Find Your Next Job

Chefkonsulent Til Central Rolle Tæt På Direktion, Chefforum Og Byråd

Posted on June 29, 2026

  • D85, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Chefkonsulent Til Central Rolle Tæt På Direktion, Chefforum Og Byråd job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Er du vores nye chefkonsulent?
Stab for HR & Sekretariat i Faxe Kommune søger en erfaren chefkonsulent.
Du får en central rolle tæt på direktion, Chefforum og byråd, hvor du er med til at løse nogle af kommunens vigtigste tværgående og strategiske opgaver. Stillingen spænder bredt og giver dig mulighed for at bringe både dine analytiske kompetencer, dit organisatoriske blik og din politiske forståelse i spil.
Din opgaveportefølje bliver varieret, og der er gode muligheder for, at du kan bringe dine kompetencer og idéer i spil. Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads med stor fleksibilitet og et dokumenteret godt arbejdsmiljø.

Hvad får du ud af det?
Vi tilbyder:

  • en spændende og alsidig stilling med stor variation i opgaverne
  • tæt samarbejde med kommunens øverste ledelse
  • stor grad af selvstændighed og indflydelse på opgaver og løsninger
  • et stærkt fagligt miljø, der prioriterer samarbejde, kvalitet og fælles opgaveløsning
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, herunder mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid
  • et dokumenteret godt arbejdsmiljø

En rolle med både overblik og handlekraft
Som chefkonsulent bliver du en vigtig del af understøttelsen af kommunens øverste ledelse og arbejdet med at skabe sammenhæng på tværs af organisationen.

Stillingen spænder bredt, og ikke to dage er ens. Du kan begynde dagen med at koordinere dagsordenen til et møde i direktionen, udarbejde et beslutningsoplæg efter frokost og afslutte dagen med referat og opfølgning fra Chefforum. Andre dage faciliterer du et temamøde for byrådet eller chefgruppen eller bidrager til udviklingen af kommunens visioner, strategier og politiske prioriteringer.

Vi søger en erfaren generalist, der motiveres af en varieret opgaveportefølje og trives med både ledelsesunderstøttelse, udviklingsopgaver, koordinering og opfølgning.

Din rolle – opgaver og ansvar
Du kommer til at arbejde tæt sammen med direktion, chefgruppe, ledere og kolleger på tværs af organisationen. En væsentlig del af opgaven består i at understøtte direktionens og Chefforums arbejde gennem koordinering, opfølgning og sikring af fremdrift i centrale ledelsesprocesser.

Samtidig får du en vigtig rolle i understøttelsen af byrådets tværgående og strategiske arbejde og bidrager til udviklingen og realiseringen af kommunens visioner og politiske prioriteringer.

Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet at:

  • koordinere, samle og kvalitetssikre dagsordener til direktion og Chefforum
  • udarbejde sagsfremstillinger, notater, oplæg og beslutningsgrundlag
  • understøtte direktionens og Chefforums arbejde gennem koordinering, opfølgning og implementering af beslutninger
  • deltage i Chefforum som fast referent
  • planlægge og gennemføre seminarer, temadage og temadrøftelser for direktion, chefforum og byrådet
  • bidrage til udvikling, implementering og sammenhæng i kommunens visioner, strategier, politikker og øvrige styrende dokumenter, herunder understøtte byrådets arbejde med tværgående politiske prioriteringer
  • facilitere temamøder og udviklingsprocesser for byråd, direktion og chefgruppe
  • understøtte arbejdet med at skabe overblik og sammenhæng i kommunens strategier, politikker, planer og øvrige styrende dokumenter
  • koordinere tværgående sager og processer på tværs af organisationen
  • bidrage med perspektiver, idéer og strategiske input til direktion og chefgruppe
  • løse øvrige tværgående opgaver i staben

Du får en bred kontaktflade og en hverdag med stor variation. Derfor er det vigtigt, at du trives med både de udviklingsorienterede opgaver og de opgaver, der handler om at skabe struktur, koordinering og fremdrift i organisationens centrale processer.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, eksempelvis cand.scient.pol.
  • har erfaring med at understøtte ledelsen i en politisk ledet organisation
  • har politisk tæft og forståelse for samspillet mellem politik og administration
  • navigerer ubesværet på forskellige niveauer i organisationen og bevæger dig sikkert i et fortroligt rum
  • arbejder struktureret, selvstændigt og følger opgaverne til dørs
  • har gode analytiske kompetencer og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare beslutningsoplæg og handlingsorienterede løsninger
  • har en skarp pen og formidler klart og præcist
  • har gode relationelle kompetencer og er en udpræget holdspiller
  • er tillidsfuld, lydhør og samarbejdssøgende
  • har blik for både helheden og detaljen
  • interesserer dig for udvikling og nye løsninger, men har samtidig forståelse for betydningen af gode processer, koordinering og opfølgning

Vi søger en erfaren generalist, som trives med at arbejde tæt på ledelsen, skabe sammenhæng på tværs af organisationen og få beslutninger omsat til handling.

Om os
I Stab for HR & Sekretariat arbejder vi med HR, løn, politisk betjening, juridisk rådgivning, kommunikation, beredskab, organisationsudvikling og tværgående udviklingsopgaver.

Vi har stort fokus på trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Det afspejler sig også i vores arbejdspladsvurderinger og trivselsmålinger, hvor vi gennem flere år har haft en høj trivsel.
Vi hjælper hinanden, deler viden og tager et fælles ansvar for opgaverne. Vi bruger hinanden som sparringspartnere og lægger vægt på faglig kvalitet, samarbejde og fælles opgaveløsning.

Hos os kombinerer vi høje ambitioner med en uformel omgangstone, højt til loftet og plads til både faglighed og humor.

Vi holder til på rådhuset i Haslev med direkte togforbindelse til København på cirka 40 minutter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandler vi i henhold til gældende overenskomst.
Vi har gode muligheder for kompetenceudvikling, hjemmearbejde og fleksibel tilrettelæggelse af vores arbejdstid.

Ansøgningsfrist
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at læse din ansøgning.
Send din ansøgning til os senest den 18. august 2026.

Vi holder første samtale den 25. august 2026 og anden samtale den 28. august 2026.
Du skal forvente at arbejde med en case i forbindelse med anden samtalerunde.

Vi ønsker at byde en ny kollega velkommen senest den 1. oktober 2026.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef Julie Randrup efter den 3. august, på telefon 40 21 98 75.


Om jobbet

Stillingsbetegnelse
Chefkonsulent til central rolle tæt på direktion, Chefforum og byråd
Afdeling
Stab for HR & Sekretariat
Ugentlig arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
18-08-2026
Ansættelsessamtaler
Den 25. august 2026 og anden samtale den 28. august 2026
Kategori
HR, Projektledelse, Administration, Økonomi og Sagsbehandling



Kontakt
Julie Randrup
Stabschef
40 21 98 75

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!