Find Your Next Job

Content Designer Til Dyrenes Beskyttelse (Vikariat)

Posted on June 9, 2026

  • Full Time

Content Designer Til Dyrenes Beskyttelse (Vikariat) job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Vil du være med til at skabe kreativ kommunikation, der gør en forskel for dyr i Danmark?

Vi søger en Content Designer til et 12 måneders vikariat i Dyrenes Beskyttelses kommunikationsafdeling. Her bliver du en del af et kreativt team, der arbejder med kampagner, indsatser og visuel kommunikation på tværs af både traditionelle og digitale kanaler.

Som Content Designer kommer du til at producere, tilpasse og færdiggøre visuelt indhold til alt fra sociale medier og digitale annoncer til tryksager, DOOH, kampagnematerialer og events. Du arbejder tæt sammen med Art Director, kommunikatører, projektledere og eksterne leverandører – og er med hele vejen fra opstart og idéudvikling til produktion og eksekvering.


Dine opgaver

Du skal blandt andet være med til at:

  • producere og formattilpasse grafisk indhold til både organiske og betalte indsatser
  • udarbejde stillbilleder, levende grafik og video til digitale kanaler
  • producere annoncer til Google Display, Performance Max og Meta
  • udvikle materiale til DOOH – både statisk og levende
  • designe tryksager som plakater, annoncer, merchandise, flyers og eventmateriale
  • sikre, at det visuelle udtryk følger Dyrenes Beskyttelses brand og visuelle identitet
  • klargøre filer til tryk og digital publicering
  • koordinere med eksterne leverandører, bureauer, trykkerier og freelancere
  • løse grafiske ad hoc-opgaver i en travl kommunikationsafdeling


Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • har mindst tre års erfaring fra en lignende rolle
  • er stærk i Adobe Creative Cloud – især InDesign, Illustrator, Photoshop og Premiere Pro
  • gerne har erfaring med After Effects
  • har blik for layout, typografi, billedbehandling og visuel sammenhæng
  • kan arbejde selvstændigt, men trives med tæt samarbejde
  • er vant til at producere til mange forskellige formater og kanaler
  • arbejder struktureret og kan holde overblik, også når deadlines er korte
  • har lyst til at bruge dine kreative evner i en organisation, der arbejder for dyrene


Vi tilbyder

Et meningsfuldt vikariat i en organisation med et stærkt formål og en engageret kommunikationsafdeling på 15 personer – heraf et grafisk team på tre hoveder. Vi arbejder tæt sammen om kampagner, politiske indsatser, fundraising, medlemskommunikation og oplysning – og hvor den visuelle kommunikation spiller en vigtig rolle i at skabe opmærksomhed, forståelse og handling.


Om ansættelsen

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost.

Arbejdssted er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august 2026.


Kontakt os gerne

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Søren Krogsgaard på skr@dyrenesbeskyttelse.dk.


Er du interesseret?

Så skynd dig til tasterne. Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler undervejs, så send hellere din ansøgning i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Frist:
22/07/2026, 16:59
Kontaktperson:
Søren Krogsgaard
skr@dyrenesbeskyttelse.dk

Jobområde:
Kommunikation
Stillingstype:
Fuldtid


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!