Find Your Next Job

Chefsygeplejerske Til Plastik- Og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Posted on Aug. 19, 2026

  • Aarhus, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Chefsygeplejerske Til Plastik- Og Brystkirurgi, Aarhus Universitetshospital job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Høje faglige ambitioner. Samarbejde på tværs. Sammen om patienterne.

Plastik- og Brystkirurgi på Aarhus Universitetshospital er en højt specialiseret afdeling med stærke faglige miljøer, komplekse patientforløb og høje ambitioner for patientbehandling, uddannelse, forskning og udvikling. Afdelingen spiller en vigtig rolle i en lang række patientforløb på tværs af AUH og har mange samarbejdsflader til andre specialer og fagligheder.

Afdelingen har gennem de senere år været igennem forandringer og er i gang med en ambitiøs kapacitets- og kompetenceopbygning. Vi søger nu både en ny chefsygeplejerske og cheflæge, som sammen får en central rolle i den fortsatte udvikling af afdelingen. De to rekrutteringer gennemføres parallelt, og som ny chefsygeplejerske får du derfor mulighed for sammen med din kommende ledelsesmakker at sætte retning for den næste fase.

Opgaven er at bygge videre på afdelingens stærke faglighed og gode samarbejde og samtidig skabe tydelige rammer for den fortsatte udvikling. Sammen med cheflægen skal du stå i spidsen for en afdeling, hvor høj faglig kvalitet, bæredygtig drift, forskning, uddannelse og udvikling går hånd i hånd – og hvor et respektfuldt og åbent samarbejde på tværs af fagligheder og patientforløb er en central ambition.

Jobbeskrivelse

Som chefsygeplejerske har du sammen med cheflægen ansvar for afdelingens samlede drift og udvikling. Du får samtidig et særligt ansvar for den sygeplejefaglige og organisatoriske ledelse og for at skabe rammer, hvor høj faglig kvalitet, gode patientforløb og udvikling kan gå hånd i hånd.

Du får en central rolle i at skabe sammenhæng og tydelighed i en organisation, hvor mange funktioner, fagligheder og samarbejdsrelationer er gensidigt afhængige. Afdelingen arbejder med en relativt flad struktur, hvor ansvar delegeres, og hvor ledelsens rolle er at skabe rammerne for, at fagligheden kan udfolde sig bedst muligt.

Sammen med cheflægen skal du bidrage til den fortsatte udvikling af afdelingens faglige miljøer og omsætte nye rammer – herunder specialeplanen og sundhedsreformen – til relevante faglige og organisatoriske prioriteringer.

Som chefsygeplejerske har du særligt fokus på at:

  • Skabe klare organisatoriske rammer og tydelige ledelses- og beslutningsveje.
  • Understøtte og udvikle funktionsledergruppen gennem sparring, fælles prioritering og gensidig læring.
  • Bidrage til den faglige udvikling af afdelingen og skabe gode rammer for uddannelse, forskning, innovation og kompetenceudvikling.
  • Sikre gode og sammenhængende patientforløb med patienten i centrum.
  • Bidrage til bæredygtig drift og balancerede prioriteringer i en hverdag med høje faglige ambitioner og begrænsede ressourcer.
  • Styrke et bæredygtigt arbejdsliv, trivsel og psykologisk tryghed.
  • Arbejde strategisk med rekruttering og tilknytning og bidrage til attraktive faglige miljøer.
  • Understøtte og videreudvikle samarbejdet på tværs af AUH og det øvrige sundhedsvæsen, herunder i relation til sundhedsreformen.

Du bliver leder for ledere og får en central rolle i at videreudvikle ledelseskapaciteten i afdelingen. Sammen med cheflægen skal du skabe tydelighed om ansvar, prioriteringer og beslutningsveje og samtidig give ledere og medarbejdere rum til at bringe deres faglighed i spil.

Jeres samarbejde bygger på et fælles ansvar for helheden og på, at forskellige faglige og ledelsesmæssige perspektiver skal styrke de beslutninger, der træffes.

Kvalifikationer

Du er uddannet sygeplejerske og har dokumenteret ledererfaring, gerne som leder for ledere. Du har erfaring fra – og solid forståelse for – en kirurgisk og hospitalsfaglig kontekst og trives i en kompleks organisation under forandring med mange samarbejdsrelationer.

Du arbejder struktureret og professionelt med ledelse og har blik for sammenhængen mellem faglig kvalitet, patientforløb, drift, medarbejdere og organisation. Du interesserer dig for den fortsatte udvikling af både din egen ledelse og afdelingens faglige og organisatoriske miljøer.

