Find Your Next Job

Dansk/Sproglærer Og Inklusionsvejleder Til Åløkkeskolen

Posted on Dec. 17, 2025

  • Odense, Denmark
  • 0 - 0 USD (yearly)
  • Full Time

Dansk/Sproglærer Og Inklusionsvejleder Til Åløkkeskolen

Tailor Your Resume for this Job


Vi søger en lærer, der har lyst til at være en del af en udviklingsorienteret skole, hvor faglighed, relationer og fællesskab går hånd i hånd.


På Åløkkeskolen er vi optaget af, at vores elever udvikler både deres faglige kompetencer og personlige evner i et trygt og inkluderende læringsmiljø. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest fra 1. marts 2026.

Om jobbet

Vi har en ledig lærerstilling på fuld tid med linjefag i dansk (pt. 4. og 6.klasse) og engelsk (i forskellige klasser i børnemiljøet). Hvis du kan undervise i tysk, vil det også være muligt at få timer i dette fag.

Som lærer hos os bliver du en del af et årgangsteam, hvor I sammen har ansvar for undervisning, klasselæreropgaver og elevernes trivsel. Derudover vil du naturligt indgå i skolens udviklingsarbejde og indsatsområder. Fremover skal du være interesseret i at undervise i både yngste og ældste børnemiljø.

Hvis du samtidig er uddannet inklusions- og/eller deltagelsesvejleder vil vi blive meget glade. Vores ene inklusionsvejleder fik nyt job tidligere på året, og vi savner en, der kan løfte disse perspektiver og opgaver sammen med os andre.

Om os

På Åløkkeskolen arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber med fokus på samarbejde, videndeling og fælles praksis. Vi har et stærkt tværprofessionelt samarbejde mellem lærere, pædagoger og ledelse, og vi bruger både skolens egne rammer og byens mange kultur- og naturtilbud aktivt i undervisningen.

Åløkkeskolen er en mindre byskole midt i Odense med ca. 300 elever fra 0.-6. klasse, fordelt på to klasser pr. årgang. Derudover har vi et modtage-tilbud for børn, der er nytilkomne til Odense. På skolen er vi ca. 40 ansatte fordelt på 22 lærere og børnehaveklasseledere, 11 pædagoger/pædagogmedhjælpere samt teknisk/administrativt personale.

Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved høj faglighed, tæt samarbejde og gensidig respekt – og et stærkt ønske om at give vores elever en varieret og udbytterig skolegang.
Forældrene på Åløkkeskolen er engagerede i deres børns skoleliv, og vi lægger stor vægt på et tæt samarbejde præget af tillid og god kommunikation.

Om dig

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet lærer med linjefag eller erfaring i dansk og engelsk. Meget gerne tysk og evt. kristendom.
  • Måske er uddannet inklusions- og/eller deltagelsesvejleder.
  • Er en tydelig og omsorgsfuld klasseleder, meget gerne med erfaring fra undervisning i børnemiljøet.
  • Er en moderne didaktiker med et bredt kendskab til metoder, som skaber læring og trivsel.
  • Kan skabe et inkluderende læringsmiljø, hvor forskelligheder ses som en styrke.
  • Tilpasser undervisningen, så alle elever kan deltage og udvikle sig.
  • Er kommunikativt stærk – både mundtligt og skriftligt.
  • Er samarbejdsorienteret og indstillet på tværprofessionelt arbejde.
  • Indgår aktivt i forældresamarbejdet.
  • Møder eleverne med glæde, energi og nærvær.

Vi tilbyder

  • Moderne og velholdte fysiske rammer.
  • Gode strukturer for og rammer om samarbejde.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og kollegial støtte.
  • Tæt samarbejde mellem faggrupper.
  • Gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere.
  • Humor og godt humør i hverdagen.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til stillingen. Kontakt skoleleder Pia Larsen på tlf. 24 45 09 40 eller souschef Rune Thomsen på tlf. 24 48 40 05.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske

Ansøgningsfrist den 19. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt på skolen den 26. januar 2026 efter kl. 14.00.

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside

SØG STILLING

Fakta
Jobområde
Undervisning - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
19-01-2026
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
01-03-2026 eller snarest muligt
Kontaktperson
Pia Larsen
24 45 09 40
Rune Thomsen
24 48 40 05

Tailor Your Resume for this Job


Share with Friends!