Find Your Next Job
Dansklærer Til Sofiendalskolen Pr. 1. Marts 2026
Posted on Jan. 22, 2026
- D85, Denmark
- 0 - 0 USD (yearly)
- Full Time
Tailor Your Resume for this Job
Sofiendalskolen søger en dygtig dansklærer pr. 1. marts 2026
Vi søger en lærer, der brænder for dansksproget og formidlingen af det.
Stillingen er todelt:
- Dansk i 7. klasse: Du bliver en del af et tæt lærersamarbejde på årgangen, hvor vi har to 7. klasser. Det er en velfungerende klasse kendetegnet ved faglig spredning og et godt samarbejdsklima. Klassen fungerer som en mellemformsklasse, hvilket betyder, at der er tilknyttet en pædagog 15 timer om ugen for at støtte elever med behov for §20.2-støtte.
- Dansk i modtageklassen (5.–7. årgang): Her underviser du elever, der endnu ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at indgå i en almen klasse. Eleverne går her i op til to år, og gruppen består i øjeblikket primært af ukrainske elever. Erfaring med modtageklasser er ikke et krav, men vi værdsætter, hvis du har dansk som andetsprog i din fagrække. Undervisningen ligger på mellemtrinsniveau, og der kan forekomme andre fagkombinationer.
Du får erfarne kolleger som tætte sparringspartnere i begge funktioner.
Samarbejde er vores superkraft Vi tror på, at kerneopgaven løses bedst i fællesskab. Hos os møder du et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem lærere og ledelse, hvor vi sammen skaber en ambitiøs skole med et inkluderende miljø. Vi prioriterer det nære samspil med både PPR og forældre for at sikre elevernes trivsel og udvikling.
Selvom hverdagen kan være travl, vægter vi et stærkt kollegialt fællesskab med plads til et godt grin. Vi hjælper hinanden, arbejder analytisk og tænker altid i løsninger.
En del af noget større Sofiendalskolen er en del af Haslevskolerne i Faxe Kommune og har ca. 300 elever fra 0. til 9. klasse. Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt – både gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, fagnetværk og sociale arrangementer.
Vores pædagogiske profil hviler på en anerkendende tilgang til både elever, kolleger og forældre. Vi tror på, at læring sker i relationer, og at vi har et fælles ansvar for alle børns succes.
Vi tilbyder:
- Et stærkt værdigrundlag baseret på mangfoldighed, fællesskab, omsorg og respekt.
- En høj grad af medinddragelse og indflydelse på egen hverdag.
- En mentorordning for nye medarbejdere.
- Fokus på professionelt samarbejde og trivsel.
- Stor opbakning fra en engageret forældregruppe.
Vi ønsker en kollega, der vægter:
- Pædagogisk refleksion og faglig sparring.
- Tydelig struktur og tryg klasserumsledelse.
- Et børnesyn, der bygger på, at "børn gør det så godt, de kan – hvis de kan".
- Mentalisering og forståelse for elevernes perspektiver.
- At bidrage aktivt til fællesskabet med godt humør og faglig fordybelse.
Yderligere oplysninger Stillingen er på fuld tid. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mike Jepsen på tlf. 26 18 28 48. Send gerne en sms, så ringer han dig op.
Løn og ansættelsesforhold Sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: er 20. februar 2026. Vi holder løbende samtaler, og ønsker at finde en kollega, som kan starte allerede 1. marts 2026. Dette kræver en ansættelse sidst i januar – så skynd dig at søge stillingen.
Om jobbet
StillingsbetegnelseDansklærer til Sofiendalskolen pr. 1. marts 2026
Tailor Your Resume for this Job
Share with Friends!
Similar Jobs
Faxe Kommune
Genopslag - Dansklærer Til Fantastisk Skole Søges Pr. 1. Marts 2026
Vi søger en engageret lærer til Sofiendalskolen i Haslev Om jobbet Den stilling, vi &o…
Full Time | D85, Denmark
Apply 2 weeks, 3 days ago