Find Your Next Job
Gladsaxe Kommune
Co-Teachere Til Gladsaxe Skole
Posted on Nov. 26, 2024
- Gladsaxe, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Vi søger to lærere med specialpædagogiske kompetencer, der brænder for at være med til at skabe inkluderende læringsfællesskaber i tæt samarbejde med os.
Brænder du for børns trivsel og læring i inkluderende fællesskaber? Kan du bidrage til udvikling af læringsmiljøer, hvor flere børn trives og lærer bedre? Kan du udfordre antagelser, som ligger til grund for den pædagogiske praksis og skabe forandringer? Så er det dig, vi søger!
Skolerne i Gladsaxe har de sidste mange år arbejdet med at udvikle inkluderende læringsfællesskaber. Arbejdet med inklusion har almindeligvis været organiseret således, at lærere og pædagoger har modtaget vejledning og coaching af professionelle ressourcepersoner (AKT, PPR mv) uden for klasseværelset, for så efterfølgende at skulle forsøge sig med tilpasning og ændring af praksis, ofte alene.
Vi er på alle vores skoler i fuld gang med at udvikle en anden organisering og tilgang til arbejdet med inkluderende læringsfællesskaber. Her foregår arbejdet som et samarbejde mellem klassens lærere/pædagoger og en co-teacher med special- og inklusionspædagogiske kompetencer – og den co-teacher kunne være dig!
På Gladsaxe Skole vil du som co-teacher blive tilknyttet et årgangsteam som du følger i en årrække. Her vil du have et tæt samarbejde med årgangens lærere og pædagoger og være en vigtig del af teamets forberedelse, undervisning og evaluering i arbejdet med at skabe undervisning, der imødekommer elevernes behov. Du vil indgå i skolens co-teacher-gruppe og får således et vigtigt sparringsfællesskab med de andre erfarne co-teachere på skolen. Du vil også blive en vigtig aktør i skolens arbejde med at udvikle Deltagelsesmuligheder for alle, herunder kompetencer i co-teaching-tilgange, inkluderende læringsmiljøer og tværprofessionel samarbejdspraksis.
Vi forventer, at du
- kontakter os telefonisk – da det er en fordel, at du ved lidt mere før en evt. samtale.
- er læreruddannet, gerne med relevant formel efter-/ videreuddannelse
- har viden om, og praksiserfaring med specialpædagogiske metoder og indsatser
- har lyst til at være en del af den pædagogiske og undervisningsmæssige dagligdag i klassen (herunder forberedelse og efterbehandling af undervisningen)
- har en robust pædagogisk og didaktisk faglighed, praktisk såvel som teoretisk
- har viden om – gerne erfaring med Co-teaching og/eller aktionslæring
- formår at sætte din faglighed i spil i et flerfagligt felt med særligt lærere, pædagoger og desuden med skoleledelse, PPR mfl.
- er samarbejdsorienteret og kan bidrage til samskabelse af inkluderende læringsfællesskaber
- kan tage taktstokken, og går til opgaverne med engagement og en positiv indstilling
Du kan se mere om co-teaching i Gladsaxe i videoen under her
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og besættes af personer med en læreruddannelse og erfaring fra arbejdet som lærer, desuden gerne med yderligere specialpædagogisk uddannelse. Stillingen er på fuld tid med løn efter gældende overenskomst.Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2025 (eller før hvis muligt).
Vil du vide mere
kan du kontakte Specialkonsulent for støtte og inklusion på skoleområdet Trine Bjerg, telefon 53 84 85 27, Skoleleder (Gladsaxe Skole) Vibeke Havre, telefon 23 84 73 39 eller Faglig leder (Gladsaxe Skole) Signe Bille Melgaard, telefon 51 66 78 76Se også Gladsaxe Skoles hjemmeside
Vi ser gerne at du er i kontakt med os forudgående en ansøgning til stillingen.
Ansøgningsfrist
Søndag den 15. december 2024, inden kl. 23.30.Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 17. december 2024 fra kl. 15.00.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!