Find Your Next Job

Critical Operations Manager Søges Til Fe’S Nye Datacentre

Posted on May 12, 2026

  • Full Time

Critical Operations Manager Søges Til Fe’S Nye Datacentre job opportunity

Tailor Your Resume for this Job


Har du lyst og evner til at være med til opbygningen af den nye driftsorganisation og efterfølgende drifte datacentrene? Er du drevet af at levere kontinuerlig høj kvalitet i dit arbejde og ønsker du samtidigt at bidrage til Danmarks sikkerhed? Så er du måske den Critical Operations Manager, vi søger i FE.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som teamleder for FE’s datacenters driftsafdeling, er du ansvarlig for drift og vedligehold af alle mekaniske anlæg, som bl.a. omfatter køle- og ventilationsanlæg.

Overvågning, vedligeholdelse, optimering, opgradering og respons på anormale konditioner på mekaniske anlæg vil udgøre en væsentlig del af driftsopgaven. Driftsopgaven gennemføres bl.a. via samarbejde med eksterne servicepartnere. Med udgangspunkt i kapacitet, kvalitet og effektivitet, vil du og dit team skulle rapportere på en række KPI’er.

Endvidere vil der være udvikling og vedligeholdelse af procedurer og håndtering samt forhandling af servicekontrakter med eksterne samarbejdspartnere. Du og dit team vil indgå i videreudviklingen af FE’s datacentre. Som teamleder, har du ansvaret for at sikre de rette kompetencer og ressourcer i teamet bl.a. via uddannelse, seminarer m.m.

For at sikre kontinuerlig drift vil du deltage i tilkaldevagter med 24/7 ordning.



Du og din baggrund er vigtig
Du har en uddannelse som datacenter tekniker eller lignende med erfaring inden for drift af køle- og ventilationsanlæg. Samtidig har du erfaring med CSSM, SCADA, DCIM-systemer og drift af kritiske anlæg.

Vi ser gerne, at du har minimum 5 års erfaring som leder/projektleder i arbejdet med kritiske infrastruktur anlæg fra datacentre og at du har erfaring med udarbejdelse/vedligeholdelse af procedurer.

Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i flere af følgende:

  • Du er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation med både interne og især eksterne partnere
  • Du har en analytisk profil og er ikke tilfreds før det bedst mulige resultat er opnået
  • Du har en lederprofil som helt naturligt understøtter samarbejde, opnåelse af fælles mål, og evnen til at spille hinanden gode.
  • Du er i stand til at holde hovedet koldt og bevare overblikket, når bølgerne går højt
  • Du kan håndtere flerårig planlægning for sikker drift og dit teams succes
  • Du er nysgerrig af natur og samtidigt drevet af kontinuerlig høj leverance af kvalitet
  • Du er velovervejet, balancerer din dagligdag og prioriterer tid til at analysere fremtidige indsatser for at sikre leverance af konstant høj kvalitet

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.



Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 2. juni 2026.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted efter ansøgningsfristen og stiler mod en ansættelse fra d. 1. oktober 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23305@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!