Find Your Next Job

Dansklærer Til Udskolingen På Lynge Skole - Genopslag

Posted on Nov. 22, 2025

  • Lynge, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Dansklærer Til Udskolingen På Lynge Skole - Genopslag

Tailor Your Resume for this Job


Dansklærer til udskolingen på Lynge Skole - Genopslag

Vi søger en dansklærer til 7B og 7C, samt to-lærertimer på årgangen, og delt klasselærerfunktion begge klasser. Det er en fast stilling, som er ledig fra den 1. januar 2026 eller snarest herefter. Du indgår i 7. team i et tæt teamsamarbejde med dine to teammakkere i 7B og 7C. I har ugentlige klasseteam møder sammen i begge klasser og deler klasselæreropgaven. Hvis der er andre fag du kan byde ind med, så hører vi meget gerne om det i din ansøgning.

  • Dansklærer i 7B og 7C
  • Delt klasselærerfunktion og to-lærertimer på årgangen
  • Kan både være på nedsat tid eller fuld tid.

Allerød Kommunes Byråd har besluttet at øge skolernes normering med ekstra ressourcer til to-voksen og to-lærer ordninger i klasserne. Samlet set prioriteres skoleområdet højt i kommunen og i skoleåret 26/27 prioriteres der flere to-lærerressourcer til skolerne.

Om os
Lynge Skole er en god solid skole i Allerød Kommune med ca. 600 dygtige, tillidsfulde og glade børn. Forældrene er ressourcestærke og bakker op om skolen, og skolens medarbejdere er dygtige, erfarne og positive. Lynge Skole er et rart sted at være, med gode arbejdsvilkår, en høj grad af autonomi, hvor der er fokus på børnenes læring og trivsel. Vi arbejder efter værdier der går på de personlige, faglige og sociale kompetencer. Fællesskab, ordentlighed, glæde/humor, trivsel, og faglighed er nogle af de værdier, som vi sætter pris på.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og ungepolitik med dertilhørende underliggende børne- og læringssyn.

Kan du se dig selv i alt det vi har beskrevet, så er Lynge Skole en god fremtidig arbejdsplads for dig.

Er du interesseret?
Du er velkommen til at ringe til afdelingsleder for 5.- 9.klasse Mikkel Nielsen for at høre mere om stillingen på tlf. 23 32 77 32. Du uploader din ansøgning og CV senest fredag den 12. december kl. 9.00. Ansættelsessamtaler er tirsdag den 16. december fra kl. 15.00. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.


Frist:
12/12/2025, 16:59
Afdeling:
Lynge Skole
Tiltrædelsesdato:
1. januar 2026 eller snarest herefter
Telefonnummer:
23 32 77 32


Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!