Du har blik for de større sammenhænge i sundhedsvæsenet og kan sammen med cheflægen omsætte strategiske og politiske rammer til meningsfulde prioriteringer i afdelingens hverdag.

Som leder er du:

  • Lyttende, nysgerrig og relationelt stærk.
  • I stand til at skabe følgeskab gennem tillid, faglig respekt og inddragelse.
  • Tydelig, konsistent og transparent i din ledelse.
  • Optaget af læring og ser fejl som en del af udviklingen.
  • Motiveret for at bygge videre på det, der allerede fungerer godt.

Du formår at kombinere en stærk sygeplejefaglig identitet med blik for afdelingens samlede opgave. Du kan stå tydeligt i dit eget ledelsesansvar og samtidig prioritere det tætte tværfaglige ledelsessamarbejde.

Vi tilbyder

Du får en central ledelsesrolle i en fagligt stærk og højt specialiseret afdeling med engagerede medarbejdere og funktionsledere og høje ambitioner for patientbehandling, uddannelse, forskning og udvikling.

Hos os får du mulighed for at præge både afdelingens sygeplejefaglige og organisatoriske udvikling og den bredere udvikling på Aarhus Universitetshospital. Du bliver en del af et miljø med tæt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper og med aktive nationale og internationale forsknings- og uddannelsesrelationer.

Som leder på AUH får du adgang til ledelsesudvikling, sparring og faglige netværk. Når du starter som afdelingsleder på AUH, får du et tilpasset onboardingforløb med udgangspunkt i dine erfaringer, dine behov og den ledelsesopgave, du træder ind i.

Om Plastik- og Brystkirurgi og AUH

Plastik- og Brystkirurgi er en højt specialiseret afdeling med ca. 140 medarbejdere og en vigtig rolle i komplekse patientforløb på tværs af Aarhus Universitetshospital. Afdelingens plastikkirurgiske og rekonstruktive kompetencer indgår blandt andet i patientforløb inden for kræftbehandling, traumatologi og medfødte misdannelser, og afdelingen har derfor mange samarbejdsflader på tværs af hospitalets specialer.

Afdelingen varetager plastikkirurgiske og brystkirurgiske patientforløb primært for patienter fra Region Midtjylland og har et aktivt forsknings- og uddannelsesmiljø med nationale og internationale samarbejdspartnere. I 2025 behandlede afdelingen ca. 9.200 unikke patienter og gennemførte knap 7.600 operationer.

Hos os møder du ledere og medarbejdere, der er dedikerede til opgaven og drevet af at sikre høj kvalitet i komplekse kirurgiske patientforløb. Vi har høje faglige ambitioner og ønsker fortsat at udvikle vores faglighed og vores samarbejde på tværs af faggrupper, specialer og patientforløb.

Aarhus Universitetshospital er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital med stærke faglige miljøer og et tæt samarbejde med Aarhus Universitet og internationale partnere. Mere end 12.000 medarbejdere arbejder hver dag sammen om at udvikle og levere sundhedsvæsen af høj kvalitet.

Ansættelsesvilkår, ansøgning og tiltrædelse

Som afdelingsleder på AUH refererer du til sundheds- og hospitalsledelsen og indgår i hospitalets samlede ledelsesstruktur. Du kan læse mere om dit formelle ansvar, opgaver og beføjelser i AUH's ledelsesmodel og stillingsbeskrivelsen for ledere i Region Midtjylland.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansøgning, CV og relevante bilag stiles til hospitalsledelsen på AUH. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Tiltrædelse er [1/12]. Ansøgningsfristen er [21/9].

Første samtalerunde afholdes [19/10], og anden samtalerunde afholdes [26/10]. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres assessment som en del af rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på ledelsesopgaven, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Balle Kristensen Sundheds-og Hospitalsdirektør, tlf. +4530387193/tbk@auh.rm.dk eller Charlotte Rosenkrantz Josefsen tlf.+45 29177035/chajos@rm.dk for en uformel samtale.

Hvis du er nysgerrig på hverdagen og ledelsesopgaven i afdelingen, tager konstitueret chefsygeplejerske Anette Rantala tlf. +452492322/anttsore@rm.dk også gerne en snak med dig.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk


Frist: 21/09/2026, 16:59
Stillingsbetegnelse: Chefsygeplejerske
Tiltrædelse: 01-12-2026
Arbejdssted: Aarhus Universitetshospital
Afdeling:
Plastik- og Brystkirurgi
Lokation: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Beskæftigelsestype: Fast
Arbejdstid: Fuldtid
Primær kontaktperson:
Thomas Balle Kristensen Sundh og hosp direktør
Telefon (Primær kontakt): 30387193

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!