til deltagelse i internationale missioner samt kunne bestå fysiske tests i henhold til Forsvarets krav.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvaret ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn og religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.


Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Forsvarets Forsyningstjeneste KD Jan Olav Skogøy på telefon +45 2555 2511. eller nuværende stillingshaver OL Svend J. Steg på telefon +45 2555 2003.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesforhold er du velkommen til at kontakte HR-konsulent fra Personelkommandoen Jasmin på tlf. 2941 7033.

Ansøgningsfrist er den 30. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i uge 38 og 39.


Fakta


Application due
30-08-2026


Start date
01-11-2026


Work hours
37 timer


Position category



Position type


Workplace
Vestjylland


Workplace



Contact
E-mail
E-mail
E-mail
E-mail

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!

Similar Jobs


Forsvaret logo Forsvaret

Sektionschef Til Forsyningsafdelingen Ved Forsvarets Forsyningstjeneste, Operativ Støttekommando.

Tør du give dig i kast med ledelse på distancen? Har du god forståelse for logis…

Full Time | Østjylland, Denmark

Apply 3 weeks, 2 days ago

Forsvaret logo Forsvaret

Forsvarets Forsyningstjeneste I Operativ Støttekommando, Koordinationssektion I Ballerup. Søger Militær Sagsbehandler

Brænder du for planlægning og koordination af logistisk støtte til de operative …

Full Time | København, Denmark

Apply 2 months ago