Find Your Next Job

Chefkonsulent Til Ny National Kræftkohorte

Posted on Dec. 18, 2025

  • Full Time

Chefkonsulent Til Ny National Kræftkohorte

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at opbygge fundamentet for fremtidens kræftforskning?
Kræftens Bekæmpelse er i gang med at etablere en ny national kræftkohorte. Et flagskibsprojekt, der skal danne grundlag for banebrydende forskning i hele kræftforløbet, fra tiden optil diagnosen til livet efter.

Vi er i opstartsfasen og leder efter engagerede kolleger, der vil være med til at omsætte visionen til virkelighed. Du bliver en del af et nyt team, som skal sikre, at vi indsamler de rigtige data og skaber rammerne for et initiativ, der kan få afgørende betydning for kræftforskningen i Danmark og internationalt.

Kohorten forventes at inkludere i alt 350.000 borgere – både raske og kræftpatienter – hvilket stiller store krav til struktur, koordinering og kvalitet.

Om stillingen
Som vores nye kollega vil du, sammen med teamet, have ansvar for at:

  • Vi udnytter denne unikke chance for indsamling af viden om kræftpatienter bedst muligt – i tæt samarbejde med forskere og klinikere både internt i Kræftens Bekæmpelse og med eksterne samarbejdspartnere.
  • Vi etablerer de etiske og juridiske rammer for kohorten og dataindsamlingen.
  • Vi designer studiet, så deltagelse bliver så enkel og gnidningsfri som muligt – både for deltagere og kliniske afdelinger.
  • Vi sikrer, at data ikke bare indsamles og opbevares forsvarligt, men også deles nemt og transparent med alle forskere, der lever op til nationale og internationale krav.
  • Vi træffer de rigtige beslutninger på det rigtige grundlag med bred opbakning – hvilket kræver optimal servicering og information af styregruppen, følgegrupper og øvrige interessenter.


Om dig
Vi søger en person med:

  • Sundhedsvidenskabelig uddannelse
  • Erfaring fra komplekse udviklingsprojekter med mange interessenter og fagligheder
  • Lyst til at bygge noget nyt op uden at vejen til endemålet ikke er fastlagt
  • Baggrund i eller erfaring med forskning
  • Evne til at arbejde både strategisk og operativt – med blik for både helhed og detaljer
  • Stærke relationelle kompetencer og gode kommunikationsevner


Vi tilbyder

  • En stilling med betydeligt ansvar og stor mulighed for faglig udvikling
  • Et inspirerende, tværfagligt og internationalt forskningsmiljø
  • Fokus på udvikling af din faglighed og samarbejdsevner


Stillingen er forankret i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har en international profil med ca. 250 medarbejdere fra 30 lande fordelt på 21 forskningsgrupper. Centret arbejder tværfagligt med alt fra basal biologi og epidemiologi til translationel og klinisk kræftforskning.

Arbejdstid: 37 timer/uge inkl. frokost. Løn, pension og ansættelsesvilkår iht. akademikeroverenskomsten; ansættelse på konsulentaftalen. Arbejdsplads: Strandboulevarden 49, København Ø – med kantine, frugtordning samt aktiv idræts- og kunstforening.

Ansøgning
Ansøgning inklusive CV og dokumentation for relevant uddannelse indsendes elektronisk via linket "Søg stillingen" senest 11. januar 2026.

Første runde af interviews forventes at finde sted tirsdag d. 20. januar og anden runde fredag d. 23. januar. Vi ønsker stillingen besat så hurtigt som muligt.

For spørgsmål relateret til stillingen, kontakt venligst leder af Kræftkohorten Jakob Due, tlf. 53 29 08 03 eller mail: jakdue@cancer.dk.


Ansøgningsfrist
11-01-2026
Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt
Arbejdssted
Hovedstaden
Hjemmeside
cancer.dk
Kontakt
Jakob Due


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!